Min store drøm er at få en kæreste

Jesper Frederiksen er 67 år og bor på Nørrebro i København. Han var netop kommet hjem fra USA i begyndelsen af 1980’erne, da han hørte om en sygdom, der ramte bøsser.

”Sygdommen havde dengang endnu ikke fået noget navn, det kom senere kaldt hiv og aids. Første gang jeg hørte om sygdommen, der kun ramte os bøsser, troede jeg, at det var en joke”, fortæller Jesper Frederiksen til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.

Han ville først ikke have taget noget hivtest tilbage i anden halvdel af 1980’erne

”Der var ingen kur mod hiv, så jeg ville ikke testes. Jeg ville hellere leve i uvidenhed”, husker han.

Den værste dag

Men han lod sig dog senere i 1991 teste for hiv.

”Det var den værste dag i mit liv. Da jeg fik beskeden, fik jeg et chok, og jeg troede, at det var lig med, at jeg skulle dø. Det at få aids dengang var jo nærmest også en dødsdom”, husker Jesper Frederiksen.

Fik større tryghed

Efter at have været arbejdsløs, fik han job på Det Kongelige Bibliotek.

”Jeg fik efter nogen tid det dårligt rent psykisk. Det fik mig til at fortælle min chef, at jeg var bøsse, og at jeg havde hiv. Jeg fik min chef til at fortælle mine kolleger, at jeg var bøsse, dog ikke at jeg havde hiv. Det gjorde, at jeg kunne slappe mere af på min arbejdsplads og fik det bedre. Jeg var meget glad for min arbejdsplads”, lyder det fra Jesper Frederiksen.

Var ensom og fik besøgsvenner

Han kendte dog kun få personer og savnede at kende andre bøsser.

”Jeg fik via det daværende LBL, Landsforeningen for bøsser og lesbiske, to besøgsvenner, der kom på skift kom og besøgte mig hver uge. Det var rart og meget vigtigt sat møde andre bøsser, og vi kunne tale om alt mellem himmel og jord”, fortæller Jesper Frederiksen.

Svær depression i 6 år

Senere fik han førtidspension, og han blev desuden ramt af en svær depression.

”Det var en meget svær depression, der varede i over 6 år. Når jeg fik mine anfald, så gik jeg i sort, og alt var bare sort. Jeg så i den periode kun min familie. De har altid støttet mig”, understreger Jesper Frederiksen.

Mirakelugen

Efter flere år med en svær depression, ændrede hans liv sig pludselig i en meget bedre retning.

”Jeg oplevede indenfor den samme uge blandt andet, at jeg kunne slå mine depressioner ned med medicin, og jeg havde en fantastisk oplevelse med en mand i Ørstedsparken”, fortæller Jesper Frederiksen med et stort smil.

Har fået nye venner

Siden har Jesper Frederiksen haft en god tilværelse og begyndte at lære mange nye bøsser.

”Jeg meldte mig ind i Pan Idræt og begyndte her at gå til gymnastik, og det gør jeg stadig. Desuden kom jeg med i Homogengruppen, en social gruppe, for bøsser. Og her er jeg også stadig med og har fået gode venner og bekendte”, fortæller Jesper Frederiksen, som har skrevet flere digtsamlinger om sit liv bøsse og om at leve med hiv.

Savner tosomheden

Hans håber på, at han på et tidspunkt finder en kæreste.

”Jeg har datet forskellige steder og har mødt flere mænd. Men jeg har endnu ikke fundet en kæreste. Det er mit store ønske”, lyder det ærligt fra Jesper Frederiksen.

 

Se også: Det vigtigste er friheden til at kunne være sig selv