Både en følelse af frihed og af skam
Foto: Andreas Ingwersen
Kimmi Povlsen er 50 år og har hele sit liv boet i Sønderborg. På dåbsattesten er Kimmi født som Kim og kunne i barndommen ikke forstå de følelser, som hun havde.
”Jeg voksede op med min mor i et kvarter med betonblokke. Jeg havde det svært med at være barn, for jeg havde nogle følelser, som jeg ikke helt kunne forstå hvad var. Jeg var tiltrukket af kvindetøj og af kvinders fremtoning og måden at være på. Jeg så på deres nylonstrømper og havde lyst til at være ligesom dem. Men jeg var bange for at sige det til nogen, for jeg havde en fornemmelse af, at det var forbudt at føle og tænke ligesom mig. Det var ligesom at have en knude i brystet”, fortæller Kimmie Povlsen til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.
På opdagelse i mors klædeskab
Da hun blev lidt større, og når hendes mor var ude i byen, sneg Kim sig ind i hendes klædeskab og forvandlede sig til Kimmi.
”Jeg tog min mor nylonstrømper på og mærkede, hvordan det føltes. Det var en følelse af en frihed. Men samtidig også en følelse af skam. For hvad nu, hvis min mor opdagede og gav mig en røvfuld eller skældte mig ud. Det var både en frygt og en lettelse i det. Og den følelse gik jeg med i 45 år”, fortæller Kimmi Povlsen, der er transvestit og biseksuel.
Kunne ikke holde det tilbage længere
Kimmi oplevede et indvendigt tryk, som hun var nødt til at få ud og få luft for. Hun fortalte derfor nogle venner og bekendte, som hun følte sig tryg ved, om hvordan tingene hang sammen. Og for 4 år siden, var det første gang, at Kimmi vidste sig offentligt frem.
”Det var til vores første pride her i Sønderborg. Jeg var bange for, hvordan folk ville reagere. Men jeg fik positive reaktioner, og det gjorde, at jeg nu turde være mere Kimmi. Det var som, at knuden i mit bryst forsvandt. Jeg var klædt i kvindetøj og førte mig som en kvinde. Og jeg følte mig feminin og fri. En frihed, som jeg aldrig tidligere havde følt,” understreger Kimmi Povlsen.
Kræver overskud at være Kimmi
Hun kan dog ikke være Kimmi hele tiden.
”Når jeg er på arbejde, er jeg Kim. Jeg arbejder med ældre mennesker, og de forstår det ikke altid, så jeg tager hensyn til dem. Jeg er mest Kimmi, når jeg er derhjemme. Det kræver flere kræfter for mig at være Kimmi, for jeg har stadig angst for, hvordan andre vil reagere overfor, at jeg er transvestit. Så hvis der er en dag, hvor jeg har det dårligt, har jeg ikke altid energi og kræfter til at være Kimmi”, understreger hun.
Jeg er den samme
Kimmi føler sig ikke på nogen måde splittet som person.
”Jeg plejer at sige til andre, at jeg er MIG. Jeg er stadig den samme person og har lært at forene Kim og Kimmi. Jeg er 60 procent Kimmi og 40 procent Kim. Og jeg føler en stor frihed ved at være Kimmi”, fortæller Kimmi, der er med i bestyrelsen af LGBTQ+ Sønderborg.
”Jeg er glad for at være sammen med ligesindede. Jeg skal ikke tænke over, hvordan jeg er, og der er ikke nogen, der ser skævt til mig. Jeg kan være fri og være mig selv,” fortæller Kimmi. Desuden er hun med i foreningen Gurls, som netop er for transvestitter og allierede.