SAMFUND

Eva Rødbro: Kommunen ser mig som en mand

Eva Rødbro
“Hvorfor har jeg ikke de samme rettigheder som biologiske kvinder?” Spørgsmålet er blevet relevant for Eva Rødbro, efter hun er kommet i kontakt med det kommunale system.
Foto: Privat

Hvordan reagerer det offentlige behandlingssystem, når behovet hos transkønnede møder en lovgivning baseret på et heteronormativt og cis-kønnet samfund? For Eva Rødbro blev mødet med det kommunale system i Frederikshavn en stor skuffelse.

Eva Rødbro er transkønnet, og har fået foretaget juridisk kønsskifte. Det betyder blandt andet, at hun har fået nyt cpr-nummer, og dermed også juridisk set er kvinde. Desværre er hun så uheldig, at hun mangler størstedelen af sit hår. Hårtabet begyndte da hun var omkring 20 år.

Stor betydning for selvværdet

”Håret er en vigtig del af det at være mig, så at være tvunget til at gå med meget billige parykker påvirker mit selvværd. Det er tydeligt, at det er en paryk jeg har på. Det er flovt synes jeg, men det er min eneste mulighed”, fortæller Eva Rødbro til Out & About.

En dyr løsning

Heldigvis findes der parykker i så høj kvalitet, at det praktisk talt er umuligt at skelne fra naturligt hovedhår. En af løsningerne hedder ’Hår for livet by Toftild’. Her kan man få parykker lavet af ægte hår, og de er lavet specielt, så de passer til brugerens hovedform.

Men det er en dyr løsning. Selve parykken koster 6-9.000 kr. alt efter længden på håret. Dertil skal man hver måned møde op på klinikken for at få den renset og rettet til, hvilket koster 850 kr. per gang. Desuden holder en paryk kun omkring fire måneder, før man skal have en ny, fortæller en repræsentant fra Toftild til Out & About. Det betyder i Evas tilfælde en årlig udgift på omkring 37.200 kr., da hun ønsker langt hår.

Hjælp med baggrund i Serviceloven

Det er en udgift Eva Rødbro ikke selv kan dække. Derfor søgte hun den 29. maj 2017 om tilskud hos Frederikshavn Kommune, hvor hun er bosat. Det skete med baggrund i Servicelovens §112:

Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

”Mandlig skaldethed”

Men den 14. juli gav Frederikshavn Kommune afslag på ansøgningen. Blandt andet med den begrundelse, at Eva Rødbros egen læge i sin vurdering kalder hendes hårtab for ”mandlig skaldethed”.

Out & About har fået indsigt i sagsakterne af Eva Rødbro. Her fremgår det, at Frederikshavn Kommune også henviser til, at der i Servicelovens vejledning punkt 95 fremgår, at ”parykker kan ydes ved vansirende skaldethed. Af samme punkt fremgår også, at almindelig forekommende hårtab – hos mænd fx ”måne” – ikke anses for omfattet af de almindelige bestemmelser i bekendtgørelsen.” Kommunen uddyber afslaget:

”Der lægges i afgørelsen vægt på, at der er tale om almindelig mandligt betinget hårtab.”

Eva Rødbro ankede afgørelsen, men den 23. august fik hun igen afslag med samme begrundelse.

Hvad er juridisk kønsskifte i realiteten værd overfor systemet?

Afslaget har berørt Eva Rødbro dybt. ”Da jeg fik det første afslag, var det som at få slået al luften ud af kroppen, for pludselig sad et menneske, som aldrig har set eller mødt mig, og mente bestemt, at jeg ikke har brug for en paryk, fordi jeg er født som dreng.”

Så hvad er det juridisk kønsskifte værd i Evas konkrete situation?

”Da min læge så, hvor slemt hårtabet er, var han ikke i tvivl om, at jeg har brug for en paryk, hvis omverdenen skal opfatte mig som kvinde.”

