ANMELDELSER

Hvad vil du med dit liv?

Alice Osman, der især er kendt for serien Heartstopper er klar med ny bog.

Boganmeldelse: Frances er en stræber, som ingen på skolen forstår. Hun er helt overbevist om, at den eneste mening med hendes liv, er at komme ind på universitet og studere engelsk litteratur. Venner hænger ikke på træerne i Frances’ verden, men til gengæld tegner hun for at få kontrol over sit eget liv. Tegningerne giver hende mulighed for at tegne til sin yndlings podcast, men hvad så med universitetet?

Hovedpersonen i “Radio Silence” er Frances, og hun har hele sin skoletid arbejdet for at komme ind på det berømte Cambridge Universitet. Vi følger hende i hendes sidste år inden universitetet og kampen for at komme ind. Samtidig får vi et billede af, hvordan hun får venner og begynder at tro på sig selv og sine tegneevner.

Den bedste podcast

Frances er en dygtig kunstner og har i lang tid tegnet tegninger til den bedste podcast, hun kender. Hun er meget glad for podcasten “Radio Silence”. En podcast om byen UniverseCity, hvor ingenting er som i den virkelige verden. Det er også uklart, hvem, der står bag podcasten. Lige indtil skaberne bag en dag kommer til at citere showet overfor Frances.

Frances og Aled

I en brandert får Aled afsløret, at der er ham, som er hjernen bag Frances’ yndlings podcast. De begynder at samarbejde, og i løbet af kort tid bliver de gode venner. Men hvad betyder det egentlig, hvis ikke man har haft en rigtig ven før? Og hvad er en ven værd? Hvad hvis det går ud over ansøgningen til universitetet? Frances er kort sagt ikke sikker på, at et venskab er en god ide, når hun vil på Cambridge.

Hvad vil jeg med mit liv?

“Radio Silence” er til alle unge mennesker, som tænker, de skal vælge resten af deres liv med deres karakterer. Til dem, som tænker, at de skal vælge deres seksualitet eller uddannelse eller vælge hvem du er. Bogen giver dig et andet billede af, hvad fremtiden rent faktisk betyder. Osman forsøger i bogen at give dig en ny nuance på, hvad det vil sige at leve for fremtiden og ikke i fremtiden.

Info

“Radio Silence”  af Alice Oseman udkommer på forlaget Gyldendal.
414 sider
Forfatteren bag Heartstopper, hvor fjerde sæson netop har ramt Netflix.