Kærlighedens forrykte former

Foto: Rumle Skafte
Aarhus Teater lader talenter fremvise deres kunnen – to dramatikere, to instruktører, en skuespiller og tre ensembleskuespillere giver publikum balancen imellem det sagte, viste og det usagte, fyldt med stærke pauser.
Gæsteanmelder: Marlene Grann
Stykkerne er dramatiseringer af den østrigske forfatter Stefan Zweigs erotiske noveller ”Brændende Hemmelighed” fra 1911 og ”Følelsernes Forvirring” fra 1927 af eleverne fra Den Danske Scenekunstskole Johanne Petrine Reynberg og Josephine Eusebius. Det hele baseret på Judyta Preis og Jørgen Herman Monrads danske oversættelse af novellerne, der udkom i novellesamlingen ”Amok: Kærlighedens forrykte former” på forlaget Rosinante i 2018. Forestillingen er delt i to dele, en novelle i hver.
En kæk mandlig receptionist (Ane Stensgaard Juul) byder os velkommen på hotellet med en indsmigrende stemme og lader os forstå, at vi her roligt kan hengive os til lige dele eventyr og luksus – og at han holder et vågent øje med alt, der foregår eller ikke foregår i bygningen.
Første del: Brændende Hemmelighed
Kulissen i denne første afdeling er en labyrint af mandshøje vinkler, som ved første øjekast skal foregive at være solide mure, mellem hvilke den smukke og anstændigt påklædte Mathilde (Nanna Bøttcher) leger gemmeleg med sin 12-årige søn – en opvakt dreng med et let skrøbeligt helbred (Frederik Mansø) – og idyllen er total. Forholdet de to imellem må stå en prøve, da den indtagende og berejste baron (Kjartan Hansen) melder sin ankomst, og tilskyndet af Edgar, som synes helt forblændet, påbegynder de to voksne en tilsyneladende uskyldig passiar.

Foto: Rumle Skafte
Kulissens udformning synes nu fuldstændig at afspejle den forvirring og vildfarelse, der bygges op inde i barnet, som er omgivet af tegn, det endnu ikke har begrebsapparat til at tyde, endsige tolke korrekt.
Som tilskuer ser man forførelsen og bedraget og befinder sig i frustrationens labyrint sammen med Edgar, som på en side knytter sig til baronen på samme måde, som et overset barn knytter sig til enhver voksen, der ser det, og som på den anden side higer efter stabilitet og forudsigelighed.
De ladede pauser mellem de opdagelsesrejsende voksne er æggende og kulminerer i et natligt rendez-vous, som fører til mere end én hjerteskærende erkendelse i det lille selskab. Stykket er en meget gribende beretning om begær, og hvilke fortrædeligheder det kan forvolde for den, der ikke træder varsomt.
Anden del: Følelsernes Forvirring
I anden afdeling er vinklerne trukket fra hinanden, så der på den ene sides hvide beklædning bliver kastet hårde skygger fra de medvirkende. Hårdheden går igen og dens modsætning, blødheden, får vi kun i glimt.
Her spiller Frederik Mansø og Kjartan Hansen over for hinanden som studerende og professor. Roland er utvetydigt betaget af professorens skarpe intellekt og beder professoren blive hans mentor. Forventningsfuld flytter Roland ind og bliver professorens underbo, og han træffer professorens kone, uden først at vide hvem det er.

Foto: Rumle Skafte
Den gensidige tiltrækning anes kun lige nøjagtig under overfladen. Stykket igennem balanceres der på en knivsæg, og tilskueren overlades til selv at beslutte, om Roland mon er interesseret i mere end professorens afhandling, som lektion efter lektion flytter rundt i lejligheden i et manisk action-loop – i hvilket professorens kone også optræder i en ildevarslende, uundgåelig birolle.
Pauserne og det usagte griber en
Det usagte, det måske gengældte begær, professorens tilknappede væsen, ægteskabets nøgterne natur kommenteres af udlejeren i bygningen, Nanna Bøttcher, der måske i sin silkebløde, skrattende væren afspejler tidens syn på homofili.
Igen er det pauserne, der tænder ilden hos tilskueren, fremprovokerer spekulationer og tvinger os til selv at fylde tomheden ud. Hvad ville professoren sige, hvis han måtte bryde tabuet? Selv hvis Roland gengældte begæret, ville han så være i en position, hvor han ville kunne afslå tilnærmelser eller berøringer? Og kan en afhandling skrevet i en stemning af undertrykt begær overhovedet komme til at give mening?
Denne tilskuer stiller sig tilfreds blot med spørgsmålenes blotte tilblivelse og takker de unge dramatikere og talenter for en uforglemmelig og tankevækkende oplevelse.
Fakta:
“BRÆNDENDE KÆRLIGHED”
Dramatiseret af Julie Petrine Reynberg
Instrueret af Anna Katrín Einarsdóttir
“FØLELSERNES FORVIRRING”
Dramatiseret af Josephine Eusebius
Iscenesat af Sullivan Lloyd Nordrum
Skuespillere: (medvirker i begge ‘akter’)
Nanna Bøttcher,
Frederik Mansø
Kjartan Hansen
Ane Steensgaard Juul
Scenografi David Gehrt
Lysdesign Kasper Daugberg
Lyddesign Kim Engelbredt