Rachel Brown: Lad kærligheden besejre frygten
Det kendte indieband Water From Your Eyes gav for nylig koncert på spillestedet VEGA i København. I den forbindelse satte vi forsanger Rachel Brown stævne til en snak om queer-identitet, kultur, musik og politik.
Vi begynder dog med albummet ” It`s a beautiful place”, som jeg tidligere i år dryssede stjernestøv udover. For hvad er egentligt tankerne bag det smukt sammensatte og poetiske album?
” Uh.. Det ved jeg ikke”, siger Rachel, mens de smilende forsætter: ”Måske er vores vision at skrive musik, der beskriver menneskets universelle liv. Musik, der holder os i live og giver os livskraft i en svær tid med modstand.”
”Musik må gerne både være politisk, poetisk og mytisk” tilføjer Rachel, inden vores samtale bevæger sig hen på sangen ”Life Signs”. For hvad er det egentligt bandet vil sige med den gakkede futuristiske musikvideo, der får tankerne til at spinde rundt og rundt og rundt?
”Det var utvivlsomt en af de sjoveste musikvideoer at lave! Også selvom det nok var de mest hektiske dage i mit liv. Nate og jeg elsker at spille sangen live. Den betyder noget særligt for os begge.”
”Ideen med musikvideoen er at skabe et satirisk billede af folks forhold til deres tv-skærme. Der er noget vildt i at man kan sidde og iagttage menneskers liv bag skærmen. Folk bliver fodret med menneskeskabte verdner, der er med til at skabe uheldige stereotyper. Når de i den bedste sendetid ukritisk skovler nyhederne ind.”
Er fjensynsjunkies ikke også noget af det mest amerikanske man kan forestille sig?
”Jo, det tør siges.” svarer Rachel. Hvorefter vi begge griner højlydt.
New York er hele verdens by
I samtalen kommer vi også ind på, hvordan det er at flytte fra Chicago til det farverige New York.
”Nate og jeg har spillet sammen i over ni år nu. Jeg mødte ham på en undergrundsklub i Chicago, hvor han spillede med sit gamle band.”
”At skifte Chicago ud med New York er som at skifte verdner. Chicago føles som en landsby ved siden af New York. Den er på en måde underligt isoleret af en storby at være. Jeg kendte engang en britisk mand, der boede i Chicago. Han fortalte, at han blev behandlet som om han var den eneste udlænding i byen. Jeg kan love dig for, at både kvinderne og mændene sloges om ham og hans sexede britiske accent.” siger Rachel og skratter af grin.
”New York er noget andet. Den er hele verdens by. Det er her folk kommer til for at få deres drømme til at gå i opfyldelse. Musikalsk er byen meget mangfoldig. Der er mange fede undergrundssteder og en spændende kunstscene”
Hvordan er det at skulle spille for et dansk publikum?
” Det er meget forskelligt at spille koncerter rundtom i verden. I USA elsker folk, når jeg snakker og fortæller om sangene. Det gør man ikke på samme måde i Europa. Engang, hvor vi havde spillet koncert i Oslo, kom der efterfølgende en op og sagde, at jeg godt måtte snakke lidt mindre mellem sangene.” smiler Rachel, mens de tilføjer:
”Alligevel kan jeg godt lide at spille på de europæiske scener. Det er som om I (europæerne RED) værdsætter kunsten mere end i USA. Det er på en måde en del af jeres kulturelle og historiske bagage at kunst er vigtigt. Det synes vi ikke på samme måde i USA, hvor kapitalismen altid kommer foran æstetikken.”
Musikken nedbryder kasser
Som nonbinær oplever Rachel, at de gennem musikken er i stand til at nedbryde fordomme fra det normative samfund:
”Jeg er heldig med, at jeg altid har boet i storbyen, hvor folk typisk er mere frisindede. Alligevel har jeg oplevet at blive udsat for samfundets stigma. Musikken er et frirum. Her kan jeg nedbryde kasser, åbne kasserne op og genopbygge det vi har mistet i vores polariserede samfund. Det er næppe tilfældigt, at så mange musikere og kunstnere er queer. Det kræver en krøllet hjerne at skabe noget nyt og smukt. Dette er mange af os i miljøet velsignet med.”
I musikverdenen kan det dog forsat have sine udfordringer at være queer, hertil svarer Rachel:
”Musikbranchen er stadig meget mandsdomineret. Man bliver hurtigt sat i en boks, når man er queermusiker. Jeg har det ambivalent med begrebet queermusik. På den ene side er det godt, at yngre LGBT+-personer har nogle de kan spejle sig i. På den anden side har medierne en tendens til at anse én som værende mindre relaterbar for det brede samfund.”
Har du nogle unge queerartister, som du gerne vil fremhæve?
”Jeg har flere. Blandt andet duoen Fantasy of a Broken Heart, der er livemedlemmer i vores band. Derudover lytter jeg også meget til Sword II her for tiden.”
Lad kærligheden besejre frygten
Har du noget du ser frem til at opleve i København?
”Jeg glæder mig til at spise noget lækkert nordisk mad. Sidst jeg var i København, gik vi ind og spiste stegt flæsk med persillesovs. Det blev serveret i vulgært store mængder. Denne gang vil jeg gerne opleve det moderne nordiske køkken.”
Har du et budskab til LGBT+ miljøet i Danmark?
”Jeg håber at det går bedre hos jer end i USA. Det er trist, at vi har bygget et samfund på frygt og dovenskab. Magthaverne her (i USA RED) er moralsk dovne. De er dovne og magtfulde. Dette går udover arbejderklassen og de svageste i samfundet. Vi skal kæmpe og sikre os at alle borgere har adgang til mad, drikke og et sted at sove. Alt andet er amoralsk.”
”Jeg håber ikke at frygten kommer til at overtage Europa på samme måde som den har overtaget USA. Sammen skal vi lade kærligheden besejre frygten.” slutter Rachel.
Om turneen
Water From Your Eyes er på verdensturné med albummet ”It´s a beautiful place”.
Du kan læse mere om turneen her.
