Kongeligt komisk: Nyborg Voldspil ridder sikkert afsted på Monty Pythons Spamalots vanvid

Nyborg Voldspil leverer en vellykket udgave af den vidunderligt gakkede musical Spamalot. Instruktør Rasmus Mansachs formår at tøjle den kaotiske Monty Python-humor. Højt humør og et veloplagt ensemble giver talrige befriende grin. Uforskammet morsomt.

Nyborg Slot er under en laaaangvarig renovering, men en spytklat derfra, på volden, er der for tiden opført en stor ridderborg. Der er altså stadig rig mulighed for at opleve magiske, adelige omgivelser.

Nyborg Voldspil har kastet sig hovedkulds ud i den ikoniske fortælling om Kong Arthur og Ridderne af Det Runde Bord med musicalen Spamalot. Her lægger den historiske vold rammer til en humoristisk rejse, hvor den britiske humor får lov til at folde sig ud i fuldt flor. Med sommerens lune som både med- og modspiller. Det er jo et friluftsspils lod.

Ved premieren viste sommeren sig heldigvis fra sin solrige og varme side trods advarsler om skybrud. Hvis ikke humøret var højt ved ankomst, var der rig mulighed for, at det ændrede sig undervejs. Voldspillet gør nemlig alt, hvad de kan, for at sprede god stemning og det lykkes til fulde. Man går derfra med et smil på læben.

Et absurd univers

Smut på biblioteket og lån en bog med vittigheder. Læs den fra ende til anden og vupti, så har du på mange måder musicalen Spamalot.

Det er en vanvittigt gakket musicalkomedie baseret på komikergruppen Monty Pythons kultfilm Monty Python og de skøre riddere (Monty Python and the Holy Grail) fra 1975. Gruppen skabte oprindeligt deres absurde univers gennem tv-sketchshowet Monty Pythons Flyvende Cirkus, og senere kom flere film til. De er elsket af mange og har for længst opnået kultstatus.

Musicalen er skabt af Python-medlemmet Eric Idle og er altså en kærlig, skæv parodi på legenden om Kong Arthur. Den overordnede handling er velkendt: I korte træk følger vi kongens færden rundt i det middelalderlige England for at samle sine riddere til det runde bord. I denne forestilling er det selveste Gud, der giver den bundne opgave: Find Den Hellige Gral. Det giver hovedbrud og udfordringer, som udvikler sig til det ene groteske scenarie efter det andet. Kokosnødder i stedet for heste, dræberkaniner og møgirriterende franskmænd med videre.

Monty Pythons univers er ikke for alle – det er en humor, der kan splitte publikum. Enten sidder man tilbage med dyb forundring over det totale nonsens, eller også overgiver man sig fuldstændigt til vanviddet. En ting er sikkert: Kedeligt er det ikke. Heller ikke i Nyborgs udgave.

Humoristisk håndværk

Fra første udkald om, at forestillingen starter om et kort øjeblik, sker tingene med et glimt i øjet og en frisk kækhed. Instruktør Rasmus Mansachs har med sine tidligere, selvskrevne forestillinger Vi Maler Byen Rød 1 og 2 vist at han mestrer sitcom-genren. Også i denne opsætning viser han sit solide håndværk i jongleringen af humoristiske elementer. I denne forestilling står jokes og pointerne i kø. Ja, de falder nærmest over hinanden, hvilket kræver, at man holder tungen lige i munden. Instruktøren har dog en fast hånd på seletøjet, orkestrerer galskaben flot og skaber gedigne grin. Det er veludført og godt gået med stor respekt for originalen.

Skuespillerne leger veloplagt med. Det er svært ikke at lade sig rive med, for det er så skørt, at man bare må go with the flow. Specielt når pingpongen og ordvekslingerne går op i en højere enhed. For eksempel når en konge skal forklare sin vagt, at han skal holde øje med sønnen, mens kongen er væk. Det stikker af. Man må overgive sig. Det er urkomisk.

Forestillingen er født med et overflod af komik. Det er derfor en svær balancegang at tilføje ekstra og sætte sit eget præg, da der egentlig er rigeligt i forvejen. Mansachs holder dog lige præcis balancen.

Ridderne om det runde bord

Nicolai Skou Stokkedal (som Kong Arthur) og Kasper Lars Olesen (som den kokosnøddeskal-klappende følgesvend Patsy) gør det ganske hæderligt som vores stabile anker gennem historien. Vi følger dem med glæde. Efterhånden kommer flere riddere til.

Emil Nielsen er skøn som den ofte skræmte og knap så modige ridder, Sir Robin. Det er en herlig, direkte og energisk præstation, og entusiasmen i hans spil, sang og dans smitter. Mads-Emil Frederiksen er herligt udstyret med en alsidig mimik som Sir Lancelot og formår at skabe god dybde og flere lag i sin komik. Man mærker også dramaet hos ham.

