Estland åbner op for ægteskab for alle
Fra næste år åbner Estland som det første baltiske land op for ægteskab for alle.
I en skelsættende beslutning har det estiske parlament stemt for at lovliggøre ægteskab af samme køn. Der med bliver Estland det første baltiske land til at indføre ægteskab for alle.
Lovforslaget blev stemt i gennem Riigikogu, som det estiske parlament hvor hele 55 stemte for i det 101 store parlament. Det var hovedsageligt ved hjælp af stemmer fra liberale og socialdemokratiske partier.
Estland har godt 1,3 millioner indbyggere og løsrev sig fra Sovjetunionen i 1991. Tretten år senere blev landet medlem af både EU og Nato.
Præsidenten for det estiske parlament, Lauri Hussar har allerede udtalt at den nye lovgivning vil træde i kraft ved årsskiftet.
Hussar har siden april måned været præsident for parlamentet, efter hans parti Estland 200 underskrev et regeringsaftale med det estiske reformparti og det socialdemokratiske parti.
🌈 History in the making! 🇪🇪 proudly becomes the first Baltic country to legalize same-sex marriage! pic.twitter.com/4repi80Edp
— Sotsiaalministeerium (@SoMinEstonia) June 20, 2023
“Alle bør have ret til at gifte sig med den person, de elsker og ønsker at forpligte sig til,” sagde premierminister Kaja Kallas i en erklæring ifølge Euronews.
“Med denne beslutning tilslutter vi os endelig alle de demokratiske lande i verden, hvor ægteskabslighed allerede er indført. Det var samtidig en god mulighed for regeringen, at lytte til den offentlige mening på området. Her betragtes ægteskab af samme køn yderst positivt. Det er en svær kamp, men mit budskab til Centraleuropa er, at ægteskab og kærlighed er noget man skal fremme”, udtalte Kallas til Reuters efter afstemningen.
I Litauen overvejer regeringen i øjeblikket en lovændring, der skal give par af samme køn lov til at indgå registrerede partnerskaber. Her er man endnu ikke helt nået til ægteskaber endnu.
Læs også: Ny podcast om Axel Axgil