Jeg ville gerne have ændret mit liv, hvis jeg kunne

Pia Laursen er i dag 59 år og bor nær Jyderup i Nordvestsjælland. Hun arbejder til dagligt som SOSU-assistent på Holbæk Sygehus.

Som 19-årig flyttede hun til København og mødte i håndboldklubben FIF på Frederiksberg Jens, som hun blev kærester med, og han flyttede hurtigt ind hos hende på Vesterbro.

På hendes daværende arbejdsplads blev hun opfordret til at give blod, og det sagde hun straks ja til, for der var andre i hendes familie, der var bloddonorer.

”Efter nogle dage blev jeg ringet op af Glostrup Blodbank, som sagde, at der var noget galt med mit blod, og de sendte hurtigt en taxi efter mig. På Rigshospitalet fortalte en læge mig, at jeg var smittet med hiv. Jeg havde aldrig læst om hiv og aids før og anede intet om det, udover at det mest var bøsser, som fik det. Så jeg tænkte, hvad har det med mig at gøre. Jeg kan da ikke få hiv som heteroseksuel kvinde.  Men virkeligheden begyndte at gå op for mig, og jeg kom til at tænke på, at jeg året før havde været meget syg, uden at min læge kunne finde ud af, hvad der var galt”, fortæller Pia Laursen til journalisten i podcasten ”At leve med hiv” fra Regnbueland. Podcasten er støttet af Dansk Tennisfond, GSK Pharma og AIDS-Fondet.

Kæresten skjulte han også var til mænd

Da hun ankom til Rigshospitalet, var hendes kæreste Jens allerede der.

”Jeg blev spurgt om, hvem der kunne have smittet mig, og det havde jeg overhovedet ikke nogen anelse om. Mens Jens sagde så, at det kom fra ham. Han forklarede, at han havde prøvet at være sammen med en fyr, men kun en eneste gang,”, fortæller Pia Laursen.

Nogen tid senere spurgte hun igen Jens, om han var til mænd, for hvis han var det, ville hun skilles.

”Men han sagde, at det var han ikke, og det tog jeg dengang for gode varer. Senere fandt jeg dog ud af, at det ikke passede, og at han havde været biseksuel længe,” forklarer Pia Laursen.

Havde brug for at tale om det

De havde begge hiv, og selv om der med Pia Laursens ord ikke var den store kærlighed imellem dem, så blev de sammen. De havde et slags skæbnefællesskab, som hun udtrykker det. Mens hun var åben om, at hun var hiv-positiv, var han Jens meget mere lukket om det.

”Jeg fortalte allerede efter to uger mine forældre, at jeg havde hiv. Min mor og far havde det forfærdeligt med det og var bange for at miste mig. Men jeg fortalte dem det alligevel, for jeg ville have, at de skulle vide, hvordan jeg havde det. Og jeg ville have, at de skulle vide, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at holde mig i live. De eneste Jens fortalte det til, var hans forældre. Jeg sagde det også til nogle enkelte veninder på håndboldholdet, at jeg havde hiv, og de fortalte det aldrig videre til andre. Jeg fortalte dem også, at Jens havde hiv, det vidste han dog ikke noget om. Jeg havde nemlig brug for at tale og vende tingene med nogen”, forklarer Pia Laursen.

Døde alt for ung af aids

I 1992 begyndte Jens at blive meget syg, og han tabte sig fra hele 120 kg ned til bare 46 kg.

”Jens fik i sommeren 1992 stillet diagnosen aids. Det var først efter hans død, og jeg så billeder af ham, at det gik op for mig, hvor tynd han var blevet. Det chokerede mig virkelig. Jeg så det ikke, mens det hele stod på. Jeg så det først bagefter. Han blev selv vred over mange ting. Både over, at han snart skulle væk herfra, og over, at han ikke havde lært sin søn på 10 år ordentligt at kende. Ham havde han fra et tidligere forhold”, forklarer en meget bevæget Pia Laursen.

”Det er det der med at miste. Jens var kun 33 år, da han døde, og jeg var 26 år. Det var ikke fair, at han skulle dø i sådan en ung alder”, lyder det fra Pia Laursen.

Mødte sin nuværende mand kort tid

Få måneder efter husbondens Jens død, tog hendes liv en helt ganske anden drejning. På et tidspunkt, hvor hun var ude at fortælle det at have hiv, mødte hun René, som bare var 18 år. De har nu danner par i henved 33 år.

”Vi bor på en nedlagt landejendom og har et godt liv. Jeg har stadig planer om at blive gammel, selv om jeg dog ikke altid har troet på det. Og i dag er jeg fuldstændig sund og rask”, lyder det fra en glad Pia Laursen.

 

Se også: En samtale om hiv

Se også: Aids-Fondet