To danske sundhedsministre outet (1996)

De to danske sundhedsministre Yvonne Herløv Andersen og Torben Lund trak overskrifter i 1996 i de danske aviser, da de af Sundhedsstyrelsens tidligere medicinaldirektør Palle Juul-Jensen blev beskyldt for at deres seksuelle orientering havde styret deres aids-politik.

Palle Juul-Jensen var i 1988 blevet udnævnt til medicinaldirektør for Sundhedsstyrelsen en stilling han bestred frem til 1995, hvor han selv fratrådte som følge af en uvildig konsulentrapport, der kritiserede hans ledelse af styrelsen. Rapporten kom efter flere års kritik og uro internt og eksternt, blandt andet om aids-politikken.

Palle Juul-Jensen havde tidligere anklaget de to sundhedsministre for at lade LBL (i dag LGBT Danmark) styre den danske aids-politik. Beskyldninger kom denne gang i Palle Juul-Jensens memoirer, I statens tjeneste, der udkom i september året efter hans fratrædelse, i bogen kvitterede han med at afsløre både den siddende sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen (CD) og forgængeren Torben Lund (S) som homoseksuelle, hvilket journalisterne ellers havde afstået fra at skrive om hidtil.

Se også: Kendte bøsser: Svært at springe ud

Jyllands-Posten havde i starten af 1996 introduceret begrebet ”Bøssemafiaen”, hvor de i en stor artikel fortalte, at den danske aids-politik var kraftigt påvirket af specielle hensyn til de homoseksuelle og at pengestrømmen fra sundhedsministeriet, forsvandt mellem AIDS-sekretariatet og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, deraf begrebet ”Bøssemafiaen”.

Forhistorien var, at Yvonne Herløv Andersen og Torben Lund begge var sundhedsminister i Poul Nyrup Rasmussens regeringer i midten af 1990’erne og hverken Yvonne Herløv Andersen eller Torben Lund havde talt åbent om deres seksuelle orientering. Men det havde i længere tid indirekte været antydet, at Yvonne Herløv Andersen levede sammen med en kvinde.

Daværende sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen meddelte den danske presse, at hun ikke ønskede at komme med kommentarer til Palle Juul-Jensens bog inden den var udkommet. Kun at hun ville vurdere det juridiske i Palle Juul-Jensens påstand om at hendes privatliv havde påvirket hendes politiske beslutninger. Dog antydede hun i TV-Nyhederne at Palle Juul-Jensens bog var skrevet af en bitter og gammel mand.

På det tidspunkt havde Torben Lund længe levet som homoseksuel, og venner og kolleger vidste det. Alligevel havde han valgt at gå stille med dørene ikke mindst af hensyn til sine døtre. Den ældste var informeret, men den yngste, der på det tidspunkt var 11 år, fik at vide, at hendes far var bøsse ved at læse formiddagsavisernes spisesedler.

At anklage en minister for at lade hans eller hendes privatliv påvirke de politiske beslutninger var alvorlig og der var da også flere i mediedebatten der påpegede, at hvis Palle Juul-Jensen ikke kunne bevise at ministrenes seksuelle orientering havde styret deres aids-politik, så var hans kritik et alvorligt overgreb. Politikken kaldte endda, i en leder, Palle Juul-Jensens agerende for sexisme.

Reaktionerne fra store dele af den danske presse og fra danske politikere, var dog meget entydig: Hvem en minister lever sammen med er ikke interessant for udførelsen af hendes eller hans politiske arbejde.

Palle Juul-Jensens påstand om at den førte aids-politik skyldtes ministrenes seksuelle observans, fik de to politikere til at rådføre sig med Kammeradvokaten, men både Yvonne Herløv Andersen og Torben Lund afstod fra at sagsøge Palle Juul-Jensen for injurier. Palle Juul-Jensen døde i 1998, 69 år gammel.

Torben Lund udtaler i bogen: ”Hvor regnbuen ender” fra 2008:
”Mange tror i dag, at det var mig selv, der stod frem og var åben omkring det, men det var det ikke. Det var en kæmpe lettelse ikke længere at skulle gå og skjule sin seksualitet, og siden har det været meget nemt. Men det var drønirriterende, at det var andre, der skulle bestemme, hvornår det kom frem. Og at det blev kædet sammen med, at jeg skulle have favoriseret bøsser og lesbiske. Jeg besluttede mig dog for ikke at lægge sag an mod Palle Juul-Jensen. Jeg ville nemlig ikke have, at journalisterne skulle kunne rode yderligere rundt i mit privatliv.”

Kilder: Wikipedia, ft.dk, bt.dk, QX og Hvor regnbuen ender