Transkønnede og transkønnedes rettigheder

Ligestillingsporet er i dag også ført over på de transkønnede. Det har givet resultat, og i 2014 vedtog Folketinget, at det er muligt for mennesker selv at vælge sit juridiske køn, og politikerne herhjemme er enige om, at transkønnede ikke hører til på Sundhedsstyrelsen liste over psykiske sygdomme.

Transkønnet eller transperson er betegnelser om personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk ikke stemmer overens med det køn, de blev tildelt ved fødslen.

Undertiden bliver også transmand og transkvinde brugt om hhv. transkønnede mænd og transkønnede kvinder. Transkønnethed i sig selv er dog ikke en kønsidentitet, så en transkvinde f.eks. er transkønnet i tilføjelse til at være kvinde. Der findes også transkønnede, som hverken er kvinder eller mænd eller både og.

Til forskel fra begrebet transseksualitet, som bruges til at beskrive en undergruppe af transkønnede, er begrebet transkønnet bredere, da det bl.a. også dækker over personer med en ikke-binær kønsidentitet. I Danmark foretrækkes brugen af transkønnet frem for transseksuel generelt for at undgå misforståelser, og gøre det klart, at der er tale om kønsidentitet og ikke om seksualitet.

En transkønnet person kan have karaktertræk, der almindeligvis associeres med et af de traditionelle køn – mand og kvinde, en blanding af karaktertræk mellem disse to, eller karaktertræk udenfor det gængse spektrum, og kan bl.a. identificere sig som intetkønnet, kønsneutral, genderqueer, ikke-binær, tredje køn, etc.

Transkønnede kan også identificere sig som bi-kønnede, pan-kønnede, eller langs flere punkter på enten det traditionelle transkønnede kontinuum eller de mere omfattende kontinuummer, der er blevet udviklet som svar på nylige og betydeligt mere detaljerede studier.

Læs også: LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Juridisk kønsskifte

I mange lande bliver indbyggerne ved registrering tildelt status som enten juridisk mand eller juridisk kvinde enten i landets personregister eller i kraft af en fødselsattest. Juridisk kønsskifte er den proces, man gennemgår, når man ændrer status fra juridisk mand til juridisk kvinde eller omvendt. I nogen lande er det også muligt at få tildelt et helt tredje juridisk køn. I de fleste lande er dette ikke muligt at få juridisk kønsskifte overhovedet, I nogen lande kan det opnås med godkendelse fra en læge eller psykiater, I nogen lande kræves der forudgående kirurgiske indgreb som sterilisation, kastration eller kønskorrigerende operation, og i Argentina og Danmark er det muligt at opnå juridisk kønsskifte uden andre krav en skriftlig bekræftelse fra personen selv, såfremt denne er myndig.

Man kan i dag søge hos Det Centrale Personregister om at få ændret sit personnummer, såfremt man mener, at kønnet man blev tildelt ved fødslen, ikke stemmer overens med ens egentlige køn. Der kræves blot, at man underskriver en erklæring om, at man ønsker det juridiske kønsskifte og efter en 6 måneders venteperiode bekræfter, at man stadigvæk ønsker det. Det er også et krav, at man er fyldt 18 år ved ansøgningstidspunktet.

Læs også: Hvad er LGBT

Et juridisk kønsskifte påvirker bl.a. hvilke fornavne man efter navneloven kan tage, og kan derfor være nødvendigt for nogle transkønnede, førend de kan få deres ønskede navn godkendt juridisk. Der kan dog også gives dispensation for navneloven af Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København, hvis personen er transkønnet med diagnosen transseksualisme eller hvis personen er ligestillet dermed, men dette kræver en langvarig og ofte uønsket udredning, der ofte er længere end venteperioden ved juridisk kønsskifte.

Der findes indtil videre kun 2 juridiske køn i Danmark: Mand og Kvinde – i modsætning til i f.eks. Thailand, hvor man også kan blive anerkendt juridisk som tilhørende det tredje køn.

Kilde: Wikipedia