En lige ligfortælling på Aarhus Teater

De store moralske og etiske overvejelser kommer i spil, når Aarhus Teater, med En lykkelig slutning, griber fat i nekrofili og undertrykte lyster, pakket ind i en bedemandsfortælling.

Aarhus Teater har overført Maren Uthaugs roman “En lykkelig slutning” til scenen. Romanen er på teateret blevet til en monolog med Christian Hetland som fortællende ankermand. Eller rettere bedemand. For historien handler om en bedemandsfamilie, hvor vores hovedperson, er den nyeste og sidste generation. Det er også fortællingen om forholdet til døden, det døde menneske og begravelsesritualer, igennem tiden.

Forestillingen markerer samtidig begyndelsen på teatrets nye huskunstnersamarbejde. I sæson 23/24 vil instruktør Sigrid Johannesen og scenograf Laura Løwe, præsentere i alt tre forestillinger på STUDIO-scenen. Det sker under temaet Twisted Fairytales.

Setuppet i dette første samarbejde, er som et foredrag, hvor vi får et indblik i en bedemands gøremål og tanker. Publikum bliver skiftevis kaldt op og brugt som statister. Lig man kan vise og fortælle ud fra. Vi befinder os i et kølerum, koldt og enklt. Her er lågerne ind til kølerboksene som baggrund. Rulleborde med de redskaber der er nødvendige og en kiste. Og ja, så kun person, en fortæller.

Christian Hetland er utrolig naturtro og lige til i sit spil. Rollens lidt akavet og tilbageholde, men alligevel ligefremme, kække personlighed, gør at vi hopper med og ind i spillet. Humoren bliver drysset let udover stykket. Vi griner og  har det sjovt. Alligevel fanges vi ind, det grumme og mørket, lister sig ind på os. For det er en ironi, der spiller direkte op af hovedpersonens kontante stillingtagen og refleksion. At havde det på en armslængde, vs. at havde det helt nær. Udefra og inden i. Christian Hetland, mestre skiftene med lethed og stor troværdighed. Det hele sker med mådehold, hvor det store spil ej er at finde, men til gengæld raffineret, præciseret og perfekt stille doseret.

Indre bekendelser, vores væmmelses

Men pludselig forsvinder og forstummer det sjove. For det er ikke bare historien om en familie og de traumer, forventninger og pres der ligger i denne. Det er også historien om en persons kamp mod indre kræfter. Lyster der ikke helt passer ind i normen.

I starten, får vi slægtsfortællingen, lag for lag, generation efter generation. Jeg er med på grundlaget for dette. Det bygger helheden op, men det bliver en smule for langt. For faktum er, forestillingen bliver først rigtig gribende, når den bliver personlig, vor hovedpersons kvaler. Først når vi i stykket når til dette skifte, viser forestillingen sit vær.

Nicolas, som han hedder, og ej Christian, som den eneste af de førstefødte drenge igennem tiden, levede som teenager et liv, uden venner og med en mor, der tog afstand fra verden, for at trænge mere ind i sig selv. Senere bliver ha gift og får tvillinger, men børene viser udfordrende adfærd. Konen dør af kræft og tilbage står Nicolas igen alene. Igen med sorg, egene tanker og en følelse af at forsvinde lidt fra omverden. Hele vejen igennem bære han på en indre lyst, en flugt, et begær. Nekrofili er ordet.

For der i kølerummet. Der i den verden, som han er opvokset i, og hele hans fortælling udgår fra. Der mærker han trangen. Falder i, og er sammen med døde kvinder. Herfra opstår de store dilemmaer. En lang tankerække. For eksempel, behøver man samtykke, til en tom krop, hvis sjæl er forsvundet. Er det så så slemt?

Det dukker op i små intense, men enkelt optegnet, bidder. Lyset skifter fra hvidt til blå.  Små berøringer af en kiste, blikke og gestik indfanger det usynlige. Jo, længere vi kommer ind og jo mere han åbner op, jo, mere mærker vi. Det bliver konkret og lige der, foran dig. Det er her der er noget på spil. Kan vi forstå, skal vi forstå? Her opstår nerven.

Gang i tankemylderet

Som publikum er vi nødt til at forholde os til det der fortælles. Ikke mindst når lysets slukkes og vi får en meget direkte sekvens serveret. Det sætter tanker i gang. Christian Hetlands betoninger, samt tekstforfatterne ord, balancerer på en knivspids, i forhold til at tvinge bestemte retninger og konklusioner på disse, mod at lade dem åbne og lande af sig af sig selv. De lykkes lige akkurat.

Der er masser at forholde sig til, når man forlader salen. Der åbnes op for snakke, og den evige moralkompleksitet.

Forestillingen kommer i mål. Vi blevet grebet, spillet er fremragende og hele tankespillet vi forlader teateret med, sætter gang i de helt store tanker. Det ændre ikke på, at det for denne anmelder, nogen gang blev en lidt for lige fortællerkurve og retning. Svingene måtte gerne havde været større. Du skal dog tage af sted, for det er en forestilling, der virkelig giver eftertanke, og sætter dig moralske og etiske kompas i spil. Og det har vi kun godt af at blive rusket lidt i.

Fire store tankevækkende stjerner herfra.

 

Info

Sted: Aarhus Teater, Studio, Teatergaden, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: Frem til 27. oktober 2023.

Forestillingen spiller også på Teater Republique, Revolver i perioden 9.-25. november 2023

 

Medvirkende: Christian Hetland.

 

Forfatter: Maren Uthaug. Dramatisering: Sigrid Johannesen og Tine Voss Ilum. Iscenesætter: Sigrid Johannesen. Scenograf: Laura Løwe. Lyddesing: Asger Kudahl. Lysdesign: Kim Glud.

 

Læs også: PROUD! Filmfestival: Queer-fortællinger i biografmørket