Fra syg til succes

Den 21-årige Noah Søndergaard er nonbinær og bruger pronominerne de og deres. Noah Søndergaards identitet vender jeg tilbage til.

Allerede mens Noah Søndergaard gik i gymnasiet, havde de mangel på overskud og var desuden deprimeret. Noahs fars nye kone, som Noah Søndergaard selv omtaler som sin bonusmor, havde længe talt om, at de skulle få undersøgt, hvad det kunne skyldes. Via kommunalt regi i Næstved kom den daværende 17-årige Noah Søndergaard til en undersøgelse hos, hvad der vidste sig at være en psykiatristuderende, som konkluderede, at der ikke var nået galt med Noah Søndergaard psykiatrisk. Senere fik Noah Søndergaard dog via faderens forsikring mulighed for at få nogle samtaler i privat regi, og efter fem samtaler fik Noah Søndergaard stillet diagnoserne ADHD og autisme.

Noah Søndergaard startede herefter på universitetet, hvor de læste datalogi og boede for sig selv.  Men Noah Søndergaard kunne mærke, at de havde det meget svært med de løse rammer, der var på universitetet.

”Man arbejdede meget selvstændigt, og der var mødefrihed, og det passede slet ikke til mig, der havde brug for en mere fast struktur. Det endte også med, at jeg måtte sygemelde mig resten af skoleåret, og jeg var helt brændt ud. Jeg prøvede at genoptage studietiet, men det gik slet ikke, og jeg valgte derfor at skifte uddannelse,” fortæller Noah Søndergaard til journalisten Bjarne Hsnrik Lundis i podcasten Regnbueland.

Fra sygemeldt til succes

I dag bor Noah Søndergaard i Albertslund og er startet på Maskinmesterskolen. Et skifte, som Noah Søndergaard absolut ikke har fortrudt.

”Lige nu er jeg i et ni måneders praktikforløb på Vestforbrænding som led i min uddannelse. Værksstedspraktikken er en forløber for selve bacheloren som maskinmester, så dem, der ikke har nogen håndværkserfaring, også har mulighed for at uddanne sig som maskinmester. Jeg faldt meget hurtigt ind i studiemiljøet. Det er mere struktureret, og vi laver praktiske opgaver, hvor jeg bruger mine hænder,” fortæller Noah Søndergaard og fortsætter:

”Skolen var lidt mere som at gå i gymnasiet med faste mødetider og en mere fast struktur, og jeg kunne godt have det samme fag hele dagen.”

De studerende på maskinmesterskolen bliver også registreret som fraværende, hvis de ikke dukker op til timerne, og det er en helt klar motionsfaktor for Noah Søndergaard.

”Jeg kommer hver dag og er meget engageret i undervisningen. Det at jeg har nogle faste rammer, og at undervisningen er praktisk anlagt, er lige noget for mig. Fra at jeg ikke kunne gennemføre et studie, får jeg nu også topkaraktererne 10 og 12 i fagene. Jeg føler mig lige pludselig som en succes,” lyder det med stolthed i stemmen fra Noah Søndergaard.

Det tager tid at få accept som nonbinær

For 5-6 år siden fandt Noah Søndergaard ud af, at de var nonbinær. Det gav nogen tumult i familien, da Noah Søndergaard fortalte familien, at de er nonbinær.

”I begyndelsen havde både min far og bonusmor svært med det og manglede forståelse for, at jeg var nonbinær. Det har taget mig mange lange samtaler og diskussioner for at forklare dem, hvad det vil sige at være nonbinær. Min far er også blødt op og prøver at forstå det så godt, som han nu kan, og han bruger også mine pronominer, de og deres. Han laver en fejl en gang imellem, men retter sig selv, når det sker. Min bonusmor har stadig svært med det og vil ikke bruge mine rigtige pronominer, men kun dem, som hun synes kan sammenlignes med hen/hens,” forklarer Noah Søndergaard.

Noah Søndergaard går dog ikke og retter hele tiden på nogen, hvis de ikke bruger de rette pronominer.

”Det er en kamp, jeg ofte ikke gider at tage. Men spørger folk ind til det, gør jeg min bedste for at prøve at lære dem om det,” lyder det med en smil fra Noah Søndergaard.

Jeg har ingen pligt til at forklare mig selv

Noah Søndergaard synes dog ikke, at de skylder nogen at skulle forklare sin identitet over for andre. Noah Søndergaard er, som de er og længere er den ikke.

”Jeg sad en dag sammen med min kusine i metroen i København. Der var her en fyr, der spurgte ind til, at jeg var nonbinær. Han blev ved med at spørge om de samme ting, og jeg følte, at samtalen lidt gik i ring. Jeg spurgte ham, om han var klar over, at det var et privilegie, at jeg faktisk gad og bruge tid på at forklare ham om min identitet, og hvad det vil sige at være nonbinær. Han spurgte, hvorfor jeg mente det? Jeg sagde til ham: ’Jeg behøver ikke at skulle forklare det her til dig. Der findes masser af artikler og viden på nettet, hvor du selv kan læse om det’,” fortæller Noah Søndergaard.

Se også: En håndsrækning til transkønnede børn