Syng julen ind med Betty Bitschlap

Den danske dragstjerne Betty Bitschlap er så klar til jul. Den markerer hun med julesinglen “Eggnog” i hele to versioner.
Betty Bitschlap serverer æggesnapsen i hele to festlige versioner. Den ene udgave har fået en lækker groovy og disco-lækker gang overtrækschokolade mens den anden er en mere stille og poetisk udgave.
Bag de fængende og funklende toner gemmer sig et alvorligt tema, fortæller Betty. Det handler nemlig om jule-ensomheden. ‘
”Jeg har altid været omgivet af mennesker, jeg holder af i julen – og alligevel har jeg mærket ensomheden midt i fællesskabet,” fortæller Betty Bitschlap. Med “Eggnog” sætter Betty Bitschlap ord på følelsen og håber at række ud til andre, der har det på samme måde.
Travl dame
Betty Bitschlap – hvis borgerlige navn er Anders Bilberg – har optrådt for tusindvis af publikummer i Danmark, L.A., Paris, Amsterdam og Berlin, samt haft roller i musicals som Hair, Chicago og Gasolin. Derudover har hun været portrætteret i Vogue, Eurowoman, Femina og Elle, og kunne i sommer opleves på Roskilde Festivalen.
“Eggnog” finder du på den tjeneste, hvor du plejer at hente din musik.
Du kan se videoen til sangen her:
