SAMFUND

Chokerende fokus

Foto: (c) Vlad Orlov // shutterstock

Stor stigning i antallet af unge drenge, som sælger sex til ældre mænd.

Vi er glade for at præsentere vores spændende nye podcast, ‘Out and about SEX’, som er målrettet mænd, der har sex med mænd.

I vores første udgivelse tager vi fat på et emne, som medierne ikke har haft meget fokus på: Stigningen i antallet af unge drenge, der sælger sex til oftest modne og gavmilde bi- og homoseksuelle mænd. Ifølge en nylig undersøgelse er dette antal steget med 50 procent siden 2004.

Hurtig kontakt

Journalist og tilrettelægger, Mikkel Kjerri, hørte rygter om, at unge trækkerdrenge og sugarboys bruger datingapps og datingsider til at finde kunder. For at undersøge dette oprettede Mikkel en profil på både Boyfriend.dk og Grindr, to datingapps for mænd, der dyrker sex med mænd.

”Jeg blev overrasket over, hvor hurtigt jeg fik kontakt med helt unge drenge, der spurgte, om jeg var gavmild og interesseret i en fræk oplevelse med dem,” udtaler Mikkel Kjerri.

Mikkel Kjerri opdagede dog hurtigt, at drengene ikke var villige til at tale med ham, når de fandt ud af, at han var journalist. De blokerede ham hurtigt, men en enkelt dreng ønskede at dele sin historie med podcasten ‘Out and about SEX’.

(artilen fortsætter under teaseren)

(du finder link til hele podcasten længere ned i artiklen)

16-årig solgte analsex uden kondom

Denne dreng er den kun 16-årige Hjalte fra en forstad til Aarhus. Han droppede ud af teknisk skole på grund af for meget fravær. I interviewet fortæller han om sin første oplevelse, hvor han modtog penge for at have sex uden kondom med en moden mand.

Hjalte mener ikke selv, at han går på kompromis med sine grænser, men sexolog Bjorn Dotzauer er uenig i Hjaltes opfattelse.

”Hjalte fortæller meget åbent og ærligt i podcasten, at hans debut kun skulle handle om et blowjob, men endte med, at Hjalte skulle have analsex uden kondom for 2.000 kroner. Det kan siges, at Hjalte her overskred sine grænser, og måske var pengene en motivationsfaktor,” siger Bjorn Dotzauer i podcasten.

Sexolog Bjorn Dotzauer advarer også i podcasten om, at helt unge drenge under 18 år, der begiver sig ud i prostitution, senere i livet kan opleve problemer med sex og intimitet i forhold til en fast partner.

Homo- og biseksuelle er overrepræsenteret

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) står bag analysen, der bekræfter, at det primært er helt unge mænd og drenge, der tilbyder sex for penge eller materielle goder. Drengene er hermed i overrepræsentation.

”Ofte tænker folk, at det primært er piger og kvinder, der sælger sex, men blandt de helt unge udgør kun 2 procent, mens drenge udgør 3 procent. Det svarer til omkring 900 drenge i Danmark. Desuden er det værd at bemærke, at mænd ikke bliver i branchen så længe, da det primært er de helt unge ‘twinks’, der efterspørges af modne bi- og homoseksuelle mænd,” tilføjede chefforsker Theresa Dyrvig Henriksen i podcasten.

I undersøgelsen kan du endvidere læse, at bi- og homoseksuelle mellem 18-30 år oftere har sex og intimitet for penge eller materielle goder.

16 procent af de homoseksuelle og 12 procent af de biseksuelle har udvekslet kys eller sex for materielle goder mod 4 procent af de unge heteroseksuelle. Som modydelse for kys eller sex modtager de homoseksuelle unge oftere gaver eller penge (20 procent), mens en mindre del udelukkende har modtaget drinks eller middage (1 procent).

Blandt de biseksuelle modtager flere udelukkende drinks, middage eller entre (8 procent), mens 6,5 procent modtager gaver eller penge.

Opdelt på køn viser analyserne, at der blandt de kvindelige udvekslere især er mange biseksuelle, mens der blandt mændene er der en stor overrepræsentation af homoseksuelle blandt udvekslerne. Ligesom det gjaldt analyserne af unge med indvandrerbaggrund, er datamaterialet begrænset og resultaterne derfor forbundet med usikkerhed.

“Jeg begår ikke overgreb – drengene vil selv”

I podcasten kan man også høre en kunde fortælle, hvorfor han køber sex med unge drenge et par gange om måneden. Kunden, der ønsker at forblive anonym, erkender, at det er ulovligt at købe sex med mindreårige.

”Jeg køber sex, fordi det er en nem måde at blive tilfredsstillet på. Den perfekte trækkerdreng er mellem 15 og 20 år, 170 cm høj, vejer 50 kg og helst med lyshåret, tynd krop og blå øjne,” udtaler kunden i Out and about SEX.

Kunden, der går under navnet Sune, åbner ærligt op om, hvad der tænder ham, og hvorfor han køber sex.

”Jeg tænder mest på at have sex med helt unge drenge under 18 år. Det er frækt at kneppe sådan en ung knægt. Men hvis de er lidt ældre, over 20 år, skal det være mig, der er passiv, og trækkerdrengen, som skal kneppe mig, griner Sune.

På spørgsmålet om han mener, at det er et overgreb at have sex med mindreårige drenge under 18 år, svarede Sune uden tøven nej.

”Jeg mener ikke, det er et overgreb, da jeg ikke gør noget, de ikke selv ønsker. Vi har aftalt på forhånd, hvad der skal ske, og derfor mener jeg, at jeg giver trygge rammer,” smiler Sune.

Sexolog Bjorn Dotzauer er dog uenig i dette synspunkt. Han mener, at unge mellem 15 og 18 år ikke kender deres egne grænser og derfor ikke altid kan sige fra. Han understregede også, at sex med mindreårige er ulovligt.

”Det er en farlig cocktail at begynde at sælge sex i en alder, hvor man først skal udforske sin egen seksualitet,” udtaler Bjorn Dotzauer.

Du kan lytte til podcastet her.

Om Out and about SEX

‘Out and about SEX’ bliver udgivet af printmediet Out&About og netmediet outandabout.dk. Podcasten er ikke kun designet til at pirre lytterne, men også til at oplyse dem om emner, der ofte er tabubelagte og ikke bliver diskuteret åbent.

I podcasten forsøger vært Mikkel Kjerri at skabe et rum i trygge rammer, hvor der er tid til at lytte på forskellighederne. Her bliver kilderne ikke mødt af fordomme.

Se VIVEs undersøgelse omUnges udveksling af intimitet for materielle goder her

 

Læs også: Danmark har fået en Mr. Puppy