Fra hornorkester til natklub – Tórshavn er klar til Pride

Det er en af verdens største Prides målt på indbyggertal og deltagelse. På mandag den 27. Juli 2026 forvandler Faroe Pride Tórshavn til en regnbuefest.
Når der på mandag er Pride i Tórshavn, er fundamentet solidt. For med et forventet deltagerantal, der svarer til omkring ti procent af landets samlede befolkning, ud fra tidligere års, er den færøske Pride ned helt fremme i førerposition på verdensplan, når det kommer til opbakning per indbygger.
Fra modstand til opbakning
Den første Pride på Færøerne blev afholdt den 27. august 2005.
Priden blev dengang arrangeret som afslutning på den nordiske LGBT+ konference ”Canaries in the Coal Mines”, der blev holdt i Nordens Hus. Arrangører: Den daværende færøske forening Friðarbogin havde stablet paraden på benene i samarbejde med ANSO (Sammenslutningen af Nordiske LGBT+ studerende). Optoget mødte dengang stor modstand, debat og hård kritik i de færøske medier fra det konservative samfund.
Efter den meget omdiskuterede paradedag i august 2005 gik begivenheden i dvale i en årrække, indtil den genopstod i det format, man kender i dag.
I år 2012 genopstod Priden. Siden dengang har organisationen LGBT+ Føroyar afholdt den officielle og nu årlige Faroe Pride.
Under Corona blev Priden afholdt digitalt.
Begivenheden har udviklet sig til en fast, næsten urokkelig tradition. Og selvom at modstand stadig kan piple frem, er opbakningen kun vokset og vokset.
Datoen er blevet rykket fast til den 27. juli – dagen før den færøske nationaldag, Ólavsøka.

Festlig hornmusik og en særlig dans
Årets festligheder er spækket med lokale artister og taler, der strækker sig fra om eftermiddagen til ja den lyse morgen hvis man vil. Efter at efterfesten har taget over.
Kl. 15.00 er der opvarmning i Gundadalur. Et område der normalt er kendt for sine mange forskellige sportsfaciliteter. Festen skydes i gang ved Tórsvøllur Stadion, hvor frivillige uddeler flag og tilbyder gratis ansigtsmaling. Men man kan også støtte LGBT+ Føroyars arbejde ved at købe merchandise med videre i deres salgsbod. Havnar Hornorkestur søger for den musikalske stemning. Der vil også være en særlig dans koreograferet af Ludvík Petur Heiðinsson og som vil blive opført af danserne Katrin, Lizzie, Anna og Gunnrið.
Kl. 16.00 starter paraden og marcherer fra Gundadalur mod byens centrale torv, Vaglið.
Koncerter og præstetale
Efter ankomsten til torvet venter gratis udendørs koncerter med de færøske artister Silvurdrongur, Sakaris ogGuðrið Hansdóttir.
Queer artisten Silvurdrongur er lidt af en multikunstner, og har været omkring både det at være musiker, filmmager og forfatter, ofte meget eksperimenterende og politisk udforskende. Sakaris er en af Færøernes mest prominente elektropop-producere og musikere. Guðrið Hansdóttir har mere end to årtier været en af de største og mest anerkendte sangerinder fra øgruppen.
Drag-Queen Siriously fungerer som dagens værtinde. Præst Ólavur Eysturdal holder årets Pride-tale.
Og bare rolig der er også mulighed for efterfester og klub. Når det officielle program udendørs slutter, fortsætter fejringen og fællesskabet nemlig på Tórshavns populære gå-i-byen-steder Náttarklubbin, Blábar og Hvonn.
I ugen op til selve Pride-dagen er der også en række arrangementer. Lige fra Drag til Sauna Hus. Du kan se en oversigt herunder:


