SAMFUND

Tinus kan miste sit hjem – beder følgere om hjælp

Tinus riskikerer at miste sit elskede barndomshjem på grund af en roddet skilsmisse.
Foto: Thomas Howalt Andersen.

Den populære og af mange elsket kunstner og performer Tinus oplever i denne tid lidt personligt tumult. Han risikerer nemlig at miste sit hjem. Derfor har han set sig nødsaget til ydmygt at bede sine følgere om økonomisk hjælp.

Showmanden Tinus er kommet i økonomisk klemme efter en rodet skilsmisse. Vi kender ham fra Tv- programmer så som ’Forræder’ og ’Stjerneklar, men nok allermest fra hans utallige drag-, værts- og sangperformancer ved Nattens Dronning og diverse Prides med videre. Altid åben og direkte i sin stil og tale. Senest udgav han bogen “Libertinus”, hvor han blandt andet fortæller, hvor vigtigt det er for ham at klare sig selv og stå på egene ben. Nu har han dog måttet sluge lidt af sin stolthed. Han har måttet ty til at bede sine følgere og fans om økonomisk hjælp. Får han ikke hjælp, mister han sit hjem, sit elsket barndomshjem i dag kaldet ’House Off Tinus’.

”Jeg har boet i mit barndomshjem hele mit liv og møder for mange år siden min nu eksmand. Som de fleste nok kan huske, at jeg friede til på Rådhuspladsen tilbage i 2017. Vi får tilbuddet om at købe min lejlighed, der bliver udbudt som andel. Vi slår naturligvis til”, fortæller Tinus.

Lykken holder dog ikke længe. Knap 1,5 år efter brylluppet har stået bliver parret skilt. I den forbindelse vil (nu) eksmanden købes ud.

“Penge som jeg ikke lige har. Den kamp har nu stået på de sidste fem år, hvor jeg egenhændigt har stået for vores fælles gæld og tårnhøje renter. Han nægter at slippe sit greb i mig, før jeg køber ham ud. Naturligvis for det enorme beløb, som han selv synes er fair. Så sent som i dag har han i retten ytret, at han er ligeglad med om hans voldsomme krav resulterer i, at jeg må flytte fra hus og hjem og miste Haus of Tinus”, lyder det fra Tinus, da han kort prøver at forklare sagen til Out & About.

Må sluge sin stolthed

Via sine sociale medier har Tinus sat folk ind i situationen og ærligt fortalt om, hvor han står. Der er startet en indsamling, som han opfordrer folk til at donere til.

Hvorfor har du valgt at bede offentligheden om hjælp?

”Min hjerne manøvrerer 100% i strudsefjer og rhinsten. Så noget økonomisk geni, har jeg aldrig kunnet prale af, at jeg var. Jeg har derfor ikke haft noget redningsnet i tilfælde af, at livet forsøgte at vælte mig omkuld. Af samme årsag står jeg ikke særlig stabilt i de bankmøder, som jeg for tiden har, eftersom mit kunstneriske virke ikke er optimalt for bank-land. Jeg har derfor måttet sluge min stolthed og bede offentligheden om hjælp, til at prøve at reducere chokket for den stakkels bankmand, der skal sidde med mig og forhåbentlig give mig den endelige løsning, for at dette vanvid hører op. Ergo; hvis jeg selv kan rejse en sum penge, bliver bankerne nemmere at snakke med. Jeg har i den forbindelse lavet en Go Fund Me, som jeg beder alle der har muligheden, skyde det i som de kan undvære”, fortæller Tinus ærligt.

Indrømmet har Tinus ikke været meget for at skulle lukke offentligheden ind i det hele og række hånden ud efter hjælp.

Hvordan er det at blotte sig så sårbart og bede om hjælp? 

”Ægte rædselsfuldt, for at sige det mildt. Jeg har altid været af den skole, som lærte mig, at andre mennesker ikke må kunne se, hvor meget man evt. kæmper. Jeg har også altid klaret mine sager selv. Men denne her situation er for stor til, at jeg kan løse den selv. Så selvom jeg altid selv står klar med hjælpen, hvis nogen skulle have brug for den, er det svært for mig at skulle række ud nu”, uddyber Tinus.

Hjemmet hvor sjælen bor

Der er ingen tvivl, lejligheden, har en helt særlig og nærmest ubeskrivelig betydning for Tinus. Det er hans et og alt. Det direkte link til hans rødder og sjæl.

” ’Haus of Tinus’ er der, hvor min sjæl bor. Det er her jeg er blevet til. Har taget mine første skridt, og der, hvor jeg kan lade op, så jeg kan gå ud i verden og være en masse for en masse mennesker. Hele min grund eksistens hører hjemme her, hvilket ses tydeligt, på den måde jeg har indrettet mig. Hele mit liv og min historie er boltet fast i murværket og lejligheden er det eneste jeg har tilbage, der binder mig til min nu afdøde familie.

For en kunstnerisk sjæl, der lever og ånder mit artistiske erhverv som jeg gør, er en sikker base alfa omega for mig. At jeg har kunnet være så skødesløs med min sikre base, i kærlighedens navn, arbejder jeg stadigvæk på at tilgive mig selv for. Min lejlighed har altid været mit sted, som ikke kun var en tryg base for mig selv, men også for en stor samling andre forhutlede sjæle, der har kunnet finde tilflugt i mit Haus.’

Out & About har rakt ud til Tinus eksmand for en kommentar. Hvis det sker opdateres artiklen med denne.