En rejse i fantasien

Ingen julestemning i dette års store juleforestilling på Aarhus Teater, men fantasien råder og får frit løb. En magisk tidsrejse med en herlig Alice i front.

En sikker tradition i de sidste måneder af året, er at teatrene ruller det store skyts ud, når årets juleforestillinger rammer. I Aarhus har teatret hevet Lewis Carrolls farverige fortælling om Alice i Eventyrland frem. Flere end 22. 000 har allerede sikret sig billet og skal dermed forbi teatret i den kommende tid.

Det smukke teater favner en når man kommer. Når man har sat sig i den historiske sal, kan man på scenen se et stort ur, for tiden er nerven i historien vi skal til at se. Tiden, der kan gå så hurtig, gøre os travle, forvirret, eller langsom, afslappet, måske endda kedelig.

Vi keder os ikke i eventyrland. Det hele starter med den fortravlet hvide kanin, der forjaget, skal nå alt og slet ikke kan nå det, for vi skal videre. Viktor Pascoe Medom spiller en vidunderlig vrøvlende kanin. Samtidig har han en dejlig eftertænksomhed og sødme i stemmen. Efter at have bedt os om sætte os ned, for vi når det ikke, vi skal i gang, starter vores tidsrejse ud i fantasien for alvor, efter at han har rendt rundt. Her, der og alle vegne.

Alice, Who the Fuck Is Alice?

Pigen Alice har det lidt stramt med regler, bøger uden billeder og alt det der man bare skal, af pligt. Hun er mere til bøger med billeder. For at slå tiden ihjel lader hun i stedet fantasien råde. Hun ser den hvide Kanin og inden hun har set sig om, er hun blevet suget ned i et stort kaninhul. Ned til et sted, hvor alt er skævt, fordrejet. Et limboland af tanker om sig selv, det at være lille, det at være stor, fra barn til voksen, samt et evigt tidspres.

Historien er velkendt, men også bearbejdet og analyseret i talrige udgaver og former.

Andrea Øst Birkkjær er vores rejseguide igennem forestillingen på Aarhus Teater. Som Alice viser hun en let barnlighed og umiddelbarhed, men også vekslingen over i det eftertænksomme, søgende og vise. Hun holder den perfekte balance og vi er med hende, når hun folder sig ud, både i det komiske, men også i den evige skiften af følelser, som historien ligger op til.

Fra ensemblet bliver vi nødt til at nævne Christian Hetland. Både som Kålorm og Hattemager brillere han med sin mimik og kropssprog. Han har en tilstedeværelse på scenen, der fanger en ind og gør nysgerrig, sammen med han komiske timing.

Et syret skabt univers

Det er et syret univers vi er i og det skønne ved at gå i teatret er, at man kan mærke når det skal foldes ud, for magien sker lige foran en.

Mie Riis har skabt et sanselig scenedesign og kostumer i finurlig og farverig stil. Det er en fornøjelse at se og opleve, samt det, at man som altid bliver så benovet over teatrets værksteders kunnen. Sikke de kan trylle og sikke en kreativitet. Det hele er voldsomt og skørt. Men aldrig for meget, for det er alligevel stilren og stangens, da det lig forestillingen instruktion, er holdt i en sikker fast ramme.

Dog bliver det hele måske lidt for meget i lige linje. Trods de mange forskellige scener og vekslen, er der ikke det store skift i tempo og forestillingen kommer derfor til tider til at virke lidt tung. Skiftene imellem de enkelte scener er også meget bratte og ej så flydende.

Den mørke del, det farlige og uhyggelige, det der for alvor giver dybden, kunne man med fordel også have skruet en anelse mere op for, så kontrasterne var større.

Det ændre ikke på, at man får en god omgang teatermagi ved at hoppe med ned i kaninhullet, en magi som sætter gang i fantasien og prikker til ens barnlige side. Fire tidskrævende stjerner herfra.

Spilletider og billetter finder du her.

Læs også: Dansk Drag Queen i RuPaul show