Bag om filmen ’Sauna’ med instruktør Mathias Broe
Den nye danske queer-film “Sauna” giver LGBT+ miljøet en stemme. Samtidig er det den første danske film, hvor en transperson spiller hovedrollen. Men målet er så vidt muligt også at fokuserer på mennesket frem for seksualitet og kønsidentitet, fortæller instruktøren.
Den populære danske queer-roman “Sauna” af Mads Ananda Lodahl rammer nu biograferne som film, med spillefilmsinstruktørdebutant Mathias Broe bag roret. Vores anmelder har givet fuldt hus og ladet seks stjerner lyse over filmen. I forbindelse med filmens deltagelse på Sundance filmfestivalen i januar-måned skrev mediet Indiewire: ”A love letter for the wider queer community and chosen family”. Nu får filmen den 24. april endelig dansk premiere.
Spørger man instruktør Mathias Broe, hvad filmen er for en størrelse, sådan kogt helt ind til benet, lyder svaret: ”Sauna er en film om transformativ kærlighed. En søgen efter identitet og et sted at høre til. Alt sammen sat i to queer personers virkelighed, men fortalt gennem universelle tematikker.”
Vi har kastet en række spørgsmål hans vej. Dem har han grebet og fortæller her om, hvordan det har været at skabe filmen. Hvordan det Københavnske LGBT+ miljø er blevet inddraget, hans arbejde med kontrasterne i det maskuline og feminine, samt om, hvordan det er at få lov til at være i front i forhold til at skabe yderligere LGBT+ repræsentation i dansk film.
En queer-historie fortalt af queers på ægte queer-lokationer
Filmholdet har hovedsageligt bestået af folk, der har erfaringer fra miljøet. En ting instruktøren håber er med til at give autenticitet. Inddragelse af miljøet har også været et vigtigt og givende element i processen.
”Der har lige siden, vi begyndte på “Sauna” været en fantastisk energi. Vi har været pressede på tid, da vi har haft store ambitioner og et lidt for lille budget. Men vi har altid passet virkelig godt på hinanden på holdet. Til de store festscener dukkede en masse folk op fra Københavns undergrunds Queer og musikscene. Det var virkelig en stor oplevelse at mærke, hvordan så mange mennesker havde lyst til at hjælpe os med at lave den fedeste film og repræsentere miljøet. Det er jeg dybt taknemmelig for”, fortæller instruktør Mathias Broe opløftende og fortsætter med samme iver:
”Filmen foregår i mange små og meget ladede rum. Vi er i Amigo Sauna, i den ikoniske queer kunstner Knud Vesterskovs lejlighed og på Men’s bar. Der er scener fra Never Mind og Den Anden Side samt ude foran CKI (Center for Kønsidentitet) og på Bolsjefabrikken. Det er steder, som er vigtige locations for mig personligt. Men også steder som knytter sig til en fortælling om at være queer person i København. Derfor gjorde jeg mig ekstra umage med at skabe gode relationer til de forskellige folk, som driver stederne. At invitere et professionelt hold ind i et miljø, der er tiltænkt en bestemt gruppe af mennesker var en intens oplevelse. Det føltes som om, at der var mere på spil for mig personligt. Som om jeg inviterede folk hjem i min egen stue og lod dem gå på opdagelse i alle mine hemmelige skuffer. På den måde var det både en sårbar og virkelig rensende oplevelse. Det føles som et kæmpe privilegie at være dem, der bestemmer, hvordan vi gerne vil fortælle en historie. Det tager jeg enormt seriøst, samtidig med, at vi skal have det sjovt, når vi gør det.”
Fra roman til film
Mads Ananda Lodahl er manden bag romanen som filmen er baseret på. Hans forfatterskab har kredset en del om drenge og mænd, der har sex med mænd. Han har udfoldet sig en del indenfor kønsidentitet, seksualitet og normalitetsbegrebet. Han er kendt for meget direkte og rå beskrivelser af minoritetsmiljøer og ikke mindst seksuelle udfoldelser. Han er ikke kendt for at spare på detaljerne. Men oftest med en god portion eftertanke som følgesvend. I 2021 udgav han romanen “Sauna”, der fik Informations anmelder Bodil Skovgaard Nielsen, til at skrive: ”Den hydrofeministiske, anarkistiske og panseksuelle knaldroman, du ikke vidste, du manglede”. Også på Out & About var vi vilde med bogen, som vores anmelder kaldte en højaktuel, seksualpolitisk samtidsroman.
