Sitcom kagekomik for fuld udblæsning

På Aarhus teater kan du for tiden opleve forestillingen Kagefabrikken. En grotesk farce om kage, krise og klæbrigt konsulentkrymmel.
Foto: Martin Høyer

 

Aarhus Teater byder netop nu på kagekomik i den allerbedste karikerede fortæller stil. Stykket “Kagefabrikken” er skrevet af dramatikeren Christian Lollike, der har fingrene godt nede i dejen.

I Kagefabrikken er scenen sat i et farverigt sitcom-univers, hvor vi får en kæk tv-vært som fortæller i ny og næ, samt ægte dåselatter spredt udover forestillingen. Ironien flyder og man skal helst holde sig til overfladens lethed. Det er stærkt når dåselatteren bralrer ud af højtalerne, imens der på scenen sker ondskabsfuldt mobning. Vi som publikum sidder med den dårlige samvittighed, for her burde der ikke grines. Det går rent ind og mærkes. Her virker og giver formen mening.

Fra fedtede kager til slankespise

Fortællingen er om firmaet Borgsø Cookies der har det svært, økonomien er dårlig og direktør Niels er ramt af den nedtrykte stemning. Han er deprimeret og er klar til at tage sit eget liv. Intet vil dog lykkes og ej, heller dette. Noget nyt skal ske, noget nyt skal til. Som den frelsende engel, ind fra højrer, kommer konsulent Faxholme. Han er one-liner, på, all-over og smart i en fart. Han er glatter end glat, men charmere sig ind, med alle sine mange ord og store kækhed.

Hans løsning er at fra nu af skal Borgsø Cookies ikke lave fede kager med smør, nej, nu gælder det sunde slankekager. Medarbejderne skal gå forst og vise fabrikkens nye stil, så de skal på slankekur, koste hvad det vil. Først er de skeptiske, forstår det ikke, kæmper imod, men langsom kommer de med, der er mere på spil og frygten sniger sig ind. Det hele krakelere, fællesskabet falmer og alle prøver at finde sig selv. Det grimme viser sit ansigt.

En nyansat sætter yderligere rav i det hele. Hun er troende muslim og bære Burka. Kan hun passe ind, tilpasses ligefrem?

Vi kommer omkring grænserne for det personlige og vores frihed. Hvor langt vil man f.eks. gå, for at forblive en del af sammenholdet, for ej at miste sit job og hvad kan virksomheden egentlig tillade sig. Hvad kan vi forlange af andre, hvad kan vi tillade os at sige og er vi åbne, eller lukket over for andre. Er vi lydhør?  Hvordan sikre man sig, at man har sig selv med. Det hele sker naturligvis lige til grænsen og langt over. Fra det stille og fine, til det groteske og absurde.

Der er fokus på det at udvikle sig, at vi konstant skal finde os selv, videreudvikle et bedre jeg. Vi skal optimere, være det bedste. Som person, som virksomhed.

“Kagefabrikken” er skrevet af dramatikeren Christian Lollike.
Foto: Martin Høyer

Kageformen passer

Instruktør Niels Erling har skabt en helstøbt forestilling i form, virkemidler og udtryk. Der er skruet på alle knapper, men han holder det stramt, sikkert og i lige linje. Lig dertil et stærkt sammenspil imellem veloplagte castet og balancen i deres spil, som viser deres styrker. Trods tegneserietilgangen, de stereotype figurer, mærker vi dem og det bliver aldrig for meget.

Forestillingen er fyldt med herlige skævheder og tvist, så man aldrig helt hvor man kommer hen, eller ender.

Det er en enorm virkefuld scenografi, Franziska Zahle har skabt. Personligt tror denne anmelder aldrig at han har set så store kulisser på Scala-scenen. Det giver det det helt rette bombastiske udtryk og sammen med Eilev Skinnarmo´s, farverige kostumer, giver det ekstra til, samt understreger karaktererne og det karikerede set-up.

Alligevel er det som om at forestillingen ikke 100 procent kommer i mål, trods alt det gode, den byder på. Christian Lollike er en af de skarpeste satiriker vi har og hans forestillinger er altid skarpe og relevante. Han formår altid at spidde vores tid og samfund.

Selvom at hr. Lollike aldrig laver uinteressante forestillinger og altid får sat gang i ens tanker, så er det som om, at der mangler en smule skarphed på stykkets tematikker. Det er svært at sætte spot på, præcis hvad det er, men man føler sig ikke ramt. Måske fordi forestillingen er ti år gammel. Og selvom temaerne stadig er relevante, er de ikke spot-on og lidt fortærsket.

Set-uppet er skøn og givende, men spænder måske også en lille smule ben for sig selv, alt det karikerede, gør at det der ikke kredses nok hul i lakken.

Det ændre dog ikke på at man efterlades eftertænksom og føler at man har fået et lille svirp over fingrende. Tankevækkende, og tak, for det.

Forestillingen får fire hjemmebagte fedende kagestjerner med ekstra glasur og krymmel.

Billetter og spilletider finder du her.

Læs også: Når kærligheden bliver ødelæggende