Hver tredje LGBT+ person fortæller om seksuelle overgreb

En ny opgørelse fra AIDS-Fondet viser, at hver tredje LGBT+ person, der søger test eller rådgivning i Checkpoint, fortæller, at de har været udsat for et seksuelt overgreb. Tallene fra opgørelsen er alarmerende – men for mange i vores miljø er denne virkelighed desværre ikke ny.

Det her er ikke bare opgørelse.
Det er mennesker, vi står ved siden af i baren.
Mennesker, vi dater.
Mennesker, vi elsker.
Og mennesker, der alt for ofte bærer deres oplevelser alene.

“Jeg er overrasket over, at det er så mange af vores brugere i Checkpoint, som har været udsat for overgreb,” siger Thomas Hübertz, forebyggelses- og rådgivningschef i AIDS-Fondet.

Seksuelle overgreb rammer LGBT+ personer hårdt

Overgreb kan sætte sig som dybe mentale og kropslige spor:
angst, depression, PTSD, skam, søvnproblemer og et skrøbeligt forhold til intimitet. Flere studier viser, at LGBT+ personer i forvejen er mere udsatte – og derfor rammes endnu hårdere, hvis de står uden støtte.

“Det er vigtigt med hjælp hurtigt efter et overgreb, fordi det mindsker risikoen for de mentale følger,” fortæller Thomas Hübertz.

Men der er en barriere, som bliver ved med at gå igen:
Mange LGBT+ personer føler ikke, at det offentlige sundhedsvæsen forstår dem – eller deres liv.

Barriererne er større, end mange tror

Hvorfor søger LGBT+ personer ikke hjælp?
AIDS-Fondet peger på flere grunde til, at LGBT+ personer tøver med at række ud:

• Frygt for ikke at blive taget alvorligt
• Mistillid til sundhedspersoner uden LGBT+ kompetencer
• Skam og skyld efter overgrebet
• Negative erfaringer med systemet
• Lange ventetider på helt op til tre år

Det betyder, at mennesker, der allerede er udsatte, ofte står alene i måneder – nogle gange i årevis.
“Hvis du ikke stoler på, at den person, du møder, forstår din seksualitet eller dit køn, så opsøger du ikke den nødvendige hjælp,” siger Hübertz.

Her bliver det tydeligt, at problemet ikke kun handler om overgreb.
Det handler også om tryghed, faglighed og et sundhedssystem, der endnu ikke favner alle.

Checkpoint som trygt rum

For mange LGBT+ personer er Checkpoint det første sted, hvor de tør sige ordene højt:
“Jeg har oplevet et overgreb.”

Her bliver de mødt af rådgivere, der forstår minoritetsstress, grænser, identitet, datingkultur og de sociale dynamikker i LGBT+ miljøet. Men Checkpoint er ikke et behandlingstilbud – og når efterspørgslen overstiger kapaciteten, efterlades for mange uden den nødvendige hjælp.

Det er derfor, AIDS-Fondet nu rækker ud til både politikere og sundhedsvæsenet for at skabe en ny, inkluderende indsats.

“Når man endelig har taget sig mod til at række ud efter hjælp, så skal den være der med det samme,” siger Hübertz.

Hvis du selv står i noget svært

Hvis du selv bærer på en oplevelse, der gør ondt, eller hvis nogen tæt på dig gør, så er Checkpoint et sted, hvor du kan starte.
Et sted, hvor du ikke skal forklare din seksualitet.
Ikke undskylde din identitet.
Ikke sidde alene med skammen.

Du fortjener at blive mødt med respekt, forståelse og omsorg.
Og du fortjener hjælp – uden skam, uden tvivl og uden ventetid.

Se også: Checkpoint

Læs også: Ny kampagne kræver garanti for hjælp efter overgreb

Læs også: Anne Marie Helger taler om hiv og aids