Helle Zebitz skabte fællesskab på dansegulvet
Den 68-årige Helle Zebitz har været DJ i mere end 35 år. Hun er især kendt som DJ ved til et utal af kvindefester og ikke mindst hende, som styrede musikpulten på Pan Disco i over 25 år.
Hun begyndte selv som lesbisk at gå i byen som 19 år i København.
”Jeg kom på et sted, der hed Tyren. Det var et tidspunkt, hvor det at være homo var en sygdom herhjemme, og man kunne mærke, at mange havde det svært og levede et hårdt liv. Jeg synes også, at det var meget svært at komme i kommunikation med nogen. Der var nogle grupper af kvinder, der holdt meget fast i hinanden. Derudover var der enkeltindivider, der havde det svært. Det havde jeg nok også, men jeg ville ikke vise det på nogen måde”, fortæller Helle Zebitz til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland. Som helt unge i 1987 var de i en kort overgang kolleger på Pan Disco.
Helle Zebitz kom også på et andet sted, hvor lesbiske mødtes, nemlig Lille Rosenborg i Åbenrå i det indre København, som blev drevet af Forbundet af 1948, i dag LGBT+ Danmark.
”Jeg kan huske, at der sad 4 modne kvinder på 50+. De syntes, at det eneste jeg kunne bruges til som ung, var at de lagde hånden på mit ene lår, og de ville gerne have mig med hjem og lave noget sjov. Men det var slet ikke mig. Jeg søgte efter noget helt andet – nemlig sammenhold og samhørighed med ligesindede”, fortæller Helle Zebitz.
At kunne sætte en stemning og skabe fest
Hun startede i 1982 først som afrydder på Pan i Knabrostræde 3, som blev drevet af Forbundet af 1948, senere LBL, Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske (I dag LGBT+ Danmark). Men hun blev hurtig DJ på stedet. Hun sagde nemlig til lederen: ”Det kan jeg gøre bedre!”
”At være DJ handler om at kunne sætte en stemning, og når man er bevidst og er i stand til det, så kan det være kunst”, understreger Helle Zebitz. Hun oplevede, at der virkelig var fest tilbage i 1980’erne
”Mange af os homoer havde problemer, og vi fik konstant at vide, at vi ikke var noget værd. Når vi som kom ind i Knabrostræde 3 og lukkede porten, så var vi i vores egen borg. Vores eget fristed. Vi mødte nogle mennesker, der var ligesom os selv. Der var musik, lys og en god bas. Man begyndte at danse og blev glade. Der var fest især hver fredag og lørdag. Jeg tænkte ikke over det dengang, men når jeg ser tilbage, kan jeg se, at jeg var med til at skabe sammenhold og fællesskab. Det lå bare helt naturligt for mig”, lyder det fra Helle Zebitz.
Sensitiv iagttager
Hun voksede op i et hjem med en underdanig mor og en ikke så rar far for at sige det mildt, og hun blev derfor ekspert i at fornemme stemninger og især, når der var fare på færde.
”Jeg er et sensitivt menneske, og det var en fordel som DJ. Det drejer sig om at fornemme følelser og stemninger. Ja, og ikke mindst er det sansninger, kommunikation og refleksion,” forklarer Helle Zebitz.
Savner at være DJ
Hun savner i dag at være DJ, selv om hun for længst er stoppet med at tage ud og spille.
”Jeg spiller stadig derhjemme for mig selv, for at komme ad med mine følelser. Jeg elsker musik – og at være DJ er og har været hele mit liv. Jeg duer ikke til at have et 8 til 16-job”, fortæller Helle Zebitz med et smil.
