SAMFUND

Danskerne vilde med Madonna

Madonna giver ekstrakoncert i København.
Foto: Ricardo Gomes

Madonnas første koncert i København på hendes Celebration Tour blev lynhurtigt udsolgt. Nu giver Madonna en ekstra koncert i Royal Arena.

Der bliver endnu en chance til de mange fans af the Queen of pop, Madonna som ikke fik en billet til den første koncert i København senere på året. Madonna har nemlig lagt en ekstra koncert ind i hendes tourplan og bliver en ekstra dag i den danske hovedstad.

“Jeg er spændt på at udforske så mange sange som muligt i håb om at give mine fans det show, de har ventet på,” udtaler Madonna før tour-start.

The Celebration Tour skydes i gang i canadiske Vancouver den 15. juli og lander så den 25. oktober og 26. oktober i Royal Arena, hvor danskerne hele to gange får lov at nyde en rejse gennem Madonnas hits gennem de sidste fyrre år. The Celebration Tour afsluttes godt en måned senere i Ziggo Dome i Amsterdam.

Madonna er den bedst sælgende kvindelige kunstner gennem tiden med et salg på 300 millioner singler og albums på verdensplan. I 2007 udnævnte Guinness Rekordbog hende til den mest succesfulde kvindelige pladekunstner nogensinde, og året efter blev hun optaget i  Rock and Roll Hall of Fame.

Billetsalget til ekstrakoncerten torsdag den 26. oktober skydes i gang fredag den 27. januar kl. 10.

Billetter får du her.

Læs også: Hvem skal repræsentere Danmark ved Eurovision?