De nye kvinder

Forfatterne til bogen De nye kvinder nægter at acceptere manglen på homoseksuelle kvinder i danmarkshistorien. Gennem breve, dagbøger, billeder og kontaktannoncer folder de en lang række kvindeskæbner ud og giver os et nyt syn på kønnenes historie.

Ideen til bogen fik Rikke Andreassen, der har skrevet bogen sammen med Merete Pryds Helle fordi hun savnede noget litteratur, der beskriver den ”lesbiske” danmarkshistorie.

Mange sidder sikkert med den fordom at kvinder i lesbiske forhold let kunne gå under radaren.

”Men faktisk har kvinders forhold til andre kvinder aldrig været kriminaliseret ifølge dansk lovgivning. Så derfor er forhold mellem kvinder på den tid ikke underlagt skyld og skam”, fortæller Rikke Andreassen til Out & About.

Researchen begyndte Rikke Andreassen blandt sexarbejdere. Her havde flere tatoveringer med deres elskerinders navne.

”Det førte mig fra arkiv til arkiv, hvor der pludselig dukkede interessante oplysninger op som fortalte historien om et forhold mellem to kvinder”.

Indeholder megen sex

I Bogen De nye kvinder – kærlighed og queers 1870-1920 er fokusset på de kvinder, der har levet et helt almindeligt liv. Der er historier om kvinder fra arbejderklassen og historier om lærerinder fra provinsen.

”Overraskende for mig var, at meget af det materiale jeg har fundet indeholder meget sex”, fortæller Rikke Andreassen om researchprocessen.

”Interessant er det også, at der ikke er belæg for at mene, at det var sværere at leve som lesbisk i provinsen”, tilføjer Rikke Andreassen.

De mange kvinder i bogen beskriver ikke sig selv som lesbiske. De omtaler deres elskerinder eller kærester som veninder. Ordet lesbisk dukker først op senere i historien.

Kaldte ikke sig selv noget

”I min research er jeg ikke faldet over noget der indikerer, at disse kvinder kaldte sig selv noget. De forelskede sig i kvinder, de dannede parforhold med kvinder, men de havde ikke et navn for det, de gjorde”, uddyber Rikke Andreasson.

Da det hverken var ulovligt eller pålagt skyld og skam på den tid søgte kvinderne ret åbent efter andre kvinder. Det skete for eksempel ved at indrykke kontaktannoncer i Folkets Avis. Det var det nok det man kan betegne som datidens Blå Avis.

Den havde en ret stor kontaktannoncesektion. Mange af dem ret eksplicitte. Her søgte kvinderne efter lange forhold mens andre kun søgte one-night-stands.

Dansesalonerne

På Vesterbro var der også flere steder som tiltrak især kvinder der ønskede forhold med andre kvinder. Her var Valkyrien og Figaro to store dansesaloner, hvor kvinder blandt andet kunne danse sammen til et liveorkester. Kutymen var her at det var den førende partner, der efter hver dans skulle lægge en lille skilling i drikkepenge til orkesteret. Det galt også for kvindedansepar.

Historisk opererer man på den tid kun med to køn.

”Men hvis man nærstuderer billederne i bogen, vil man se personer der, hvis de havde levet i dag, måske ville have betegnet sig som non-binære eller transkønnede”, fortæller Rikke Andreasson.

De nye kvinder – kærlighed og queers 1870-1920 er ude nu på Politikens Forlag.