Vil have OL opdelt efter seksualitet

Foto: Photosforyou
Homoseksuelle og heteroseksuelle atleter bør ikke konkurrere mod hinanden ved samme OL mener præsidenten for det russiske langrendsforbund, Jelenea Välbe.
“Vil man være tolerant overfor homoseksuelle, så lav dog separate olympiske lege for dem og lad dem konkurrere mod hinanden”, foreslår Välbe ifølge det norske medie VG.
“Som mor til tre børn og bedstemor til to børnebørn, kommer jeg aldrig til at forstå LGBT+ personer. Og jeg vil ikke forstå det. Jeg har ikke brug for at blive påtvunget det eller få fortalt, at jeg skal være tolerant over for disse mennesker”, tilføjer skipræsidenten.
Også transpersoner får et par ord med på vejen. Det er direkte “skrækkeligt” med transpersoner i sporten, mener Välbe.
Jelena Välbe har som langrendsløber selv deltaget ved OL hele tre gange fra 1992 til 1998. Her hentede hun i alt syv medaljer, hvoraf de tre var af guld. Välbe har ofte gjort det klar, at hun støtter Putin. Nu også på LGBT+ området.
I 2013 underskrev Rusland-præsident Vladimir Putin en lov, der tillader, at folk kan blive retsforfulgt, hvis udsætter mindreårige for “homoseksuel propaganda”. Senest er der netop vedtaget en stramning, der nu også gælder propaganda rettet mod voksne.
Endnu er der ingen officiel reaktion fra IOC på Välbes udtalelser, som hun første gang fremsatte i den russiske avis Komsomolskaja Pravda.
Læs mere om IOC´s LGBT+ politik her.
Læs også: Fodbold VM: “Homoseksualitet er en “skade i sindet”