Det er Frederikshavn Kommune ikke enig i:

”Kommunen er opmærksom på oplysningerne om, at du er transkønnet, og har mandlig skaldethed… Kommunen lægger i sin afgørelse vægt på, at der er tale om almindeligt forekommende hårtab…”

For at få klarhed over den politik der ligger bag Frederikshavn Kommunes afslag stillede vi den pågældende sagsbehandler tre konkrete spørgsmål:

1. Hvorfor tilsidesætter Frederikshavn Kommune Eva Rødkros juridiske kønsskifte, og vurderer hendes sag ud fra et mandligt synspunkt?

2. Er det Frederikshavn Kommunes holdning, at transkønnede efter juridisk kønsskifte forsat biologisk set skal betragtes som deres tidligere køn?

3. Mener Frederikshavn Kommune, at det er almindeligt, at kvinder taber håret ”i en linje svarende til tindingerne og højt på baghovedet”?

Transkønnede og transkønnedes rettigheder

Taler uden om

Nogle dage senere fik vi et svar fra Zinita Andersen der er afdelingsleder i Hjælpemiddelenheden under kommunens Center for Social- og Sundhedsmyndighed.

Ikke uventet afviser hun at kommentere direkte på Eva Rødbros konkrete sag, men svarer heller ikke på de resterende to spørgsmål. I stedet pointerer hun, at ”der arbejdes ud fra gældende lovgivning”, og giver efterfølgende en opremsning af ansøgningsproceduren og klagemulighederne.

Så vi sender de to sidste spørgsmål igen, og denne gang får vi svar fra et trin eller to højere i hierarkiet.

Berøringsangst?

Hans Ole Steffensen er centerchef i Center for Social- og Sundhedsmyndighed i Frederikshavn Kommune, og han overtager stafetten, og forsøger sig med et svar. Men forholder sig heller ikke til de konkrete spørgsmål.

I stedet kommer han med en generel kommentar, til de kriterier kommunen lægger til grund for vurdering af de enkelte sager:

”Er borgeren omfattet af personkredsen – dvs. har borger en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som følge af medfødt eller senere opstået handicap, sygdom eller som følge af ulykkesskader, der gør et hjælpemiddel nødvendigt.”

”Kan det ansøgte hjælpemiddel i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kunne lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller er hjælpemidlet nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.”

Det var ikke det vi bad om svar på, og vi må blot konstatere, at Frederikshavn Kommune har berøringsangst i spørgsmålet om betydningen af transkønnedes juridiske kønsskifte.

Har kommunen en pointe?

Serviceloven og Frederikshavn Kommune taler om fysisk eller psykisk funktionsevne. På den baggrund kan med spørge, om det er kommunens forpligtelse at betale for kvalitetsparykker til transkønnede?

Men hvordan vurderer man psykisk livskvalitet for transkønnede, og hvem skal i tilfælde som Eva Rødbros gøre det?

Er det rimeligt, at skaldethed hos transkønnede kvinder begrundes i ”naturlig mandlighed”, og at de derfor ikke kan få hjælp?

Vi har fået et billede af Eva Rødbros isse, som vi har sendt til Frederikshavn Kommune med spørgsmålet: Er dette naturlig skaldethed for kvinder?”

Vi har ikke fået svar.

Billedet viser Eva Rødbros isse. Frederikshavn Kommune nægter at forholde sig til, om dette er naturlig skaldethed for kvinder.
Foto: Eva Rødbro

Føler sig ikke anerkendt som kvinde

For Eva Rødbro er sagen anderledes konkret, og fylder meget i hendes hverdag.
”Det virker som om mit juridiske kønsskifte ikke bliver anerkendt, og jeg synes det er nedværdigende. Specielt fordi det virker som om kommunen er helt ligeglade med at jeg er transkønnet. Hvorfor har jeg ikke de samme rettigheder som biologiske kvinder?”

Eva Rødbro har igen anket afgørelsen. Denne gang kan hun regne med en behandlingstid på op til syv måneder.