Åbningsfest: Ny regnbue cafe i Aarhus.
Aarhus får en ny mangfoldig cafe, hvor regnbueflaget vajer og alle er velkommen som den de er.
Navnet på den nye cafe er Kromosom, og den åbner d. 8. maj med det de selv kalder et farverigt brag. Mange kender sikkert stedet, der tidligere hed: Musikcafeen. Nu har den nye ejer ændret navnet og cafeen har fået en langt mere mangfoldig profil. Regnbuerne er flyttet ind i indretningen og ejeren, Andrea Rix Frichot er selv lesbisk. Vigtigst og væsentligst er dog, at hendes vision er at skabe et sted, hvor alle kan føle sig trygge og er velkommen. Det mener hun nemlig, at der mangler og vil derfor være med til at udvide LGBT+ miljøet i Aarhus. Cafeen fortsætter dog også med musikken. To ugentlige koncerter er der planlagt med. Derudover bliver der arrangementer som , fortællercafe, teater, foredrag, dragshows og meget meget mere.
Med alle de restriktioner, der er gældende og midt i genåbningen af Danmark, åbner Kromosom fuldt spækket dagsprogram.
PROGRAM
Klokken 14.00 – slås dørende op.
Her vil Århus Borgmester: Jacob Bundsgaard sige et par ord og herefter bliver der lavet kartoffelpizzaer til de fremmødte.
Klokken 16.00 – Dragshow i baggården med Drag-sammenslutningen: DragAros, med blandt andet, den sprudlende, Judii Trench.
Klokken 18.00 – Koncert med bandet: Lydprøven
Klokken 20.00 – Koncert med det århusianske rockband Sushi Sunshine.
Kromosom opfordre til og beder folk om at huske:
– Det gode humør
– Mundbind
– Coronapas
– Ja-hatten.
Der er ikke plads til alle kl. 14, når den nye cafe slår dørene op, så man opfordrer folk til at komme i løbet af dagen. Hvordan du bestiller bord m.v. finder du svar på – på cafe Kromosoms facebookside.