Kredsen af 1948 (1948)

Det var i sommeren 1948, at Axel Axgil (som dengang hed Axel J. Lundahl Madsen), på vej til en Sankt Hans-fest i Aalborg sammen med en ven, tog en modig beslutning om at stifte en forening for homoseksuelle. Den fik det neutrale navn ”Kredsen af 1948” – inspireret af den schweiziske homoseksuelle organisation ”Der Kreis”, som Axel havde fået kontakt til.

Da Axel og vennen denne Sankt Hans gik op mod bålets flammer, var samtalen faldet på, at man i Schweiz havde organiseret sig i en forening med det formål at samle mennesker med deres indstilling –mennesker af “det tredje køn”, som følte sig ene, bange og forladte.

Spørgsmålet om at danne en lignede forening herhjemme chokerede i første øjeblik og andre spørgsmål meldte sig: Går det an? Er det lovligt? Hvordan vil man se på det? Vil og tør nogen melde sig ind?

Tanken blev ikke udformet denne aften. Sankt Hans-bålets stemning tog magten og skabte en mere personlig stemning for de to.

Men ideen var skabt – skabt i en stemning til at leve og gro. Det var sådan, det hele begyndte. Tanken tog form og fik tilslutning, men det gik langsomt.

Tiden gik, og der var også andre, der var gået med lignende tanker, en meningsfælle i en anden del af landet syslede med tanken om at skabe et blad for homoseksuelle og deres synspunkter.

En dag i efteråret 1948 kom forbindelsen mellem de to grupper i stand, og det blev starten til et frugtbringende samarbejde. “Kredsen af 1948” var blevet skabt.

Foreningens formål fremgår af foreningens vedtægter:
§ 1: Gennem personligt bekendtskab og korrespondance at knytte forbindelser og skabe et frit forbund af mennesker, som føler sig solidariske med andre mennesker af samme indstilling til homo- og biseksuelle problemer, samt støtte og hjælpe dem i eventuelle vanskeligheder.

Det var også foreningens håb at kunne oprette afdelinger i de nordiske lande og senere i de største danske byer, så man derved kunne få en stærk organisation, der virkelig kunne være til hjælp for de enkelte medlemmer.

Det var vigtigt for Axel, at foreningen fik et neutralt navn, der ikke skabte for meget opmærksomhed, da tolerancen over for homoseksuelle i samfundet dengang var meget begrænset.

”Kredsen af 1948” var bygget op som en halvillegal forening, hvor man inviterede venner og venners nærmeste.

Der var også en større diskussion om foreningen kun skulle være for bøsser. Holdningerne var delte. Axel var selv mest for, at ”Kredsen af 1948” kun skulle være for bøsser, da han var skeptisk i forholdet til, om man kunne samarbejde med de lesbiske. Men han lod sig overtale til at tage de lesbiske med i foreningen.

Da foreningen så går til foreningsregisteret for at få ”Kredsen af 1948” godkendt som forening af myndighederne, får man et brev fra en højesteretssagfører. Han var blevet kontaktet af den religiøse nonneorden ”Kredsen af Sankt Hans Dag 1887”, som også havde deres navn registreret med forkortelsen ”Kredsen”. De ønskede ikke at blive forvekslet med den nye forening og truede med sagsanlæg, hvis foreningen ikke skiftede navn.

Da man ikke ønskede for meget blæst omkring den nye forening, fandt man det mest praktisk at tage et nyt navn. Men også risikoen for, at hvis man tabte sagen, og derfor ikke længere måtte bruge navnet “Kredsen af 1948”, af pressen nemt kunne blive fremlagt som om, at det var selve foreningen, der var blevet forbudt, gjorde, at man i al stilhed skiftede navn.

Derfor ændrede den nye forening den 3. marts 1949 navn til ”Forbundet af 1948” – et navn man beholdt uændret helt frem til 1968.

Læs også: Den sidste aktivist fra Kredsen af 1948

Se også: Hvad er LGBT

Kilder: Vennen m.fl.