Waitress bringer alle følelser frem i én

Waitress på Det Ny Teater er meget andet end en sukkersød musicalkomedie. Den blev fuldt fortjent en succes på Broadway, men bør også blive det på Det Ny Teater: Det er en sjov, sød, hjertevarm og livsbekræftende musicalkomedie, men den minder os også kort om nogle af livets mange andre knapt så spændende facetter: Hustruvold, utroskab, og bortadoption.

Waitress beskrives som en romantisk musicalkomedie, og alt lyder da umiddelbart også hyggeligt og rart, når det handler om livet på Joes Diner.

Joes Diner er en amerikansk café, hvis speciale er mange forskellige tærter, oftest navngivet af servitricen Jenna, der som sin mor var, er en dygtig tærtebager. Jenna giver efterhånden som hun finder på nye opskrifter, tærterne navne efter hvad hun har oplevet. På godt – og på ondt.

Tidligt i forløbet bliver Jenna gravid med den mand, Earl, som hun meget ung blev gift med, men som desværre viser sig at være en alt andet end sød og agtpågivende ægtemand. Og dermed bliver Waitress efterhånden som historierne og skæbnen hos Jenna og hendes to medservitricer, Dawn og Becky, rulles ud, også alt andet end en sukkersød affære. Også selv om der hele tiden synges sukker, smør, mel.

Om venskaber, sammenhold og hustruvold

Det Ny Teater har hentet Broadway-succesen Waitress til Skandinavienspremiere på det nok førende københavnske musicalteater. Og ikke uden grund. For det er både sjovt og medrivende. Der er mange iørefaldende og gode melodier, og så er det små afstikkere til historier, som de fleste af os nok også delvist kan nikke genkendende til. Måske ikke fra os selv, men fra vores nærmeste familie eller sfære.

Waitress handler om spirende forelskelse, om den første gang, og om hvordan venskaber og sammenhold mellem arbejdskollegaer kan være. Men Waitres handler også om hustruvold, utroskab, forbudt kærlighed, om frygt og angst, om skjulte lyster, om en ældre tilsyneladende meget sur mand, der dog gemmer et hjerte af guld, og om lysten til at bortadoptere det barn, man bærer i sit liv: Af frygt for at det skal vokse op med en brutal og frygtet far.

Livet er dermed også når man er servitrice på Joes alt andet end en dans på roser. Waitress er en smuk romantisk musicalkomedie, men den minder os i den grad også om livets barske realiteter.

”Modbydeligt” godt spillet

Som så ofte før er det den garvede musicalstjerne Maria Lucia Rosenberg Heiberg, der spiller den smukke succesfulde tærtebager og servitrice Jenna. Det gøres vanen tro med en god troværdig blanding af, for nu at blive i tærtesproget, sødme, og stor medfølelse. Maria Lucia Rosenberg Heibergs Jenna har en sprød og lækker kant. Men hun kan virkelig folde sig ud som sårbar, nyforelsket, ubeslutsom, målrettet, og til sidst stærkt afstandstagene fra sin ægtemand Earl. Han spilles hårdt, råt, og modbydeligt godt af Jesper Paasch. Selvom man sidder ”godt gemt” nede på en af stolerækkerne, frygter man i den grad for, hvad han finder på. Af samme grund bliver der helt stille i hele salen, hver gang Jesper Paaschs Earl brager ind på scenen, uff, hvor er det godt spillet.

I rollerne som Jennas to servitricekollegaer Dawn og Becky, ses Monica Isa Andersen og Sara Gadborg. Begge er de som skabt til rollerne. Monica Isa Andersens Dawn er bly og genert og skal med alle forbehold for første gang på en fem minutters date, men jeg skal da lige love for, at der kommer gang i skørterne – og alt muligt andet, da først hun møder ham, der senere bliver manden i hendes liv.

Gadborg lækkert sprudlende

Sara Gadborg er totalt lækkert sprudlende som den anden servitrice Becky: Hun viser fra første færd, og så ingen er i tvivl, hvor skabet skal stå: Både i forhold til kokken Cal, sjovt og respektfuldt, positivt ment underspillet af Mads M. Nielsen, men også i forhold til caféens gæster.

Sammen med Sebastian Harris, der spiller Ogie, bejleren til Dawn, henter Sara Gadborg, den femte regnbue hjem fra Out & About. For fra Sebastian Harris kommer ind som Ogie bliver forestillingen på mange måder et sandt festfyrværkeri af sjov og ballade. For hold da op hvor Sebastian Harris brillerer i den rolle. Han er nærmest ubetalelig morsom. Man fornemmer virkelig, at Sebastian Harris er i sit es.  Selv ved genfremkaldelsen efter premiereforestillingen var slut, kunne han ikke lade være med at sprudle og klovne.

Sidstnævnte fik Reumertvinder Lars Mølsted, der spiller en anden af forestillingens hovedkarakterer, nemlig gynækologen Dr. Pomatter, til at bryde sammen i latter.

Lars Mølsted fylder i øvrigt flot rollen ud, som den gifte gynækolog, der forelsker sig hovedkulds i Jenna, da hun medbringende endnu en tærte kommer til scanning og kontrol i forbindelse med hendes uønskede graviditet.

Fremhæves skal bestemt også Dick Kaysø, som den i begyndelsen af forestillingen brovtende og evigt utilfredse indehaver af Joes, men som klart gennemskuer, hvad der sker på caféen, og slutter med at vise et hjerte af guld.

Five minuttes of fame

Waitress, der er baseret på Adrienne Shellys amerikanske spillefilm af samme navn fra 2007, har musik og tekster af den syvdobbelt grammy-nominerede amerikanske singer-songwriter Sara Bareilles. Sangene er følsomme, smukke, og bredt fordelt til alle bærende kræfter i forestillingen. Og selv om det naturligvis er ikke mindst Maria Lucia Rosenberg Heiberg, der tager stikket hjem med flest sange, så får hver og en deres five minutes of fame.

Uden at røbe for meget er forestillingen også båret igennem af rigtig mange gode punchlines og tankevækkende statements. Og så har den en skøn skøn afslutning, som nok engang bringer ens følelser på ruchetur, for Waitress bringer alle følelser frem i en.

 

Kort om det kreative hold

Musik og tekster: Sara Bareilles

Manuskript: Jessie Nelson

Oversættelse: Kenneth Thordal

Iscenesættelse: Lisa Kent

Scenografi: Terry Parsons

Musikalsk indstudering: Per Engström

Spilleperiode: Til 22. maj

 

Mere info om forestillingen og billetter her.

Læs også: Effektfuld Charlie og Chokoladefabrikken på Aarhus Teater