SAMFUND

Ol-guldvinder springer ud

Den chilenske gymnast Tomas González kæmpede i mange år med at acceptere at han var homoseksuel.
Foto: Tomas González / Instagram

Den chilenske gymnast Tomás González springer ud i et interview. “At acceptere mig selv var ikke let”, fortæller González.

Den chilenske gymnast der hentede landets første guldmedalje i gymnastik ved de Olympiske Lege i London i 2012 afslører i interviewet med det chilenske nyhedsmedie La Tercera at han først accepterede sin seksualitet som 24-årig, efter at have datet kvinder siden han var 18 år. Han havde også planlagt at han skulle giftes og have børn.

“Det var min traditionelle opvækst og min sport, der spillede ind her” fortæller den nu 37-årige gymnast.

“Det var meget hårde år for mig personligt og jeg græd meget i de år”, uddyber González.

“At acceptere mig selv var ikke en nem proces”, fortæller han videre i interviewet.

“Jeg voksede op i et super heteronormativt samfund, så det var svært at acceptere at jeg var anderledes. Jeg er glad for, at tingene er mere normaliserede i dag”, tilføjer han. OL-vinderen er også begyndt at udtale sig når det kommer til LGBT+ rettigheder.

For nylig udgav González selvbiografien Campeón (Champion/Mesteren). Her fortæller han om sin professionelle karriere og opvækst.

I bogen fortæller han om træner, der psykisk pressede ham. Han skreg blandt andet bøsserøv (faggot) efter ham, da González lavede en fejl under en konkurrence i 2007. Desuden skulle træneren have holdt ham isoleret fra andre, hvilket belastede hans mentale helbred ekstremt meget. Det lykkedes dog González at skære båndene til træneren.

Tomás González har vundet imponerende ni medaljer gennem sin professionelle karriere. Han har blandt andet deltaget i tre sommer Olympiske Lege fra London i 2012.

González har de sidste seks år levet i et fast parforhold og han planlægger at adopterer med sin partner.

Du kan følge González på Instagram her.

Læs også: Nominering til Danish Rainbow Awards 2023