SAMFUND

Vi er nødt til at tale om hiv

Foto: Modelfoto

Da jeg var en purk en gang i midten af 1970’erne og endnu ganske ny i byen, sagde en god ven til mig: ”Bevidste bøsser boller bare bedre”. Bemærkningen kom efter hans udspring som 19-årig, hvilket blev ledsaget af en stærkt øget aktivitet på lagnerne, og hvor han ellers muntrede sig med andre fyre.

Han havde naturligvis ret. Sex er federe, hvis det foregår mellem ligeværdige partnere og uden angst og bæven.

Ingen kunne vide den gang, at en ny frygt snart ville indfinde sig i vores miljø: frygten for hiv. Og ingen kunne vide, at det med at være bevidst samtidig kom til at omfatte mere end bare vores seksualitet. Få år efter hed det nye tabu ”hiv-status”.  Det tabu lever videre i alt for mange af os.

Hvert år udsender Statens Serum Institut en opgørelse over, hvor mange som blev registreret med hiv herhjemme i det forrige kalenderår.

Opgørelsen for 2016 er netop kommet og kan læses her.

Den er skrevet i medicinsk fagsprog, men er ikke mindre interessant af den grund. Sagen er nemlig, at lægerne udmærket er klar over, hvad der rører sig i det danske LGBTI-underliv, men de forstår ikke rigtig hvorfor.

Spørgsmålet er, om vi selv er klar over, hvad vi har gang i?

Det faktuelle først: Sidste år fik i alt 182 personer en hiv-diagnose her i landet. Af disse var 100 mænd som har sex med mænd. I det følgende vil jeg fokusere på dem.

Tres af de hundrede var smittet indenfor det sidste års tid. Den slags vurderer man ud fra personens cd4-tal, som er en måleenhed, der viser hvor robust immunforsvaret er. Jo længere tid der går fra smittetidspunktet, jo lavere vil cd4-tallet være.

De sidste 40 var sen-testere og havde altså gået rundt med sygdommen i et år eller mere. Seks af dem fik endda en aids-diagnose samtidig med deres hiv-diagnose, hvilket dokumenterer, at de har båret på deres hiv-sygdom i årevis. Disse personers immunsystem var på testtidspunktet tæt på kollaps, og de har alle båret stærkt præg af sygdom.

Lad os forholde os til nogle videnskabelige fakta omkring hiv:

Hvis du bliver smittet med hiv og kommer i behandling og dermed opnår en såkaldt umålelig virusmængde ved en blodtest, kan du ikke smitte andre. Samtidig har du udsigt til et lige så langt og sundt liv som folk uden hiv. Adskillige studier har påvist, at hiv-negative ikke løber nogen risiko for at få hiv, selv om de har kondomfri sex med en hiv-positiv person, så længe vedkommende er velbehandlet. Hvis du er hiv-negativ  med hang til barebacking – sex uden kondom –  vil eksperter til enhver tid anbefale dig at gøre det med en velbehandlet hiv-positiv fremfor med en tilfældig fyr, som kalder sig hiv-negativ, men som jo sagtens kan være blevet smittet siden den sidste test.

Det er en fantastisk medicinsk landvinding, som alle bør fejre. Håbet er naturligvis, at den fjerner noget af den angst for hiv-positive, som har præget store dele af LGBTI-miljøet i mange år.

Desværre er det ikke det billede, mange hiv-positive oplever til daglig.

Som Seruminstituttets læger så skarpt formulerer det:

”Det er spørgsmålet, om den solidaritet der var blandt mænd som har sex med mænd, da hiv var et fælles-problem, som ens nære døde af, er veget for en mere individualistisk opfattelse af sygdommen. Dette kommer blandt andet til udtryk på dating-sites, hvor der udtrykkes præference for hiv-negative.

Det er vigtigt, at mænd som har sex med mænd bliver klar over, at de, der er diagnosticeret som hiv-positive, i de allerfleste tilfælde er velbehandlede og derfor ikke udgør en risiko for videresmitte. Fokus skal flyttes til dem, som mener sig hiv-negative, men som har haft ubeskyttet sex efter den seneste hiv-negative test, da hovedparten af hiv-smitte herhjemme netop sker fra ikke-diagnosticerede hiv-positive.”

Man skal ikke bevæge sig meget rundt på platforme som Boyfriend og Grindr for at konstatere, at de har ret. Mange hiv-negative søger kondomfri sex og understreger, at de er ”clean” (er hiv-positive da beskidte?) og søger andre, som selv er det.

Og mange hiv-positive skjuler deres status, selv om de er velbehandlede, og opretter fx dobbelte profiler, så de kan søge partnere uden at blive udsat for brutale straks-afvisninger alene på grund af deres hiv.

Samtidig tyder smittetallene for andre kønssygdomme på, at flere og flere bøsser har sex uden kondom – en skærende kontrast til den berøringsangst, som afholder nogle af dem fra at blive hiv-testet i så lang tid, at deres tøven kan ende med at koste dem livet eller i hvert fald skade deres fremtidsudsigter som hiv-patienter.

Vi danske fyre som har sex med andre fyre har nogle udfordringer at forholde os til:

I 2017 er hiv stadig ofte forbundet med en stigmatisering og selv-stigmatisering, som vi for længst burde have lagt bag os.

Vi kan sagtens bringe hiv-smittetallet ned nær nul – hvis vi vil.

Vi kan sagtens fjerne den angst som omgærder sygdommen – hvis vi vil.

Vi kan redde menneskeliv og øge livskvaliteten for mange af os – hvis vi vil.

Det kræver kun, at vi taler åbent om det.

Heldigvis er der flere og flere som tør gå foran og vise vejen.  Mange positive har fundet modet til at være åbne om deres status. Mange negative har forstået budskabet om, at hiv ikke længere er nogen trussel – så længe sygdommen er erkendt og under behandling.

Men tallene fra Seruminstituttet taler deres klare sprog om, at vi halter bagefter andre lande, når det gælder om at få alle i risiko til at lade sig teste regelmæssigt, og ikke mindst når det handler om at fjerne det stigma, som stadig omgærder hiv i brede kredse.

Min gode ven døde af aids i 1991. Jeg savner ham den dag i dag. Havde han levet, havde han sikkert sagt ”bevidste barebackere boller bare bedre”. Eller også havde han fældet en lille tåre ved erkendelsen af, at alene tanken om hiv stadig er nok til at få mange af os til at gå i strudseposition med hovedet dybt i sandet.

Lad os sammen hive hiv ud af det skab, hvor sygdommen alt for længe har befundet sig. Det kan passende være vores fælles mål for de kommende år.


Skribenten, 59-årige Peer Aagaard, arbejder til daglig som sekretær i forskningsenheden CHIP på Rigshospitalet. Han er desuden medlem af den amerikansk-baserede forskningsgruppe INSIGHT’s patientudvalg som repræsentant for hiv-positive patienter. Peer bor på Frederiksberg med sin mand Allan.

 

Læs også: Hiv-kurven er knækket i Danmark