Palle blev smittet med hiv, da han var 9 år

Palle Lykke Ravn, 50 år og bor udenfor Struer med hustruen Rikke og deres tre børn.

Han er er født med blødersygdom i svær grad. Hvis han som barn slog sig, risikerede han ikke kun at få et blåt mærke, men også en indre blødning. Det gjaldt derfor for ham og hans forældre om hele tiden at beskytte ham.

”Jeg havde skumgummi i mit tøj og havde en hjelm på mit hoved. Jeg var godt beskyttet, og når vi gik rundt i byen, så kiggede andre på mig, da jeg havde en hjelm på hovedet”, fortæller Palle Lykke Ravn til journalisten Bjarne Henrik Lundis i den første af to podcast i serien ”At leve med hiv”.

Forældre fik at vide, han havde hiv

Han fik som andre blødere blod, der ikke var varmebehandlet. Det ville den daværende Poul Schlüter regering i begyndelsen af 1980’erne nemlig ikke betale for. Resultatet blev katastrofalt, for 92 blødere blev på den måde smittet med hiv. Heriblandt Palle. Han var kun 9 år gammel.

”Vi fik at vide, at blodet var sikkert, selv om der i offentligheden havde været fremme, at der kunne være en risiko ved det, når det ikke var varmebehandlet. Min mor og far var meget bekymret ved situationen. Ved et rent rutinesøg i forbindelse med Palles blødersygdom, fik hans forældre at vide, at han var blevet smittet med hiv.

”Lægen sagde til min mor, jeg havde aids antistof på en måde som om, at hun vidste det. Men det anede hun ikke noget om. Jeg var blevet testet for hiv, uden at de havde spurgt os om lov og uden, at vi vidste det. Mine forældre fik en ny tid for mig til undersøgelse og blev sendt hjem uden nogle yderligere oplysninger om hjælp. Og det var selv om, at aids dengang var en dødsdom”, fortæller en stadig rystet Palle Lykke Ravn. Han er i dag socialdemokratiske byrådsmedlem i Struer kommune.

Panik i byen

Hans forældre søgte om hjælp og støtte hos kommunen og den lokale skole og fortalte derfor, at deres søn havde hiv. Derefter blev de pludselig inviteret til et møde.

”Mødet foregik på sognegården, og der var 100 personer til stede. Da mine forældre gik igennem lokalet, kiggede alle på dem som om, at de var under anklage. Der var lærere, lokalpolitikere og embedsfolk til stede, hvad de ikke anede noget om. Alle, som ikke burde vide, at jeg havde hiv. Hans mor sagde til sidst til hans far, at hun ikke ville være med til dette, og de forlod derfor sognegården. På vej ud af lokalet, sagde en lærer til hans forældre, at han lige havde haft en journalist i øret fra Dagbladet Holstebro/Struer som ville vide, hvad der var sket”, fortæller Palle lykke Ravn.

Avisen ville skrive nyheden uanset hvad

Et par dage efter ringede den lokale chefredaktør fra Dagbladet til hans far og fortalte, at de havde fået at vide, at hans søn var smittet med hiv, og at det ville de uanset hvad skrive om det i avisen den næste dag.

”Min far forklarede ham, at jeg ikke en gang selv vidste det og bad ham inderligt om ikke at skrive det.  Men det var chefredaktøren kold overfor. Det var en historie, der havde almenhedens interesse, som han sagde”, lyder det fra Palle Lykke Ravn.

Fik det selv at vide som 10-årig

Faderen fortalte Palle, da han var 10 år, at han havde hiv.

”Jeg forstod ikke først rigtig, hvad det var, udover at jeg havde en sygdom mere udover at være bløder. Jeg skulle lidt oftere på hospitalet, men jeg havde mine forældre til at passe på mig”, husker Palle lykke Ravn.

Alvoren gik op for ham

Da han var 12 år, kom han via Danmarks Bløderforening med i en gruppe af andre børn, der også havde hiv.

”Vi mødtes i København, og da begyndte alvoren at gå op for mig: At aids var en sygdom, jeg skulle dø af. Jeg begyndte at få mareridt om natten og begyndte at sove inde hos mine forældre om natten. Jeg var bange for min fremtid”, fortæller Palle lykke Ravn og fortsætter: ”Som 13-14-årig kunne jeg se, at de andre børn med hiv i Bløderforeningen blev meget syge, og når jeg kom på hospitalet, så jeg også mange bøsser, der var ved at dø”.

Stod frem i medierne

I 1991-92 ar der ifølge Palle ikke nogen blødere, der turde stå frem og fortælle, at de havde hiv. Nogle var blevet fyret, da deres arbejdsplads fandt ud af det. Danmarks Bløderforening spurgte derfor hans forældre om de ikke ville fortælle hans historie, og det sagde de ja til.

”Jeg var 15 år på det tidspunkt. Jylland Postens skrev en fin historie om mig, og bagefter ringede programmet Elevatoren på TV2 og lavede et interview med os hjemme i vores hjem. Det var et program, som mange dengang så fredag aften. Det fik også stor senere indflydelse på Blødersagen”, forklarer Palle Lykke Ravn.

Ingen fremtid

Han fik aids i udbrud, da han var 21 år.

”Det med at være ung og gå ud og feste og more sig, det gjorde jeg ikke. Jeg havde siden, at jeg var 9 år, havde haft hiv, så jeg havde ikke noget at feste over. Det har selvfølgelig sat ar på min sjæl, og min generation der blev smittet med hiv, vi fik heller ikke nogen uddannelse. For vi var syge og skulle dø, så det kunne ikke betale sig at tage en uddannelse. Jeg fik heller ikke selv en uddannelse og har dermed heller ikke nogen pensionsordning”, forklarer Palle Lykke Ravn.

Du skal kæmpe Palle

Oveni hans egen sygdom så mistede han også i løbet af få år både hans mor og far, der begge døde af kræft. Han havde været meget tæt på dem begge, og de havde været der hele tiden for ham.

”Nu skulle jeg pludselig bo alene og klare mig selv. Jeg følte mig bogstaveligt talt som Palle alene i verden. Men jeg husker, at min far på hans dødsleje sagde: Du skal kæmpe Palle!”, lyder det med fighterånd i stemmen fra Palle Lykke Ravn i dag.

Se også: Susse Wold hædret for fire årtiers engagement i aids-sagen