Italien stemmer om lovliggørelse af homo-ægteskaber

I Italien har et lovforslag, der vil tillade officielt partnerskab for homoseksuelle, fået tusindvis til at gå på gaden i protest.
Foto: Pixabay

Italien stemmer i denne uge om et lovforslag, der giver homoseksuelle ret til at indgå registreret partnerskab og ret til at adoptere en homoseksuel partners børn.

Flere tusinder italienere har i weekenden været på gaden i Rom for at protestere mod et lovforslag, der vil gøre det lovligt for partnere af samme køn at gifte sig med hinanden. Lovforslaget vil desuden giver homoseksuelle ret til at indgå registreret partnerskab og ret til at adoptere en homoseksuel partners børn.

I denne uge skal de italienske politikere stemme for eller imod forslaget, og det har vakt protester hos en stor gruppe katolikker.

Italien er det sidste vesteuropæiske land, der ikke tillader nogen form for officiel partnerskab for homoseksuelle, selvom det er mere end 30 år siden, at partnerskab mellem to af samme køn første gang blev foreslået i landet.

 

Læs også: Italien trodser paven – tillader registreret partnerskab

Se også: Italien er det sidste vesteuropæiske land der forbyder homopartnerskab