Moderne Jeanne d’Arc skyder med spredehagl

Afgangseleverne fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus kæmper bravt, men  forestillingen #jeanne løfter sig aldrig rigtig op til den højtrystende stemme den så gerne vil være. Aktuelle temaer står i kø, men ender som spredehagl.

#jeanne på Aarhus Teater er aktuel teater, der forholder sig til sit nu, men i særdeleshed fremtiden. Hvor ender vi. Ingen svar gives, men en masse spørgsmål opstår og sætter gang i hjernecellerne. Forestillingen er sceneskolens afgangselevers farvel til skoleliv og goddag til verden udenfor.

Ordene er mange. Man skal være helt fremme i sædet og have tungen lige i munden, for at få det hele med, hvis man bevæger sig ind i Ivana Sajko dramatiske verden. Det er en forestilling med noget på hjertet. Både relevant og interessant, men den havner desværre i adskillige retninger. Retningen behøver ikke være lige. Det er fint med sving og udflugter. Her bliver det desværre til unødvendig støj. I hvert fald løfter de forskellige temaer sig ikke rigtig op. De kommer til at lyde som om, der er flere der taler i munden på hinanden. Hårdtslående knytnæveslag udebliver.

Teksten har ellers en stor kraft i sig selv. Den får bare ikke rigtig svung, saft og kraft som den burde. Iscenesættelsen kunne godt have brugt endnu mere power. Den får ikke skabt kontrasterne, eller gjort dem store nok. Det ender mere forvirrende end det burde.

Til kamp for menneskeheden

#jeanne er en en moderne fortolkning af fortællingen den om den fanden i voldske Jeanne d’Arc figur og person. Her genfødes hun nærmest som en anden Grethe, der er bannerfører midt i klimakollapset og kæmper imod social uretfærdighed.

Lille Jeanne og hendes familie bor i et højhus, tæt på en sø, der er læk. De tilhører den laveste klasse. På den anden side af søen bor de rige. De kan se lige over på dem. Deres boliger lyser op af alt det guld som de har. En dag tipper søen. Uligheden er brudt ud i fuld lue. Hun går forrest og tager kampen op. Men vi kæmper, nytter det noget? Eller er det ikke bare bedre at lade det hele gå sin gang, og så bare fokusere på at overleve selv.

Jeanne vil ikke at fremtiden er en udpint planet. Hun må handle. Hun krydser den skrå sø, for at hente guld hjem fra de rige, for at give til de fattige. Hun kommer dog aldrig tilbage .

Udtrykket er både mørkt og ret så dystert.

Morgendagens stjerner

Skuespillerne er alle talenter fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus. Deres skuespil er der intet i vejen med. Der er både kraft og styrke bag. De er intense, og gør alt, hvad de kan for at skabe spændingen og holde liv i forestillingen i live. De lever, både i replik, sang og det fysiske, alle med sans for den humor, stykket ligger op til. Som afgangsforestilling er det jo en forestilling, som skal passe til en bestemt gruppe folk. Det er ikke alle, der er lige oplagte valg til rollerne. Ikke mindst, hvad for eksempel alderen angår. Det er altid fascinerende at se ”det nye kuld” og man håber altid det bedste, hvilket naturligvis også er tilfældet her. Så må vi se, hvad fremtiden bringer dem.

En vinklet scenografi

Scenograf Katrine Krohn er et plus. Hendes nedsunkne hjem, hvor dele af møbler rejser sig skråt op, giver dynamik, ikke mindst til det fysiske spil, hvor skuespillerne tvinges til at kravle rundt og må smyg sig for at benytte sig af de scenografiske elementer. Det giver spøjse vinkler og situationer som er med til at tviste og bidrage til et godt afsæt for humor. Det giver både kreative og innovative billeder.

Skønt selve iscenesættelsen ikke er måske ikke helt endt med at ramme plet. Selve stykket er både relevant og aktuelt. Det er mere fortolkningen, der halter lidt. Teksten er tankevækkende. men den måtte gerne være forløst endnu tydeligere. Men besøg Aarhus og byens store Teater, for lige nu folder fremtiden sig ud i forestillingen her, #Talent #detnyekuld #visådemførst #AarhusForProgress

Bag om forestillingen

Forestilling: #JEANNE.

Sted: Aarhus Teater.

Af Ivana Sajko
Oversættelse: Aleksa Okanovic
Iscenesættelse: Camille Sieling Langdal.
Scenografi & kostumedesign: Katrine Krohn.
Lysdesign: Mathilde Niemann Hyttel.
Lyddesign: Johannes Smed.
Foto Rumle Skafte.

Medvirkende: Alberte Riis Alexis Ibsen, Alvilda Lyneborg Lassen, Andreas Bruun Pedersen, Katinka Launbjerg, Kevan Soliman, Rasmus Grarup Elbo.

Præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole. Alle medvirkende er afgangselever fra DDSKS, Aarhus, Skuespil.