SAMFUND

Pride stemning i Holstebro

For tredje gang er der Pride i Holstebro. Prideugen skydes i gang mandag den 8. september og slutter af med et brag af en Prideparade lørdag den 13. september.
Foto: Michael og Jens

Holstebro Pride er det sidste stop på årets danske Pridekalender. Mandag den 8. september skyder Holstebro deres Pride uge i gang.

Det er selveste byens socialdemokratiske borgmester H.C. Østerby, der har fået æren af at skyde Holstebro Pride uge i gang. Det sker mandag den 8. september kl. 17 på Holstebro Bibliotek. Efter borgmesterens tale er der koncert med Ensemble MidtVest. Vil du være med fra starten skal du huske at hente billet.

Tirsdag danner biblioteket igen rammen om en forfatterworkshop. Det er forfatter og cand. mag i moderne kultur og formidling Ditte Holm Bro, der styrer slagets gang. Også dette arrangement er gratis. Vil du med skal du igen huske at hente billet til workshoppen. Den begynder kl 17.

Onsdag d. 10 september 2025 er der Songwriters in a box koncert på sygehusgrunden. En koncert med flere forskellige artister. Billetten koster 50 kr og koncerten foregår i Kedlen. Studerende kommer gratis ind, så der er undskyldning for de nye studerende at mødes og opleve en masse små koncerter

Torsdag kan du slå dig løs til en Salsa workshop på sygehusgrunden i Holstebro.

Lokale talenter viser frem

Dagen før paraden kan du se talenter fra Holstebros kulturscene i Huset for Kunst og Design. De forskellige performere samarbejder på tværs af genrer og afprøver nye ideer.

Lørdag er det så tid til årets sidste danske Prideparade. Startskuddet lyder kl. 11.30 på Slagteriet i Holstebro. Prideugen sluttes af med et brag af et afterparty på Roxy Malt Holstebro og Den Røde Baron. Her sørger dragqueens for den helt rette Pridestemning.

Du kan følge med i de allersidste nyheder og aktiviteter i prideugen i Holsebro lige her.