KULTUR

Copenhagen Pride week er ikke aflyst

I år har Copenhagen Pride udvikler nyt virtuelt univers, der går online fra den 1. august.

Copenhagen Pride har udviklet et Pride Week format der passer til de gældende corona-retningslinjer fra myndighederne. Selv om det er sket på rekordtid så er der arbejdet innovativt og visionært.

»Det betyder, at alle debatter kan ses hjemmefra, at vi gør paraden digital og bringer et aftenshow i et tv-format, vi glæder os til at fortælle mere om senere,« fortæller forperson Lars Henriksen.

 

Pride week gennemføres

Copenhagen Pride week gennemføres som planlagt fra den 17. – 22. august, hvor der blandt andet bydes på 100 events og debatter fra Rådhuspladsen, som alle bliver livetransmitteret via kamerahold og OB-vogn til helt ny online hjemmeside og tilhørende virtuelt univers.

»Der bliver mulighed for at deltage fysisk i debatterne på Rådhuspladsen. Myndighedernes gældende vejledninger siger, at vi må være 500 personer samlet til siddende arrangementer i lighed med konferencer og lignende,« fortæller forperson Lars Henriksen.

Hvis myndighederne igen lukker helt ned for muligheden for fysisk tilstedeværelse, så vil Copenhagen Pride week gå rent online.

Det hele kan opleves på en helt nye virtuelle platform, som Copenhagen Pride udvikler sammen med Agenda Group, og i samme moment får Copenhagen Pride også en helt ny hjemmeside.

Formatet er allerede udviklet, og vil blive testet hen over sommeren af professionelle folk, så det er klar til at åbne op for det virtuelle univers, der går online den 1. august i år.

 

Du kan støtte Copenhagen Pride ved at købe deres armbånd. Salget starter den 13. juli og armbåndet sælges landsdækkende i bl.a. Matas, 7Eleven, Netto og Lagkagehuset, men også på flere lokale steder i København og i barmiljøet.

 

 Læs også: Københavns Rådhus finder penge til digital Copenhagen Pride

Se også: Copenhagen Pride