Benjamin Holmstrøm Nielsen rammer fint arrogancen i Sir Galahad, men leverer for alvor som den flamboyante homoseksuelle Prins Herbert. Perfekt skabet,, fjollet og let. Ja, i Monty Pythons univers står stereotyperne i kø, og alle får med den grove, men kærlige, satiresabel. Ingen går fri.

Sir Bedevere, spillet af Emil Houvgaard Jepsen, bliver en smule neutral og forsvinder lidt i billedet, men der er ingen skade sket, og han blender ganske udmærket ind i flokken.

Hun er en diva

Forestillingen er en udpræget mandeforestilling målt på rollerne. Den største og næsten eneste kvindelige rolle er Damen i Søen , hende, der guider de gæve riddere på vej. Men hun er også stykkets store diva. Hun kræver sin plads og bliver utålmodig, når hendes rolle glemmes i kulissen.

Alisha Mae Williamson Meadows er stykkets absolut største stemme og giver rollen masser af vokal power. Her får vi for alvor divaen at se. Hendes spil er fermt, men rollen bliver en smule for pæn til min smag. Jeg kunne godt have ønsket mig mere fandenivoldskhed og skævhed, men det er en smagssag. Uanset hvad er hun et klart lyspunkt.

Der ER en handling

Ensemblet er veloplagt og griber de mange små figurer, som pibler frem undervejs, med stor munterhed og gåpåmod. De formidler historien med smittende begejstring. Man griner med dem.

Spamalot er ikke en musical med en dyb eller følelsesladet historie; fortællingen kommer i anden række. Men den er der, og det er en smule ærgerligt, at der ikke er gjort mere for at sikre den undervejs. Det faktum, at mange skuespillere spiller flere roller, gør eksempelvis, at ridderne ikke rigtig føles som en samlet flok. De bliver aldrig helt etableret, fordi en karakter enten mangler eller hurtigt skal ud og skifte tøj.

Overgangene mellem scenerne kunne rent historiemæssigt også have gledet bedre over i hinanden. Det bliver ofte meget episodisk: Done. Næste. Det er måske småting, men ud fra andre udgaver af musicalen ved man, at et stærkere fokus på netop dette lader historien træde tydeligere frem. For der er faktisk en handling.

Generelt byder forestillingen på friske, kreative og flotte danse , herunder imponerende stepnummer. Det er et godt, gedigent arbejde af koreograf Thea Boel Gjerum. Enkelte af de store optrin bliver dog lidt for rodede. Det gælder eksempelvis sangen ”Ridderne af det runde bord”, hvor man vil en smule for meget i et nummer, der i sig selv allerede er overvældende.

Feel-good vibes

Musikalsk er forestillingen i solide og sikre hænder hos kapelmester Christoffer Beenfeldt Holgersen og hans sprudlende orkester.

En stor borg som det bærende scenografiske element kan hurtigt blive bombastisk. Scenograf Louise Dencker falder dog ikke i fælden. Med tilføjelsen af bløde, runde former og skæve vinkler bliver den markante borg mere levende og let, hvilket fungerer i flot samspil med lysdesignet. Det er en yderst passende ramme.

Nyborg Voldspil har helt styr på de gode feel-good vibes, og med årets forestilling får man først og fremmest trænet mavemusklerne. Der er rigtig mange gode grin at hente, hvis du tager en tur på volden og omfavner det overdrevne, spøjse univers. Det er fjollet, plat og karikeret, men det giver en herlig flugt fra hverdagen, hvilket er perfekt midt i ferie- og sommertiden.

Og skulle det regne en dag, så sig pyt, for: Always Look on the Bright Side of Life. Det hjælper dette års Voldspil dig i den grad med.

Fire glitrende, hellige stjerner herfra.

Bag om forestillingen

Sted: Nyborg Voldspil.

Forestilling: “Monty Python’s SPAMALOT”

Spilleperiode: 17. juli – 8. august 2026

Instruktør: Rasmus Mansachs. Sanginstruktør/korleder: Johan Berg. Koreograf: Thea Boel Gjerum. Orkesterleder: Christoffer Beenfeldt Holgersen. Scenograf: Louise Dencker Rasmussen. Kostumier: Regitse Hyrup

Medvirkende: Ida Kathrine Andreasen, Mads-Emil Frederiksen, Amalie Ellen Kæmpe Gudbrand, Silas Mønsted Hoppenworth, Jesper Møller Jensen, Emil Hauvgaard Jepsen, Mille Onsberg Jørgensen, Maria Kronborg, Alisha Mae Williamson Meadows, Kasper Rohde Mortensen, Benjamin Holmstrøm Nielsen, Emil Nielsen, Kasper Lars Olesen,  Frida Ellegaard Rasmussen, Nicklas Jensen Rosenvinge, Johanne Andersen Rye, Noah John Stenmann, Nicolai Skou Stokkendal, Josephine Sørensen, Camilla Wendelboe, Christina Wendelboe, Karla Skydt Winther.