ANMELDELSER

Historien om en ret moderne pigehelt

Snedronningen – juleeventyret for alle kan for tiden beundres i Tivoli.                                                Foto: Ivan Strandager Hemmingsen

Juleballet: Gerda, en faktisk ret moderne pigehelt, der vedholdende kæmper for at erobre sin Kay tilbage fra den onde Snedronning. Bemærkelsesværdigt for et eventyr fra 1845. H. C. Andersen var måske langt forud for sin tid, hvad angår kvindernes ligestilling – og mændenes. Og ja, der er også mænd i konetøj.

Her er en repremiere, som overgår sig selv. Fabelagtigt og moderne fra ende til anden er denne fortolkning. Fantastiske rammer og fantastiske præstationer. Dansere og statister stråler om kap med gestikulationer, mimik og fremragende dans. Du får alle følelser i spil, og pludselig er tiden gået. En vidunderlig oplevelse og pragtfuld begyndelse på julemåneden.

Snedronningen er den gribende fortælling om dyb kærlighed, som du vil kæmpe for. Der er kærlighed, savn og venskab, men også ondskab og slette mennesker, ren djævelskab. Og meget interessant er det i en 1845-kontekst at finde en pige, der frelser en dreng. Og tilmed går mange farer igennem. En pigehelt, som kommer ud for farlige begivenheder og onde mennesker som røvertruppen, som i øvrigt spillede fænomenalt. Jeg blev sgu’ bange nede på rækkerne. Deres fremstilling i trinsproget var præcist koordineret med musikken og scenografien. Alt gik op i en højere enhed. Sikke spring og kompositioner. Anden akt har de fleste dansere på gulvet, og der er mange interessante og virkningsfulde kombinationer.

Forhekset

Snedronningen handler om Gerda og Kay, som er børn og naboer under beskedne kår, hvor der ikke er plads til haver. De mødes og bliver tætte venner, men en splint fra troldspejlet lander i Kays ene øje, og han bliver forhekset. Kay forsvinder, og Gerda sætter sin søgen efter Kay i gang. Det bliver både eventyrligt og farligt, men til slut når hun frem til sin ven Kay i Snedronningens palads. Og herefter forenes de.

H. M. Dronning Margrethe II har skabt en florlet scenografi og fejende flotte kostumer, som ’framer’ karaktererne præcist. Det er med sikker hånd, at denne historie folder sig ud. Siden 2001 er det blevet til otte produktioner til H. C. Andersens univers, som helt sikkert ville have nydt denne forestilling. H. M. Dronning Margrethe II arbejder sammen musikeren Oh Land og koreografen Yuri Possokhov. De forstår at understrege hinanden og forstærke både koreografi, scenografi, musik og kostumer.

Nanna Øland Fabricius (Oh Land) har komponeret musikken til Snedronningen. Det sker i et fabulerende tonesprog med mange instrumenter med nordiske lyde og effekter. Også med en samisk trommedans. Ikke uvæsentlig fordel for netop Nanna at skrive musik til ballet, da hun selv er tidligere balletdanser og kender den metier indefra. Det er haute couture for dans og musik.

Lidt street og hip-hop

Yuri Possokhov benytter sig af moderne bevægelser i fint selskab med klassisk dans. Der kom lige lidt ’street’ indover med et par hip-hop moves. Skøn finesse og i god ’sync’ med både musik, scenografi og kostumer. Yuri Possokhov har tidligere for Tivoli Balletteater skabt koreografien til Askepot.

Tivoli Balletteater viser et højt niveau med super dygtige dansere i alle aldre. Det er en vidunderlig juleballet for hele familien (fra 8 år). Den er faktisk også lidt uhyggelig – det er let at blive grebet også som voksen. Man lever sig helt ind i Gerda og Kays historie. Historie, kunst og eventyr smelter endnu engang elegant sammen i den gamle have.

Info

Titel Snedronningen / Koreografi Yuri Possokhov / Instruktør Tori Cooper og Niels Kellermann Balle / Musik Oh Land Nanna Øland Fabricius / Kapelmester Adi Zukanovic / Scenografi og kostumer H. M. Dronning Margrethe II / Libretto Camilla Hübbe / Videodesign Morten Just / Lysdesign Al Crawford / Lyddesign Ísidór Jökull Bjarnason / Balletchef Peter Bo Bendixen / Tivoli Balletteater / Scene Koncertsalen / Pris Fra 220 kr. inkl. gebyr og entre til Jul i Tivoli / Sidste forestilling i Tivoli 21. december 2025 / Forestillingen er muliggjort med støtte fra Augustinus Fonden / Urpremiere 1. december 2019.