I sidste ende er jeg bare en mand i dametøj

23-årige Thomas Rosendal fik sin debut som Megan Moore ved Drag Night under Copenhagen Pride i 2011.

Dengang var han hunderæd før han skulle på scenen. I dag er han en erfaren performer, der kender sig selv og sine virkemidler.

Han blev i 2012 Nattens Dronning. Bragede i 2017 ud i alle danske hjem som Dolly Parton i ’Danmark har talent’ på TV2. Han er også værtinde på de populære Draghouse-shows i Vega og fast vært ved Drag Night under Copenhagen Pride. Out & About har mødt manden under al drag-makeuppen.

Sit dragnavn opfandt den dengang kun 16-årige Thomas Rosendal i 2011, da han for allerførste gang skulle optræde ved årets store Drag Night under Copenhagen Pride. Han havde skrevet et brev til arrangørerne, hvor han forespurgte, om han ikke kunne blive en del af projektet – det kunne han.

Dertil skulle der dog bruges et navn til plakaten.

”Megan efter den sexede amerikanske skuespiller og model Megan Fox. Efternavnet fandt jeg på en side med navne på pornostjerner”, fortæller Thomas.

”Indimellem er jeg da lidt træt af navnet, men i dag er jeg ret tilfreds med det.”

Derefter gik det hurtigt. Værterne det år til Drag Night stod nemlig også for Nattens Dronning.

”De spurgte mig, om jeg ikke også havde lyst til at være med der. Så to måneder efter min debut ved Priden stod jeg på scenen i Brandts Klædefabrik til Nattens Dronning”, tilføjer Thomas.

Det blev til en fornem andenplads.

“Faktisk havde jeg kun brugt omkring 500 kroner på mit tøj, og ser jeg tilbage på det, var jeg enormt uerfaren og dårlig. Men dommerne må jo have syntes, at jeg havde et eller andet, siden jeg fik en andenplads”.

Allerede året efter i 2012 blev den fornemme debut dog toppet. Her kunne Megan Moore lade sig krone som Nattens Dronning.

Tusch som eyeliner

”Jeg har altid været vild med at klæde mig ud og optræde for andre. Det har jeg haft med mig hele livet”, husker Thomas.

”Da jeg var omkring ni år, lagde jeg min hat nede ved tankstationen, og optrådte som Michael Jackson”.

Det hele tog en ny drejning, da Thomas som 13-årig så en fyr, der optrådte som Britney Spears.

”Det fascinerede mig på en helt ny måde”, fortæller Thomas.

”Det ville jeg også prøve”, tilføjer han. Kammeraterne var helt okay med Thomas’ lidt mærkelige ideer.

Hver gang, der var en mulighed for at klæde sig ud på skolen, var han altid klædt ud som en pige, så de kendte hans indfald.

”Den gang var jeg overbevist om, at jeg virkelig lignede en kvinde. Men det gjorde jeg jo overhovedet ikke. Jeg brugte for eksempel en sprittusch som eyeliner – jeg kunne slet ikke finde ud af en skid – frygteligt”, mindes Thomas med et smil.

Thomas har altid haft støtte fra sine forældre.

”Min mor var faktisk med som hjælper, de to første år jeg var ude og optræde. Hun syntes det var fedt at se miljøet og hjælpe med at sætte negle på”.

Det var i starten meget vigtigt for Thomas, at han kom så tæt på at ligne en kvinde som muligt.

”På trods af min størrelse 46 i sko og min store næse mente jeg ikke, at der var nogen, der ville opdage at jeg var en mand. Den gang havde jeg slet ikke den selvindsigt, jeg har i dag”.

Tanken om, at han måske i virkeligheden var kvinde, strejfede Thomas, da han var omkring 15 år.

”Jeg tænkte meget på, om den trang jeg havde til at klæde mig ud som kvinde, i virkeligheden var fordi, jeg inderst inde var en kvinde”.

”Jeg husker, jeg en aften gik i seng med en paryk på, for at se, hvordan det ville være, hvis jeg nu skulle være en kvinde. Det holdt i fem minutter, så hev jeg parykken af”.

Blomstrende dragmiljø

Dragkulturen er blevet meget mere mainstream, mener Thomas og hylder RuPauls Drag Race for at have gjort drag både synligt og meget mere okay.

Det har også været med til at dragkulturen herhjemme er blomstret op. Arrangementer som Draghouse og Drag Night under Copenhagen Pride har oplevet stor opbakning og succes.

”Det gode ved dragmiljøet er, at vi er ret forskellige. Jeg brænder for at klæde mig ud som kendte kvinder, og det får jeg mine bookinger på. Men ellers er det ret forskelligt, det vi laver. Sammenligner du for eksempel Tinus, Miss OTB og mig, så er den eneste lighed, at vi er mænd i dametøj, den måde vi laver show på, er helt anderledes. Som miljø synes jeg som udgangspunkt, vi er superrummelige. Det handler om at have respekt for hinanden. En respekt du skal kæmpe hårdt for – du skal være god til det du laver og du skal kunne forny dig”, mener Thomas, der lægger dragen helt fra sig, når han har fri. Selv er Thomas vild med shows, hvor dragen også taler i mikrofonen.

”Jeg kan lide show, der er tænkt over og godt og lækkert lavet, hvor kostumerne sidder som de skal, og håret er perfekt sat. Hvis de samtidig imiterer kendte, er jeg solgt”, fortæller Thomas.

