35-året for indførelsen af registreret partnerskab

Tirsdag den 1. oktober 2024 er det 35 år siden, at Danmark som det første land i verden i 1989 indførte registreret partnerskab – og dermed gav bøsser og lesbiske lov til at få papir på hinanden.

Det blev ikke kun et gennembrud for, at bøsser og lesbiske blev en accepteret del af det danske samfund. Det blev også startskuddet til, at andre lande siden indførte partnerskabslove og forbedrede vilkårene for bøsser og lesbiske.

Torben Lund, tidligere sundhedsminister og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, var som politiker med til at bane vejen for, at Danmark indførte registreret partnerskab i 1989.

”Jeg gik til vores partiformand, Anker Jørgensen, med sagen. Han var ikke personligt optaget af spørgsmålet og vidste heller ikke meget om det. Men han sagde: ’Hvis I synes, at det er en god idé, så gør vi det’,” fortæller Torben Lund i bogen Regnbueland, der netop er udgivet i anledningen af 35-året for indførelsen af registreret partnerskab.

Bogen er skrevet af Journalisten Bjarne Henrik Lundis på Forlaget Sidespejlet og fortæller også om, hvordan det er at være LGBT+ person i dag.

 

Modstand i dele af Socialdemokratiet

Da Torben Lund fremlagde forslaget i den socialdemokratiske folketingsgruppe, var det ikke alle, der syntes, at det var en god idé.

”De syntes ikke, at homoseksuelles vilkår var noget, som vi skulle beskæftige os med i Socialdemokratiet. Og det var ikke noget, som de havde lyst til at gå hjem og diskutere med deres kredsbestyrelse. Det var heller ikke normalt et emne, vi drøftede i folketingsgruppen. Men vi fik forslaget igennem i gruppen,” fortæller Torben Lund.

Han lyttede til det råd, som han fik fra både Svend Auken og Ritt Bjerregaard: At han ikke selv skulle være partiets ordfører på forslaget om registreret partnerskab, når det skulle behandles i Folketinget.

”Der var for mange, der vidste, at jeg kom en hel del hos LBL i Knabrostræde 3 i det indre København, og de mente, at jeg var kommet for tæt på miljøet. Og de havde på fornemmelsen, at jeg nok også selv havde en aktie i sagen. Derfor foreslog Ritt Bjerregaard og Svend Auken mig, at Pia Gjellerup i stedet blev ordfører på sagen, og det klarede hun helt formidabelt,” lyder det fra Torben Lund.

 

Levede i skabet

Selv om enkelte i Socialdemokratiets folketingsgruppe godt vidste, at han var bøsse, så var det ikke noget, han talte om.

”Jeg var valgt til Folketinget i Vejle, men der var ikke nogen der, som vidste, at jeg var bøsse. Jeg ved ikke, om der var nogen i Socialdemokratiet, der anede det. Men det var ikke noget, som jeg på noget tidspunkt selv italesatte. Jeg levede i skabet. Jeg havde en datter, som var få år gammel, og en datter på 10 år og kunne ikke tage mig sammen til at springe ud. Jeg var dog ikke bange for, at nogen skulle finde ud af det, selv om jeg politisk beskæftigede mig med bøsser og lesbiskes vilkår. Jeg tænkte, at det nok ville være lettere at springe ud, hvis jeg var valgt i København. Det var sådan en forestilling, jeg havde. Men det ved jeg ikke engang, om var rigtigt.”

”Der var flere aviser, som tilbød, at jeg til enhver tid kunne få midtersiderne, hvis jeg stod frem og fortalte, at jeg var bøsse. Jeg kunne selv vælge billederne, og hvad der stod i artiklen, bare de kunne få historien for dem selv. Mange journalister vidste, også på Christiansborg, hvordan det hang sammen, og at jeg var bøsse. Men jeg sagde hver gang nej til avisernes tilbud om at stå frem som bøsse i offentligheden, og det respekterede de,” understreger Torben Lund.

Han og de andre politikere, der kæmpede for at få vedtaget forslaget om registreret partnerskab, talte meget med kollegerne fra de borgerlige partier i Folketinget.

”Vi havde stærkt på fornemmelsen, at nogle af dem ville stemme for forslaget om registreret partnerskab. Men spørgsmålet var, om de kunne få lov til det af deres folketingsgruppe – om nogle af de enkelte partiers folketingsgrupper ville stille deres medlemmer frit. Det gjorde blandt andet CD, og her stemte to medlemmer for forslaget. Hele otte medlemmer af Fremskridtspartiet støttede det også. Det kom meget bag på os. Det endte derfor med, at hele 71 stemte for lovforslaget og kun 47 imod, og fem undlod at stemme. Så vi havde et pænt stort flertal for forslaget.”

”Jeg fornemmede godt, at vi havde vedtaget noget historisk. Vi var nemlig det første land i verden, som gav homoseksuelle mulighed for at få papir på hinanden. Vi blev også kimet ned af journalister i dagene efter, også journalister fra udlandet, som ville høre, hvad det var, der skete i Danmark,” mindes Torben Lund med glæde i stemmen.

 

Blev opfattet som mere normalt

Søndag den 1. oktober 1989 blev det registrerede partnerskab officielt indført her i Danmark, og de første 11 bøssepar sagde ja til hinanden på Københavns Rådhus.

Ud over, at bøsser og lesbiske fik mulighed for at indgå registreret partnerskab og fik flere rettigheder, så betød det også – især i årene efter – at det at være bøsse og lesbisk blev opfattet som meget mere normalt.

”Det var en måde at leve på som så mange måder, som ikke skulle diskrimineres. Det, at vi indførte flere rettigheder for bøsser og lesbiske, var helt klart med til at smitte af på befolkningens holdning til homoseksuelle i en positiv retning. Der var også flere bøsser og lesbiske, der turde være åbne om deres homoseksualitet og leve det liv, som de gerne ville. Flere kendte nu nogle, der var bøsser og lesbiske. Måske var det deres egne børn, eller nogle andre i familien eller nogle af deres venner. Det blev normalt at være bøsse og lesbisk,” fortæller Torben Lund.

 

Se også: 35 år for det registrerede partnerskab