Også Mathias Broe var begejstret:
”Første gang jeg læste bogen, blev jeg meget forelsket i karaktererne og kunne genkende det miljø, som jeg selv begår mig i. Samtidig var bogen skrevet på en måde, hvor jeg kunne visualisere for mig, at bogen ville være god at oversætte til en film. Karaktererne har nogle tydelige wants og needs og bogen har et klart budskab og handlingsforløb”, fortæller instruktør Mathias Broe, inden han videre beretter om arbejdet med overgangen fra bog til film.
”Vi gik i gang med at adaptere bogen med manusforfatter William Lippert. Det sværeste i begyndelsen var, at vi ikke kunne få det hele med. Vores første udgave var 4 timer lang, I manuskriptet havde vi allerede valgt hele bogens naturlag fra for at kunne fokusere på karakterernes kærlighedsrelation og Johans identitetsrejse. Det var en svær prioritering. Men i sidste ende tror jeg, det er godt for filmens samlede udtryk og fokus.”
Vigtigt at lave en Queer-film til tiden
Hvordan har du samarbejdet med forfatteren bag bogen?
”Mads Ananda var god til at give os sin fulde tillid. Ingen kunne tage fra ham, at han havde skrevet sin bog, og at vi skulle lave vores film. Det var rigtig rart at mærke så meget tiltro fra ham.
Mads Ananda overdrog faklen til William Lippert, da manuskriptet til filmen skulle laves, Lippert er uddannet dramatiker fra teaterskolen i Århus. Jeg vidste, at jeg gerne ville have en queer manusforfatter på. Da vi mødtes om projektet, var det et match. William er skarp med ord og jeg er god til det visuelle. Sammen kunne vi drage erfaringer fra vores egne liv. Det var vigtigt for os at lave en queer film til tiden. Det københavnske queer community er så sammensat, og der er mange koder, du skal lære at forstå. På en måde var det sjovt at dissekere sine egne oplevelser og få dem ind i scenerne.”
Udfordret af en fasttømret forestilling omkring historiefortælling
Som man kan læse var ambitionerne klare og høje. Men det er også en kompleks størrelse at skabe en film. Mange valg skal træffes, benspænd og udfordringer, samt veje man kan gå. Der er også mange overvejelser om de huller, man kan ramle ned i eller forsøge at komme udenom. Det kan for eksempel være den klassiske fremstilling af en queer-person.
Ønsket har været at fortælle om nogle rigtige personer. Hele personer, komplekse mennesker og ikke bare nogen, der bare er og lever i queer-miljøet.
”Det kan være svært ikke at falde i de klassiske huller omkring konflikt og modstand. Det er jo sådan vi er opdraget til at arbejde med film. Men når vi laver queerfilm, vil vi gerne prøve at fortælle om karakterer, der faktisk godt kan finde ud af at være mennesker. Men det er som om, at den klassiske dramaturgi altid gerne vil skabe problemer for sine karakterer. Det går ikke altid i spænd med ens ønske om at frigøre karaktererne fra stereotype fremstillinger. Jeg synes, vi gjorde os umage, men på den måde er vi som filmskabere også låst til en ret fasttømret forestilling omkring historiefortællingen.”
Mathias Broe mener egentlig, at det er en meget universel historie, de fortæller. Om det at føle sig ensom og søge efter kærligheden. Ved at inddrage og skabe autenticitet med brug af queer-miljøet og den direkte fortælling, vil filmen kunne ramme sin målgruppen meget hårdt, men samtidig også appellerer til et bredere publikum.
Mennesker frem for seksualitet og kønsidentitet
Er vi for låste, når vi snakker om eller portrætterer køn og seksualitet?
”Jeg oplever ikke, at vi er låste. Men der er en balance i, hvad, der skal forklares, og, hvad der ikke skal. Når vi laver film, så er det ikke kun til queer-personer, men til et større publikum og det kan være både godt og skidt. Både fordi der er en fare for, at filmen lukker sig om sig selv, hvis den bliver for snæver. Det modsatte der kan ske er, at du taler ned til dit publikum og at du kommer til at lave film om seksualiteten og kønsidentiteten, fremfor menneskerne. Samtidig vil vi jo også gerne fortælle om hvad det vil sige at leve som queer og der kan det være svært at gå udenom, at seksualitet og kønsidentitet ofte fylder meget som temaer, fordi det står i kontrast til normen.”
Rørende kemi mellem hovedrollerne
“Sauna” handler om Johan, der holder alle sine døre åbne, når det gælder både kærlighed og sex. Han er receptionist i en bøssesauna, hvor han også høster sine helt personlige erfaringer. Men da han møder den transkønnede William, oplever han kærligheden på helt nært hold. Deres forelskelse sættes på en hård prøve grundet et samfund styret af stålsatte forestillinger om køn, kærlighed og identitet.
”Jeg vidste, at jeg skulle have en transperson til at spille rollen som William. Efter vi havde lavet et open call faldt valget på Nina Rask. Nina har lige præcis den charme og humor, der skulle til for at bløde William karakteren op” fortæller Mathias Broe om processen i at skulle finde de rette skuespillere.
