Queerkamp, kaos og kærlighed: Heartstopper Forever skuffer ikke!

Det er en ældre, friere og mere moden vennegruppe, som vi møder i Netflix´ nye film Heartstopper Forever. De før så harmoniske og sammentømrede gymnasiekammersjukker, står nu overfor voksenlivets første afgørende skridt. Spørgsmålet er bare om kærligheden og venskaberne holder, når Truhamflokken spredes for alle vinde?

Der er nerver på hos Charlie Spring. Inden længe skal han ind foran hele skolen og holde tale. Heartstopperuniversets stærke, velbegavede og følsomme protagonist har nemlig meldt sit kandidatur til skolens elevrådsvalg. I talen er budskabet klart. Han lægger vægt på, at Truham skal være et sted uden mobning og homofobi. Det skal være nemmere og tryggere at være sig selv og skille sig ud fra mængden, end da han selv startede på skolen. Talen bliver kvitteret med stående bifald og den ambitiøse Charlie vinder siden skolevalget med et stort flertal.

Charlies valgtriumf er på en måde meget signede for den stemning, som den nye Heartstopperfilm indledes med. Vennegruppen er stærkere og mere selvsikre end da vi forlod dem. Fortidens dilemmaer, intriger og usikkerheder er begravet og for en stund er det som om, at alle problemer er forduftet for jordens overflade.

Denne utopiske og euforiske stemning varer dog ikke ved. Under overfladen luer brud, identitetskriser og store beslutninger i takt med at barndommen danses af og voksenlivets første salsatrin skal tillæres.

Fokus  på queerrettigheder

Det er imidlertid ikke kun personlige kampe, som er i fokus i denne nye Heartstopperfortælling. I filmen er der også fokus på transrettigheder, pride, hverdagsdiskrimination og repræsentation. Dette kommer blandt andet til udtryk, når Elle fortæller at Pride for hende som ung transperson er vigtigere end nogensinde. Hun fortæller ligeledes, at hun er bange for den retning, som det politiske landskab bevæger sig i.

Hos Nick tages hverdagens kamp for retfærdighed også op. På sit nye studiejob bliver han nødt til stå op for sig selv og sin kærlighed til Charlie, når hans arbejdsgiver kommer med uheldige kommentarer. På skolen er det kampen for et LGBT+ safespace, som skal kæmpes. En kamp, som den konservative rektor ikke bakker op omkring.

Filmens fokus på queerrettigheder er med til at forbinde fortællingens narrativ til den nutidige politiske virkelighed. Den bliver en opmuntrende kommentar til LGBT+ miljøet om at holde sammen i en skræmmende tid, hvor vores rettigheder ikke må tages forgivet.

Tvivl, frustrationer og ensomhed

Udover filmens politiske spor, er temaer som tvivl, frustrationer, sex, relationer og ensomhed også centralt tilstede. Det er tydeligt, at karaktererne ikke blot er i de sidste måneder af det på en gang både tumultariske og trygge teenageliv, men også står på nippet til voksenlivet og dets uforudsigeligheder.

Dette moderne overgangsritual, hvor Truhamslænget nu for alvor skal indtræde i de voksnes rækker, medfører en stor mængde tvivl. For hvem er man egentligt, når man ikke længere skal gå på den samme skole med de samme venner? Hvad venter dem hver især, når de skal på interrail, universitetet eller på kunstskole i Berlin? Kommer venskaberne til at bestå? Og vigtigst af alt: vil kærligheden til at vare for evigt?

Til at portrættere disse temaer, som hører ungdomslivet til, gøres der i filmen brug af en række ganske vellykkede virkemidler. Eksempelvis er brugen af forskellige point of views, hvor man oplever de samme scener fra forskellige karakterers synsvinkler en yderst finurlig måde at skildre dette på. Ligeledes er brugen af symbolik og små referencer til de tidligere sæsoner perfekte markører, der sætter fokus på den indre tvivl og følelsesstormene blandt karaktererne.

Det er tydeligt at de tidligere sæsoners eventyrlige og naive kærlighedsskildringer i filmen er byttet ud med en mere rå og realistisk kærlighed. Denne overgang i kærlighedsportrætteringerne er med til at vise, at livet ikke blot er rosenrødt, men også indeholder kompleksitet og svære følelser. Det er således ikke kun Thuhamvennegruppen, der er blevet ældre, men også universets fan- og seerskare, der nu ligeledes er trådt ind i voksenlivet.

Varer kærligheden for evigt?

Med filmen Heartstopper Forever formår Netflix at skildre det klassiske Heartstopperunivers på en mere moden og realistisk vis. Med en velskrevet storyline, et gennemført karakterarbejde og et særdeles vellykket arbejde med de filmiske virkemidler er der plads til, at man som seer kan grine, græde, være vred, smile, feste og danse med karaktererne.

Der er plads til at kærligheden kan blomstre, samtidigt med at vigtige politiske og identitetsmæssige spørgsmål tages op. Denne kombination passer godt til både den karaktermæssige udvikling, men også den tid vi lever i, hvor verden på godt og ondt er i opbrud.

Skulle dette vise sig at være det sidste vi nogensinde ser til Thuhamvennegruppen, synes jeg at det er et godt sted at forlade dem: på kanten af voksenlivet, hvor hele verden ligger foran dem. Her er der potentiale for at verden kan blive et bedre sted og for at kærlighedens blomster kan vokse i alt evighed. Hvis ellers karaktererne tør at følge deres hjerter og være dem de er.

Noget siger mig imidlertid at dette ikke er sidste gang, at vi får lov til at komme med indenfor i Alice Osemans finurlige og vidunderlige Heartstopperunivers. Om jeg har ret i denne antagelse må tiden vise.

Indtil da vil jeg give Heartstopper Forever min varmeste anbefaling.

Om filmen

Heartstopper Forever

Instruktør: Wash Westmoreland

Manuskript: Alice Oseman

114 minutter – ude nu på Netflix.