Fængslende Leonora Christina spil

En af danmarkshistoriens helt store kvindeskikkelsers skæbne tages under kærligt behandling i Aarhus Teaters efterårsforestilling: Leonora Christina – Sandhedens dronning.

Stykket om Leonora Christina er skrevet af Sort/Hvids kunstneriske leder Christian Lollike, en af husets faste samarbejdspartnere. Han er nærmest et must på Aarhus Teater. Senest med forestillingen Kagefabrikken. Et stykke der nu er omskrevet og udkommer som biograffilm, sidst på året.

Leonora Christina var datter af Christian 4. og Kirsten Munk. Dermed var hun, vil nogen mene uægte datter og indgik ikke i tronfølgen. Hun var dog på mange områder kongens øjesten, og blev beriget herefter. Men efter kongens død, kom hun og hendes mand i direkte konflikt med hendes bror Frederik 3., og ikke mindst dennes dronning Sophie Amalie. Leonora blev gift med Corfitz Ulfeldt, en højtbegavet adelsmand, der med tiden skulle blive rigets hovmester og mægtigste mand. Men begge falde de fra tinde, blev beskyldt for landsforræderi. Blandt andet fordi de rapsede af statskassen og måtte derfor først flygte til Sverige. Stykket kommer hele fortællingen igennem, bid for bid. Det ender med at hun, kommer til at sidde fængslet i Blåtårn ved Københavns Slot i næsten 22 år.

Fortællingen er oplagt og var for år tilbage grundlaget for en noget klichefyldt musical på Odense Teater, med Stig Rossen i spidsen.

Hendes selvbiografiske Jammers Minde, der delvis blev skrevet under hendes fangenskab i Blåtårn, anses som et af dansk litteraturs helt store værker. Det er i dette, Lollike tager sit udgangspunkt. Forestillingen skulle have spillet sidste sæson, men kom aldrig i mål, grundet Corona.

Stærk kvinde i stærk kvinderolle

Det er en kompleks historie og ordene er mange. Det føles dog let og det er nemt at følge med. Der er direkte kontakt til publikum med konkrete historiske og fortællende fakta. Heri er der fundet en perfekt balance. De fleste ord er ved Nanna Bøttcher, der spiller hovedpersonen og er forestillingens fortæller. Hun starter med at komme ned igennem salen, hilser pænt og forestillingen begynder med sætningen: Selvom at jeg har været død i næsten 200 år, ja så kan vi jo godt tale sammen. Hun fører os herfra igennem de mange milepæle, imens de øvrige skuespillere kommer til, ud og ind af forskellige roller. Elegant indtræder ensemblet i de forskellige fortællinger.

Nanna  Bøttcher er inde i en stime af stærke kvindefortællinger. F.eks. den navnløse kvinde i monologen Girls & Boys og Blanche i Omstigning til Paradis. Igen er hun knivskarp og bærer forestillingen på sine skuldre. Hun har Leonora i sin hule hånd og jo flere lag der ryger af, jo stærkere står hun i rollen.  Vi kravler helt ind under huden på Leonora i hendes skildring, imens hun går under huden på os.

Ensformige ujævnheder

Forestillingens styrke og højdepunkt er når hun går fra kampen om magten, er på flygt og i den konstante dialog med sin mand, for til at sidde alene spærret inde. Den rå scene, kun oplyst, af de for tiden, på diverse scener rundt om i landet, så populære arbejdslamper, er hun afklædt og vi får det ægte menneske at se.

Christian Lollike har et vist niveau og leverer aldrig noget dårligt eller uinteressant. Forestillingen her er dog ikke blandt hans stærkeste. I kontrasterne og de skiftende scenebilleder, indtræder der en hvis ensformighed og stilstand undervejs. Scenografien og hele det blå univers der er skabt, skønt det er godt tænkt, gør heller ikke meget for at modvirke dette indtryk.  Det er naturligvis nok en blanding af manuskriptet og Frederik Longvas iscenesættelse. Vi får bidder af musikalske sekvenserer, der skal bryde og understrege dramatikken, men det rammer aldrig 100 procent og virkemidlet virker derfor ikke optimalt.  Vi får aldrig for alvor storheden i historien, dertil bliver spillet for lille. Man gribes godt nok af, men man går ikke derfra med en helt forløst oplevelse. Forestillingen fortjener dog fire stjerner, ikke mindst for Nanna Bøttchers stærke spil.

Leonora Christina-Sandhedens dronning spiller frem til 10. december.

HOLDET BAG

Christian Lollike (Dramatiker), Fredrik Longva (Iscenesættelse),

David Gehrt (Scenografi), Súni Joensen (Lysdesign), Astrid Sonne (Komposition),

The Overheard, Marie Koldkjær Højlund & Morten Riis (Lyd- og musikalsk univers).

 

MEDVIRKENDE

Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Emil Busk Jensen, Anne Plauborg,

Anne Layborn, William Jacobsen Halken og Jakob Bangsø.

 

Billetter og spillertider finder du her.

Læs også: Ny dansk film: Fædre & Mødre