H.C. Andersen og ”denne Albert Hansen” (1977)

Om journalisten Aksel Dreslov og hans afsløring af en hemmelig homoforfatter.

Af Karl Peder Pedersen, historiker, dr.phil.

Da jeg i begyndelsen af 1980’erne som nyuddannet historiker arbejdede i det, der dengang hed Landsforeningen for Bøssers og Lesbiskes Bibliotek og Arkiv i Knabrostræde 3, var en af dem, jeg hurtigt tog kontakt med, journalisten Aksel Dreslov. Han arbejdede da stadig på dagbladet Politiken, samtidig med at han skrev rejseguider til Politikens Forlag. Det, der gjorde ham interessant for mig, var hans lille bog fra 1977, hvor han havde oversat den tyske artikel: ”H.C. Andersen. Beweis seiner Homosexualität” til dansk. Under dette arbejde lykkedes det ham oven i købet at afsløre, at artiklens forfatter, der skjulte sig bag pseudonymet: ”Albert Hansen, Kopenhagen”, i virkeligheden var den københavnske politimand Carl Hansen Fahlberg.

 

Carl Hansen Fahlberg (1870-1939)

Carls første 35 år rummer en stærk livshistorie om et menneske – et såkaldt uægte barn født uden for ægteskab – der trods alle odds, er i stand til at kæmpe sig op fra de laveste sociale lag til at blive en dygtig og højt respekteret samfundsborger. På baggrund af en håndværkeruddannelse som gørtler blev Carl ansat ved Københavns Politi, og snart blev han en central medarbejder ved indførelsen af fingertryksmetoden og ved oprettelsen af Politimuseet, ligesom han i en årrække var redaktør af korpsets medlemsblad Politivennen. Ved siden af politiarbejdet tog Carl translatøreksamen i tysk, så derfor var det ham en smal sag at skrive den artikel om H.C. Andersens angivelige homoseksualitet, han i 1901 fik optaget i det tyske homotidsskrift Jahrbuch für sexuelle Zwischenstufen.

Da Carl året efter herhjemme på Gyldendals Forlag udsendte den meget roste roman: Spild. Silhuetter fra Forbryderverdenen, nåede hans karriere et imponerende højdepunkt, hvorfra han dog i 1906-07 styrtede brat, da han blev anklaget og dømt i den såkaldte ”store sædelighedsskandale”. Umiddelbart efter løsladelsen brød han alle broer bag sig, og rejste til USA, hvorfra han først vendte hjem i 1934.

Tilbage i 1930’ernes København blev Carl modtaget med åbne arme af halvbroderen, malermester Henrik Fahlberg, det gerne tillod ham at antage sit efternavn. Nu begyndte Carl igen at skrive, og i 1937 og 1939 udkom erindringsromanerne: Et barn blev korsfæstet og I dag flytter vi, sa’ nissen, der rummer gribende skildringer fra hans barn- og ungdom, og som senere er udkommet i nye udgaver.

Selvom Carl efter sin hjemkomst også opnåede anerkendelse fra sin gamle arbejdsplads Københavns Politi, blev livet ham i 1939 alligevel så tungt, at han den 30. juli 1939 begik selvmord.

 

Aksel Dreslov (1918-2003)

Aksel stammede fra Dreslette på Vestfyn, hvor faderen var mejeribestyrer, og efter studentereksamenen fra Høng Studenterkursus kom Aksel i lære som journalist på Fyns Venstreblad i Odense. Det blev begyndelsen på en lang karriere som journalist og forfatter, sådan som man kan læse om det i hans erindringsbog: Mellem linierne, der i 2001 udkom på Forlaget Ajour. Her fortæller Aksel også om, hvordan han som ganske ung blev klar over, at han var homoseksuel. Et faktum, han først efter en smertefuld rejse med ophold på Bispebjergs Psykiatriske Afdeling og i psykoanalyse begyndte at forlige sig med.

Som homoseksuel fynbo fattede Aksel allerede som ung interesse for sin verdenskendte landsmand fra On’se, og i forbindelse med de bøger, han senere skrev om H.C. Andersen, faldt han over den interessante tyske artikel fra 1901, der hævdede, at Andersen var til mænd. For at få bekræftet mistanken om, at Carl Hansen Fahlberg muligvis kunne være forfatteren, kontaktede Aksel i 1970’erne familien Fahlberg, og her viste det sig, at man lå inde med materiale, der dokumenterede denne sammenhæng. Familien stillede gerne det unikke materiale til rådighed for Aksel,  som godt 10 år senere overdrog det til LBL-arkivet.

I 2008 blev landsforeningens store arkiv på ca. 300 arkivæsker afleveret til Rigsarkivet, og heriblandt også en pakke med titlen: Aksel Dreslovs privatarkiv.

Udover materialet fra Fahlbergfamilien rummer denne pakke også en række af Aksels læserbreve og manuskripter, som dokumenterer hans engagement som en af 1970’ernes og 1980’ernes homoseksuelle frontkæmpere.

Aksel Dreslov døde 14. februar 2003, og ligger begravet på Bispebjerg Kirkegård, kun få hundrede meter fra sit sidste hjem i Journalistgården på Peter Rørdams Vej.

 

Læs også: Skriget fra Slotssøen (1885)