Kærlighed og død i ungdomsfilm
Foto: Mandarin Production.
Ozons nyeste film følger ikke nogen skabelon
Den første kærlighed har været genstand for et hav af film. Og der vil altid være et publikum til dem – især når det drejer sig om minoriteter. Imidlertid er kvaliteten af film om unge homoseksuelles tidligste erfaringer ofte særdeles svingende. Derfor er Francois Ozons seneste film et frisk pust i rækken.
Dødelig tiltrækning
Filmens hovedperson, Alexis, er 16 år gammel og forelsker sig i den lidt ældre David, der redder ham efter et forlis med en sejlbåd. Det er vigtigt at holde sig for øje, hvem hovedpersonen er, for det giver altid et praj om hvilken aldersgruppe, filmen henvender sig til. Hvis man var 16 år igen (suk), ville man nok have givet filmen 6 stjerner, for den er skåret over en ujævn læst, der passer fint ind i Ozon’s række af værker, der behandler tiltrækningen mellem to mennesker i uvante former. Og i Sommeren ’85 spiller døden hurtigt en hovedrolle.
Omklamrende mor
Filmen klipper mellem to tider; før og efter Davids død. Man kunne måske godt have tænkt sig, at heltens død ikke blev oplyst straks i filmen, men det ændrer ens fokus i handlingen. Med succes. Sommeren ’85 udspiller sig ved kysten i Normandiet med firsernes tydelige afsæt (suk igen). Efter at være blevet hentet op af vandet, tilbringer Alexis hver dag sammen med David, der hurtigt viser en skæv karakter. Samtidig får man at vide, at Alexis dyrker døden. Det er ikke en let sommerdrik, men lidt af en hård cocktail. Hertil kommer, at David lige har mistet sin far og nu bor alene med sin vidunderlige – men særdeles grænseoverskridende – mor. Vi er ikke helt ovre i Almodovars univers, men den spanske instruktør har måske været en inspirator.
Dans på kirkegården
For et modent publikum er hverken manuskriptet eller skuespillet troværdigt, men det vil næppe formindske begejstringen hos den yngre generation. Og vi andre kan så nyde både instruktørens let twistede måde at skrue filmen sammen på – og synet af smukke, unge mennesker. En enkelt scene fra kirkegården, hvor Alexis giver den hele armen i en flot enedans, vil nok blive husket også efter publikum er blevet 25 år. Imidlertid er det svært at se bort fra overdramatiseringerne, som når man hører, at den kun 18-årige David ofte henter skibbrudne unge mænd med hjem, og de altid får bad og mad hos moderen – i stedet for at gå hjem til sig selv. Den holder ikke i sommervarmen.
Anbefaling
I forhold til de mange emner ender Sommeren ’85 lidt tamt. Det virker, som om den er blevet proppet med darlings, der skulle have været aflivet og derfor hænger lidt i luften, når rulleteksterne begynder. Hvad blev der for eksempel af den hemmelige onkel, der godt kan lide at gå i dametøj? På trods af diverse skyer på den franske sommerhimmel skal filmen anbefales – hvis blot man har den rette alder.
—
Sommeren ’85, Mandarin Production, 2020. Instruktion: Francois Ozon. 1 time 41 minutter. Medvirkende: Félix Lefebvre, Benjamin Voisin, Philippine Velge, Valeria Bruni Tedeschi, Melvil Poupaud. Kan allerede nu ses i biografer over hele landet.
Billetter og spilletider finder du her.
