SAMFUND

Mateens rejse fra selvmordstanker til åben homo

Mateen Malik Hussain ved den daværende amerikanske ambassadør Rufus Giffords pride-reception i 2016.
Foto: Pilu Ottosen

Sabaahs forperson, Mateen Malik Hussain, var ’Sami’ fra ghettoen. Nu er han frisk fra skabet og nyforelsket homoseksuel praktiserende muslim på 25. Samt nyuddannet socialrådgiver med job og speciale i minoritetsetniske forhold.

Mateen Malik Hussain er opvokset på en stille villavej i Ishøj, som på mange måder ligger langt fra den traditionelle opfattelse af en ghetto. Men en ghetto kan også være en mental tilstand.

I en kernefamilie med mor, far og tre søskende præget af kærlighed har han følt sig spændt ud mellem grundsøjler af tro, kultur, forventning og angst – angsten for at være sig selv som homoseksuel, og bringe skam over familien.

Så han holdt sin hemmelighed for sig selv og levede et dobbeltliv. Hjemme var han den kærlige og hjælpsomme søn, og i skolen ”præmieperkeren”, der levede op til omverdenens krav om ”integration” – trods født i Danmark.

Hjemme på værelset i 70’er-villaen skrev han kronikker og læserbreve om minoritetsetniske forhold og ikke mindst et bachelorprojekt om minoritetsetniske homoseksuelle mænd. Han bestod med bravour og er i dag socialrådgiver i Gentofte.

Gemte sig som ’Sami’

Et brændende ønske om at gøre en forskel for andre LGBT’ere med minoritetsetnisk baggrund blev besværliggjort af angsten for at springe ud, og de konsekvenser det kunne have for hans sikkerhed.

Så da han i december 2015 deltog i DR2-succesen Oprør fra ghettoen var det anonymt under navnet ’Sami’, og filmet bagfra gemt i en hættetrøje.

Programmet blev fulgt op af kronikker og interviews i landsdækkende aviser. Men altid anonymt. Kort efter blev han valgt til Sabaahs bestyrelse, og fra foråret 2017 har han været den voksende forenings forperson.

– Hvordan kunne du være forperson for Sabaah uden at være sprunget ud?
”For det første kan jeg slet ikke klare udtrykket ’at springe ud’. Det rager ikke andre, hvem jeg elsker. For mig har det mere handlet om at acceptere mig selv, og det har taget mig 12 år. Men det er helt klart et dilemma, og der er mange i Sabaah, der har stillet spørgsmålstegn ved min position. Omvendt har de jo alle sammen selv været i samme situation, og jeg har også mødt stor forståelse. Jeg har i årevis ønsket at springe ud, men jeg har skubbet det foran mig, da jeg har frygtet reaktionerne. Især fra min mor,” fortæller Mateen, der i dag er 25 år.

Mateen Malik Hussain deltog i Copenhagen Pride i 2017. Da han sprang ud valgte han dette billede som nyt profilbillede på Facebook.
Foto: Pilu Ottosen

Mor forstår det ikke

Han er tydeligt berørt, som han sidder ved bordet i Sabaahs kontor i Kødbyen og fortæller.

”Jeg har altid været mors dreng, og vi haft et meget tæt forhold. Hun har fuldt engageret sig i alt, hvad jeg har lavet, og altid givet udtryk for, at det er flot, at jeg gør noget for andre. Men hun har aldrig gennemskuet, hvem jeg inderst inde er.”

– Hvordan fik du det sagt?
”Jeg har altid håbet, at hun ville spørge. Så skulle jeg jo ’bare’ svare ja. Men jeg tog mig sammen kort før jul og greb det desværre helt forkert an: ’Mor, jeg kan ikke give dig børnebørn” – nu har hun i årevis talt om ægteskab, og så kommer jeg og siger, at jeg ikke kommer til at give hende børnebørn. Hun forstod det slet ikke. Jeg uddybede det ved at sige, at jeg ikke kan lide piger. Hun var helt forvirret, og først da jeg sagde, ’jeg kan lide fyre’, gik det op for hende.”

Reagerede med tavshed

– Din mor er praktiserende muslim som dig selv, hvordan reagerede hun?
”Hun blev meget stille, og hun forstår simpelthen ikke, hvad det er. Jeg føler, at jeg ikke længere er hendes førsteprioritet i livet.”

Mateen er rørt af samtalen, og da han fortsætter, er der et lille vådt glimt i øjenkrogen.

”Jeg føler lige nu, at jeg har mistet hende, og at hun ikke længere er der for mig. Men jeg bebrejder hende ikke.”

Mateen flyttede fra Ishøj til Nordvest i København for to år siden og har ikke talt med sin mor, siden han sprang ud. Men nytårsaften sendte hun en sms med ”godt nytår”, og den fortæller ham, at der er håb.

”Hun skal have tid, og jeg skal vise hende, at jeg er dem samme som altid, og at jeg nu er lykkelig. På sin vis forstår jeg hende godt. Hun frygter, at familien bliver ramt af sladder, og at den udskammes af andre fra hendes bagland,” fortæller Mateen om sin mors reaktion.

Undskyld til Sabaahs brugere

Dagen efter samtalen med sin mor tog Mateen endnu et stort skridt. Han sprang ud på Facebook og stod for første gang offentligt frem som sig selv uden filter.

På hans nye profilbillede danser han glad ved siden af Sabaahs lastbil i Copenhagen Pride Parade 2017 med blåt glimmer i skægget. Der er ikke meget at tage fejl af. Her er en homoseksuel ung mand. I et langt og skræmmende ærligt opslag på Facebook henvender han sig direkte til Sabaahs brugere:

”Mit virke i Sabaah har ikke været fair. Jeg har for alt i verden ville advokere for alle brugerne i Sabaah. Jeg har for alt i verden ville være den første til at påpege det ækle hykleri, der flyder tykt i visse minoritetsmiljøer. Men hvordan kan jeg være bekendt at tale jeres sag, når end ikke jeg står ved, den jeg er? Undskyld.”

Sabaahs forperson, Mateen Malik Hussain, var ’Sami’ fra ghettoen.
Foto: Pilu Ottosen

Selvmordstanker

Samtidig med at opslaget bliver mødt med massiv kærlighed og opbakning i kommentarfeltet, kan Mateen se antallet af Facebookvenner falde markant. Det er primært personer fra barndommen og teenageårene i Ishøj, der vælger ham fra. Men han sletter også selv mange fra listen og får dermed ryddet op blandt de mange, som han ved ikke vil acceptere hans ’nye’ jeg.

”Det var en enorm og nærmest ubeskrivelig lettelse. For første gang nogensinde kunne jeg sænke skuldrene og slappe af,” fortæller Mateen.

Men glæden og det store smil han viser under interviewet, står i skærende kontrast til en sort periode i hans liv. En dag var han tæt på at gå helt ned.

”Jeg forstod ikke, hvad jeg skulle gøre. Og efter at have stirret ind i væggen i, hvad der føltes som en time, strejfede tanken mig, at jeg ønskede at tage mit eget liv. Så jeg tog de tunge skridt. Ud af sengen. Ned af trapperne. Hen ad gangen og kiggede direkte ind i køkkenet. Der lå en masse smertestillende piller. Alt for mange faktisk. Jeg ønskede at tømme alle bøtter. På én gang. Jeg husker, hvordan jeg var dybt fristet.”

Brug for Sabaah

Mateen valgte livet. Men desværre er det almindeligt med selvmordstanker blandt minoritetsetniske unge LGBT’ere.

Den store levevilkårsundersøgelse fra 2015 viste, at hver tredje siger, at de inden for det seneste år har overvejet at begå selvmord. Blandt LGBT-personer med dansk baggrund er tallet næsten hver femte, og i den samlede befolkning gælder det omkring hver tolvte.

Hos Sabaah oplever man i øjeblikket en stigende søgning fra minoritetsetniske LGBT’ere.

”Især vores kvindegruppe vokser, og vi er sikre på, at det i mange tilfælde skyldes debatten om social kontrol. Brugerne i kvindegruppen er her en blanding af kvinder, der hviler i sig selv, og dem, der er søgende og forsøger at finde et fællesskab. Samtidig oplever vi en markant stigning hos de helt unge. Vores yngste bruger er i øjeblikket 15 år, og gruppen vokser og vokser. Derfor bruger vi stadig mere tid på funding, for vi vil meget gerne tage ansvar og undgå at skuffe mennesker, der har brug for os”, fortæller Mateen.

Han er derfor utrolig glad for de 2,9 millioner, som regeringen og forligspartierne bag satspuljen i starten af januar øremærkede til Sabaah. I alt 25 millioner kroner blev tildelt 12 konkrete initiativer målrettet LGBTI-miljøet.

Genopstiller måske ikke

Som interviewet nærmer sig sin slutning afslører Mateen en potentiel bombe af en nyhed. Han overvejer at frasige sig genvalg til posten som forperson ved næste generalforsamling. Arbejdspresset er stort, og han føler sig lidt udbrændt.

”Jeg troede, jeg ville have det bedre ved at være forperson efter at være sprunget ud. Men det har ikke gjort en forskel. Det er sagen, der er i fokus, og ikke mig,” slutter han beskedent.

Det sidste Mateen siger, da vi skilles på Halmtorvet er, at han håber, at hans mor ikke bliver beskrevet som et monster i artiklen.