Mange kender hende fra tiden på DR, hvor hun var en del af deres talent hold. Der tonede hun for eksempel frem i en lang række satiriske sketches. På CV’et er også stand- up, som hun senest har brilieret i med showet ’Nina er Sjov’.
På film- og seriefronten har hun blandt andet medvirket i ’Meter i Sekundet’ ’Carmen Curlers’, ’Nattevagten’, ’Dark Horse’ og ’Orkestret’. Hun er netop blevet optaget på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, hvor hun skal begynde efter sommerferien.
Svært at finde modparten
At finde modparten til Nina Rask, viste sig lidt sværere, ikke mindst fordi hendes rolle er så kompleks. Der krævede en der virkelig kunne give modspil, men også medspil som kunne lukke ikke mindst karakteren Nina spiller op. Valget blev Magnus Juhl Andersen, som vi også kender fra ’Carmen Curlers’, men også fra for eksempel ’Bullshit’, ’De forbande år’- trilogien og kort medvirkeren i ’Sommerdahl’.
”Når du laver en film om to mennesker, der skal blive vilde med hinanden er det også vigtigt, at publikum kan blive forelsket med dem. Det var en stor udfordring, fordi vi havde skrevet William sådan, at han passede meget på sig selv. Han var kritisk over for Johan i begyndelsen og havde sine guards oppe. Men da vi satte Nina ind i rollen og matchede med skuespiller Magnus Juhl Andersen, opstod der en intensitet og sårbarhed, som var enormt dragende. Magnus er en teknisk virkelig dygtig spiller og den måde, han gik til projektet med nysgerrighed og en lyst til at udforske sin femininitet i sit fysiske kropssprog var virkelig rørende. Når de to var sammen, så troede man virkelig på, at de var vilde med hinanden og vi kunne mærke et potentiale for transformation, som de hver især kunne kickstarte hos den anden.”
Så autentiske intimscener som muligt
Der er mange intime og seksuelle scener i filmen. Hvordan griber man det an på et set? Hvad gør du for at skabe et trygt rum?
”Jeg allierede mig med Anne Sofie Steen Sverdrup som startede Bedside Productions og nu arbejder som intimitetskoordinator. Anne Sofie er fuldstændig genial og gør mig meget tryg som instruktør. Vi havde tidligere lavet en billedserie inspireret af ’Sauna’ til Bedtime Magazine, hvor vi havde instrueret intime scener, der ikke var koreograferede. Så vi havde allerede en praktisk erfaring med os inden optagelserne. Derudover arbejder vi med et rød, gul, grøn system som Anne Sofie har udviklet, en masse konkrete forberedelser med tydelige aftaler om koreografi og kamerapositioner. For at gøre skuespillerne trygge positionerer jeg mig selv i de stillinger, jeg beder mine spillere om at performe. Kunstnerisk ville vi gerne opnå at skabe nogle intimscener, der var så autentiske som muligt. Vi skulle i hvert fald se kroppene være med hinanden og ikke filme ud af et vindue… ”
Personlige udvikling og seksuelle awakening
Du har arbejdet en del med begrebet seksualitet og køn igennem din karriere, hvad er det spændende og drivkraften i dette for dig?
”Jeg sprang selv meget sent ud, selvom jeg altid har vidst at jeg var queer, men jeg havde ikke sproget for det eller omgivelserne til at hjælpe mig på vej. Det byggede et stort skjold op af skam, tvivl og ensomhed, som jeg stadig i dag er ret fascineret af kunne lade sig gøre at bygge så grundigt. Der er en drivkraft i min egen personlige udvikling og seksuelle awakening, men der er også den politiske side af mig, som er lavet af en meget stor retfærdighedssans. Jeg har stor kærlighed til queer personer, måske fordi jeg selv har været på en rigtig besværlig og smuk rejse med min egen queerness. At lave film er min metier og det er her, jeg kan gøre en forskel ved at skabe de fortællinger, jeg oplever bliver negligeret.”
Hvad giver det dig at lege med, samt at udfordre det feminine og maskuline udtryk og dets energier?
”Helt personligt har jeg altid flydt meget imellem mit feminine og maskuline udtryk. Det tog mig væsentligt længere tid at turde gå med makeup og kjoler, men lysten har været der siden jeg var barn. Jeg ville blive rigtig ked af det, hvis jeg ikke havde adgang til både min maskulinitet og femininitet. I mit filmiske arbejde taler jeg også tit i det maskuline og feminine spektrum. Helt konkret har vi for eksempel valgt at skyde filmen i formatet 1:66, fordi det føles mere nært. Ofte tænker man biograf film i 1:85 eller Scope, fordi det ser fedt ud. Men jeg ville gerne have, at vores film skulle føles mere feminin og opmærksom på karaktererne fremfor omgivelserne.”
