Vi mangler den fælles samtale

Grupper i LGBT+ miljøet skal være lidt mere tålmodige i deres kamp for bedre rettigheder.

Den 47-årige Lars Brandstrup Nielsen arbejder til dagligt som konsulent i HK Kommunal og bor i Kastrup. Han har i over 26 år dannet par med Lars Hein og har datteren Caroline på 13 år.

Lars Brandstrup Nielsen er opvokset i Otterup på Nordfyn.

”Jeg vidste ret tidligt, at jeg var til fyre. Men jeg anede ikke noget om, hvor jeg kunne møde andre homoseksuelle, så jeg gik ned til biblioteket og forsøgte at finde nogle oplysninger der. Det var nemlig før internettet tid,” forklarer Lars Brandstrup Nielsen i podcasten Regnbueland til journalisten Bjarne Henrik Lundis.

Han fandt ud af, at der var en lokal klub i Odense ved navn Lambda, og mens han gik i 3. g i gymnasiet, kom han med i deres bladudvalg.

Senere flyttede han til København og blev aktiv i Pan Badminton og senere paraplyorganisationen Pan Idræt.

”Jeg er et foreningsmenneske og kan godt lide at være med til at gøre en forskel. Pan Idræt var også en god måde at møde nye mennesker på, og det var også her, at jeg mødte min senere mand, Lars Hein. Når vi spillede badminton mod andre klubber, så blev der lagt mærke til os alene i kraft af, hvem vi var: Der er homoerne. Efter kampene sad vi og talte med de andre hold, og de fik her lov til at lufte deres fordomme. Folk mener sjældent noget negativt med det, men det skyldes ofte uvidenhed. Jeg kan godt lide det med at tage små skridt ad gangen og i mødet med det enkelte menneske være med til at rykke deres holdninger,” fortæller Lars Brandstrup Nielsen.

Han kom senere med i SF’s LGBT-netværk og var med til at ændre partiets holdninger. Lars Brandstrup Nielsen forklarer, at han som en del af en minoritet har været nødt til at være strategisk og arbejde på at få andre til at være på samme side. Det kunne godt nogle gange tage tid, og det gjaldt om at være tålmodig. Han synes, at vi står i en brydningstid, og at de unge og visse grupper i LGBT+ miljøet er for utålmodige.

”Vi har det hurtigt med, at hvis folk ikke er enige med os, at så kan vi ikke bruge dem. Vi sidder i hvert vores ekkokammer – ofte på de sociale medier, Vi møder ikke hinanden og har ikke en fælles samtale. Og derfor bliver det ofte meget konfrontatorisk. Da jeg var aktiv i LGBT-netværket i SF, så inviterede vi gerne folk ind, når der var noget, som vi ikke vidste noget om, og blev på den måde klogere. Og det var gerne med andre, som var uenige med os. Den fælles dialog og samtale synes jeg, at vi mangler i dag,” understreger Lars Brandstrup Nielsen.

Han er i dag medlem af fagbevægelsens LGBT-netværk, og han mener, at vi netop på arbejdspladsen har mulighed for at tale med hinanden –for på den måde at skabe et så godt arbejdsmiljø som muligt.

Læs også: Man skal stå ved, hvem man er