Brutal kvindelig begær i Aarhus
Solide brutale spillepræstationer gør Aarhus Teaters nyfortolkning af det gamle græske drama om Fædra, interessant og overvældende. Det forbudte begær fylder scenen med stærk intensitet, skønt dramaturgien halter.
Kontrasterne er store på Aarhus Teater i denne tid. På Store Scene spiller den underfundige julefamilieforestilling ’Julen findes ikke ’. Mens der på teatrets næststørste scene: Scala, præsenteres det stik modsatte. For her er det ’Fædra’, der råder. Her handler det om begær og destruktive familiedynamikker. Overgreb, der forveksles med omsorg. Og grænseudviskende relationer. Teaterstykket ’Fædra’ er skåret frit efter den kendte gamle græske tragedie.
Lysten til stedsønen
I denne moderne fortættede udgave begynder det hele med at den kvindelige hovedrolle Fædra kommer ind på scenen. Hun smider trusserne. Tænder tv’et. Lader den øverste del af sin kjole falde ned og brysterne blottes. Hun fugter sine fingre og tilfredsstiller sig selv, med tv’et som støttende og ekstra stimulerende element. Onanerende gnider hun sig desperat imod det. Lidenskaben bobler i hende. Men blikket er tomt. Hun afbrydes af sin mand, der kommer hjem. Fædra må skjule sig i nærmeste hjørne.
Parret Fædra og Teo lever sammen med Teos hjemmeboende teenagesøn, Hippo.
En familie, der bag en poleret facade er styret af den patriarkalske far. Men med et falder han om og ender i koma. Imens han er indlagt, leger musene på bordet. Fædra åbner op for sin forelske i stedsønnen. Han lader sig friste. Forbudt tiltrukket af hinanden lader de begæret råde. En skæbnesvanger leg. Fyldt med dominans, underkastelse og besiddertræng, der er svær at stoppe igen. Og leg, der er svær at kende sine grænser i. Specielt for den unge mand.
To solide hovedroller
Nanna Bøttcher er, som altid fristet man til at sige, så direkte i sin enorme power, og i sit altid kompromisløse spil. Stærk og intens. Man mærker den voldsomme undertrykte og alligevel veludviklede og udfarende trang, der bor i karakteren. Imponerende ferniserende, frastødende og skræmmende på en og samme gang. Så brutal.
Emil Busk er velspillende som sønnen med en balanceret blanding af yderpunkterne i karakteren. En tilbageholdenhed og tvivl, mod direkthed og beslutsom vilje. Man mærker den sitren, der er i dem begge når følelserne slår løs på hinanden.
Musikken og sangene med Amanda Drew som Afrodite er medlevende melankolsk stemningsskabende. Hun bidrager med en universel tyngde med sit yndefulde spil og sang.
Tæt på målet?
Scenografien er et udsnit af en stor teaktræs villa. En flot kasse der fungerer godt som en fængslede og omklamrende ramme. Men, hvorfor det lige er 50’er viben, der er valgt i forhold til kulisserne og kostumerne, står lidt hen i det uvisse. Sproget i de sagte replikker er nutidigt. På nær når der enkelte gange slås over i klassiske monologer. Musikken har ligeledes en moderne sorgmodig og mørk klang. Sammenblandingen mudre forestillingen. For eksempel når der henvises til en dating profil. For en sådan havde man vel ikke i 50’erne. Dengang var det vel nærmere en kontaktannonce. Og sådan er der flere steder, det stritter lidt. Tv’et med dets billeder af kampfly og atombomber forbliver også lidt, hvorfor? Det skaber unødvendig flimmer i iscenesættelsen. Det samme gælder det meget vulgære sprog, der pibler frem. Det bruges mere som om man bare gerne vil provokere. Pirrende eller gavnligt er det i hvert fald ikke.
’Fædra’ kommer ikke helt i mål på Aarhus Teater. Opsætningen har masser af lidenskab, men man savner simpelthen svar på, hvorfor er vi her i denne sammenhæng. Spillet er stærkt og upåklageligt. Ensemblet gør alt, hvad de kan. Det er egentlig nok til at man skal gå ind og se forestillingen. For det overvælder dig. Men lagene i fortællingen forbliver uudtømte og iscenesættelsen ikke foldet tilstrækkeligt ud. Vi hører længslens skrig. Men får ikke forklaret, hvad der har ledt op til skriget. Det er som om vi har sprunget en indledning over. Dramaturgien halter og har huller flere steder.
Men vil du opleve brutalt teater, og få solide kontraster til juleræset så smut alligevel forbi Aarhus Teater og bliv ryster lidt igennem på Scala scenen. Det er bestemt ikke uinteressant. Fuld stjerneregn er vi et stykke fra, men vi får os kravlet op på fire stjerner herfra.
Bag om forestillingen
Tekst: Bjørn Rasmussen frit efter Racines Phèdre og Euripides’ Hippolytos.
Iscenesættelse, scenografi og kostumedesign: Nathalie Mellbye.
Kompositioner: Amanda Drew.
Lysdesign: Clement Irbil.
Lyddesign: Aki Shiraishi Bech.
Scenografisk assistent: Oda Vad Nielsen (studerende ved DDSKS, scenografi).
Medvirkende: Nanna Bøttcher, Emil Busk Jensen, Marie Boda, Rasmus Hammerich, Amanda Drew, Jamina Chelina Green (Studerende ved DDSKS, Skuespil, Aarhus).
Bonus info: Lørdag d. 13. december kl. 14.00-16.00 i Vogn 1 på Godsbanen i Aarhus afholdes der udgivelsesreception for ‘Tre skuespil af Bjørn Rasmussen – A Clockwork Orange, Traum og Fædra’ som er anden udgivelse i Forlaget bastards skriftserie for performancetekster. Alle er velkomne. Der er monolog fra ’Traum’ af Nanna Bøttcher og moonolog fra ’A Clockwork Orange’ af Emil Prenter.