En instruktør der giver af sig selv
Mathias Broe et meget tydeligt personligt engageret i sine film. For selvom at ’Sauna’ er hans spillefilmsdebut, har han før lavet kortfilm. Har man set dem, læst interviews med ham, eller følger ham på de sociale medier, er man ikke i tvivl om at han er velvillig til dele ud af sig selv, hans erfaringer og arbejde. Han er nysgerrig og leger gerne med elementerne. Han brænder for at skabe fortællinger hvor hans og andres regnbuehjerte kan føle genkendelse.
Odense-forstaden Højby er stedet hvor han kom til verden og hvor han er opvokset. Som ung teenager herskede tvivl og skam, men med tiden er moden kommet at til stå ved sig selv, men også at være et åbent talerør igennem sit kunstneriske virke.
Han er uddannet filminstruktør fra filmuddannelse Super16 og har arbejdet som filmkonsulent og underviser på flere kunstinstitutioner.
I 2020 vandt han en Robert for sin afgangsfilm ’Amfi’ i kategorien ”Bedste korte dokumentar”.
Men også privat tør Mathias Broe stille sig frem. Det vidste han for eksempel da han til Copenhagen Pride 2023 blev overfaldet med knytnæveslag i ansigtet og alligevel fandt modet til offentlig at fortælle om hændelsen, samt hele det sårbare og følelserne herved.
Stort potentiale også udenfor Danmarks grænser
Der er i disse år en meget stor årvågenhed omkring repræsentation af diverse minoriteter i for eksempel filmens verden.
Hvad betyder repræsentation i film og kunst for dig?
Jeg synes repræsentation er enormt vigtigt både foran og bag kameraet. Da jeg startede med at lave min afgangsfilm ’Amfi’ fra Super16, var målet at skabe en film, som jeg gerne selv ville have haft. Den tanke har jeg ført videre med min første spillefilm ’Sauna’ og forhåbentlig vil den være et første skridt på vejen henimod bedre og bredere LGBT+ repræsentation på det store lærred. Jeg er stolt af at Sauna repræsenterer den første transperson, som spiller en hovedrolle i en dansk spillefilm, men synes også det er ærgerligt, at det først sker i 2025. Der er så meget potentiale for disse film, hvis man tør tænke at filmene også har et liv uden for Danmarks grænser.”
Bange for en for snæver målgruppe
Så du synes ikke vi har været gode nok til at repræsentere LGBT+ personer i film og serier herhjemme?
”Vi har ikke været gode nok til at repræsentere minoriteter i Danmark. I tv-serie formatet går det bedre, fordi der ofte er et større karaktergalleri, men i spillefilm har vi virkelig været dårlige til at skabe god repræsentation til det store lærred. Det handler ikke om vilje, men om billetsalg. Hvis målgruppen er for snæver, er chancerne for at sælge mange billetter jo også det mindre og derfor er det sværere at komme igennem med disse fortællinger. Filmene er jo støttet af DFI, men der ligger stadig et pres på at skulle sælge billetter både for producenter og instruktører. Forhåbentlig kan vi med ’Sauna’ bevise, at vi sagtens kan nå ud til et bredere publikum og samtidig ramme vores kerne målgruppe som er LGBT+ personer. Samtidig skal vi også være opmærksomme på at støtte filmskabere, som kommer med- og kan fortælle disse historier. Vi er en virkelig god, talentfuld gruppe af queer personer, som kommer frem nu og har rigtig meget på hjerte!
Stolt over at skubbe til kampen om bedre repræsentation
Hvordan har du det med selv at gå forrest på dette område?
”Jeg er enormt stolt af at få lov til at tale LGBT+ personers sag og fortælle deres historier og skubbe til kampen om bedre repræsentation i film og tv-serier. Jeg er heldigvis ikke den eneste og der er mange unge queer filmskabere, som allerede har markeret sig med historier fra vores community. Jeg vil nævne Teys Schuchany med ’En af Drengene’, Leo Mendes med ’Sex’, Kasper Kalle med ’No Rest for the Wicked’ som snart har premiere og Anna Emma Haudal med ’Venuseffekten’. Det er alle filmskabere, som har lyst til at fortælle vores historier på en nuanceret og autentisk måde og som er virkelig dygtige til det.”
’Sauna’ havde verdenspremiere på den prominente amerikanske filmfestival Sundance, hvor den var del af hovedkonkurrencen for World Cinema. Herhjemme har den premiere 24. april.
Sauna – at ofre sig i et fællesskab, du aldrig bliver en del af