”Udover Draghouse showet hver tredje måned, kunne jeg godt mangle en scene, hvor man kunne optræde noget oftere. Det vil helt sikkert være med til at udvikle dragkulturen og gøre den bedre”, tilføjer han.

Det mest pinlige

Polterabend er noget af det Thomas oftest siger nej til at lave.

”De foregår ofte i en lille stue på Nørrebro, hvor der så sidder et par personer. Det var til sådan en polterabend jeg oplevede noget af det mest pinlige. Jeg skulle optræde ved en i Hellerup, og der sidder fire ædru mænd i den lille stue, da jeg ankommer. Hver gang jeg hoppede under min optræden, hoppede cden også, det var ikke kønt”, husker Thomas.

”Så dem laver jeg næsten ikke mere”.

Der er også stor forskel på, om man skal lave et show for et heteropublikum eller et homopublikum.

”Homoerne er meget mere kritiske, men de har jo sikkert også set en del dragshows. Heteroerne er meget mere taknemlige, for de ved ikke særligt meget om det. Men grænserne for, hvor langt man kan gå, er nok bredere med et homopublikum, for de er ofte mere hærdede, og mange referencer skal jeg ikke forklare”.

Hårdt arbejde

”Der er mange, der tror de sagtens kan lave det vi laver, eller lave det bedre. Jeg tror nu ikke de ved, hvor meget arbejde, der ligger bag det at lave et godt og professionelt dragshow, og hvad det betyder for ens dagligdag”.

”Jeg kan faktisk godt lide at rende rundt i joggingtøj derhjemme med hår på brystet. Men det kan jeg ikke, fordi jeg er nødt til at barbere alt håret af på kroppen. Og så er det problem med, hvad man skal gøre ved dilleren. I begyndelsen troede jeg, at man skulle bruge gaffatape til at gemme den med. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det er andre og meget mere behagelige måder at gøre det på”.

Thomas har også en fast holdning til mere kosmetiske indgreb. Han vil for eksempel aldrig få lavet noget ved sin næse.

”Det er nu engang min næse, og jeg tror ikke jeg vil få flere bookinger ved at få gjort den mindre. Så det kommer ikke til at ske”.

”Men ellers prøver jeg, at være ydmyg omkring det jeg laver. Du vil aldrig høre mig sige, at jeg er den bedste. Hvis man går og siger man er den bedste slapper man af, og fornyr sig ikke mere”, mener den erfarne 23- årige drag queen.

Noget af det mange forventer til et dragshow er, at man skal svine andre til.

”Da jeg ung og naiv kom fra lille Lyngby, kendte jeg slet ikke det helt specielle dragsprog, at man svinede hinanden kærligt til. Jeg tog alt det jeg hørte for den rene vare. Jeg fattede ikke en skid i begyndelsen. Det var super overvældende. Jeg skal dog sige, at jeg er blevet mere hærdet med årene”.

På date med en drag queen

”Da jeg gik på dates før i tiden – altså før RuPauls Drag Race åbnede manges øjne for, hvad drag var for en størrelse, troede mine dates, at jeg ville være en kvinde, at jeg ville have sex i dametøj. Men det er jo slet ikke, det jeg vil”, fortæller Thomas.

Det har dog ændret sig de senere år.

”Nu synes folk, jeg går på dates med, at det er både cool og sjovt, og vil høre mere om det jeg laver. Jo mere drag bliver udbredt og jo flere, der bliver oplyst om det, jo færre er der, der bliver tæsket i byen”, mener Thomas.

”Jeg går aldrig i dametøj i byen mere. Tager ikke lige en aften i drag med pigerne. For mig er der skodder mellem mig som Thomas og mig som drag. Jeg klæder mig ikke ud med mindre jeg får penge for det – for mig er min hobby blevet min levevej”.

”Jeg er god til at skille Megan Moore og Thomas. Jeg tager det ikke så personligt mere, når folk kritiserer det jeg laver. Når folk laver grin med min store næse, så griner jeg squ da, for det er sjovt – og så er det jo rigtigt.

Det drag har lært mig er, at vi ikke skal gå og tage det hele så alvorligt: Vi er mænd i dametøj. Lad nu vær med at tro, at vi kan opfinde den dybe tallerken hver gang. Vi er heldige, vi kan leve af det, vi synes er sjovt og kan have det festligt samtidig”.

Fremtiden

På kort sigt skal Thomas i gang med at forberede en klubturne og et helt nyt show.

”Der skal sys nye kostumer, og nye parykker skal laves og sættes”, fortæller Thomas, der har masser af kasser fyldt med dragudstyr på loftet. Han bruger hvert år et utal af kroner på nye kostumer, hår og makeup.

”Jeg bruger enormt meget tid på, at det hele skal ligne – parykken, tøjet – det hele skal spille perfekt – ellers kan jeg stresse helt ud, og så skal det bare laves om”.

Thomas fortsætter også med værtsrollen på Draghouse og Drag Night under Priden.

”Ellers skal jeg naturligvis også ud og optræde som Dolly. Jeg elsker Dolly. Folk har allerede en forestilling om, hvad de får, når de hører Dolly blive præsenteret. Folk kender både hende og musikken. Hun er faktisk en drag selv”, fortæller Thomas med et smil.

”Men i sidste ende er vi jo bare mænd i dametøj”.

 

Læs også: Drag Night afbrudt af romantisk frieri