Vær den du vil med Cirkus Jul

Musiksvindsfonden har allerede et solidt tag i sommeren med GRØN koncerterne og Cirkus Summarum. For andet år i træk forsøger de sig nu også om vinteren med deres helt eget julecirkus. Efter at have været i København, er Cirkus Jul lige nu i Aarhus.

Med teltpælene og pløkkene sikkert plantet på Tangkrogen bydes der stemningsfyldt indenfor på cirkuspladsen. Her er der lys i mørket, sjove figurer og opgaver, merchandisekøbslokning, samt duften af popkorn, æbleskiver og gløgg. De perfekte rammer til hygge og opvarmning, inden man træder ind under teltdugen og forestillingen kan begynde. De kan deres kram, de kender deres publikum, hele udenomsmaskinen kører (Bortset fra at jyder, blev der fortalt, åbenbart spiser flere popkorn end  københavnerne. Så der måtte, med ventetid, poppes ekstra mange). I år, rammes magien i manegen også mere rent. Det hele er kogt lidt ned, lidt mindre effekter og støj, lidt mindre ensemble og mere fokus på cirkusset. Det lyder måske som en nedgradering, men faktisk giver det en bedre helhed og fortællingen står mere ren.

En forbudt indre T-Rex

Dinodrengen elsker dinosaurs, han snakker konstant om dem. Han er en T-Rex og opfører sig derefter. Midt i juletravlheden og for morens vedkomne tømmermænd efter gårdagens julefrokost, så bliver det altså lidt for meget for forældrene, der råber stop. Fra nu af, ikke dinosaurpjat, ellers bliver der ingen jul. Julen bliver aflyst.

Dinodrengen – også kaldet Bjørn Henning, vælger derfor at rejse hjemmefra, for der er han jo ikke ønsket mere. Nu begynder en klassisk selvudvekslende rejse, som vi kender fra så mangt og mange eventyr og julekalenderfortællinger. Han møder klovnen Harry Zorg, en trist klovn der fuldstændig har mistet evnen til at få børn til at grine. Han græder, alle græder i hans selskab. Han kan dog ikke huske hvorfor, men langsomt finder vi dog, uden at røbe for meget, at ulykkelig kærlighed ligger bag. Men begge har de også mistet troen på dem selv. På en fællesrejse ind i bøgerne og med møderne af kendte figurer fra dem, så som Buster Oregon Mortensen, Tante Andante, Snøvsen, Otto er et næsehorn, samt Pigen med Svovlstikkerne, lære de blandt andet om at finde mod, tror på sig selv og finde hjælp i fantasien.

I mødet med de forskellige figurer, får vi små fine enkeltstående fortællinger krydret med trylleri, dans, sang og akrobatik, både i luften og på jorden.

En fornem balance

Den unge Bertram, der spillede dinodrengen ved repremieren i Aarhus, bære med stor charme, tydelighed og energi historien, sammen med bundsolide og erfarne Kristian Holm Joensen. Sidstnævnte er vidunderlig som klovnen, han kender sine virkemidler og giver lige præcis den passende mængde af glæde og melankoli. En ros, vi også må huske at give til instruktør og manuskriptforfatter: Heinrich Christensen, for det er en fornem balance der generelt holdes hele fortællingen igennem.

Vi får en snært af det hele. Der grines, der inddrages, der skabes poetiske øjeblikke

Børene er med, måske forstår eller får de ikke alle detaljer, men budskabet og den overordnet linje, går rent ind. Det lille ensemble, supplere og spiller veloplagte op af hinanden, samtidig med at de kendte figurer kækt træder tydeligt frem.

Med enkelte kreative virkemidler og ikke mindst med stor hjælp fra de dansene akrobaters dygtighed og levende ihærdighed, bliver der skabt en rejse, der får familierne rundt om i teltet til at lade sig rive med og jep, jeg tør godt sige at julefreden sænker sig. Er der noget mere magisk, end at den ene af de børn, denne anmelder havde med, helt opslugt og med store øjne, ser på de to i trapezen, hvoraf den ene er ved at rejse sig op og barnet udbryder: Nej, pas på. Hun var helt fanget ind.

Lidt mere mix

Det bliver måske, meget småselvstændige elementer de enkelte roller deltager i, de har ikke meget med hinanden at gøre og kun lige med i deres repræsentative scener. Der kunne der måske godt have været leget lidt mere, også for helhedens skyld. Jeg kender f.eks. et par børn, der ville have elsket at næsehornet Otto, have afbrudt, eller blandet sig af flere omgange. De manglede ham i den grad til buk. Historien, er fin, men den er også en smule fortærsket og lidt flere overraskelser og tvist, ville være ønskeligt.

Det ændre dog ikke ved, at man er underholdt og at en tur i Cirkus, er et skønt juleafbræk. Historien om at finde ud af hvem man er og at det er okay at være lige den man vil, ja, det kan man jo kun knuselske. Dinodrengens forældrene hopper til sidst med på dinolegen og hov, spoileralert, den tosset Tante Andante, som alle hele vejen igennem har taget afstand fra, viser sig at være dinodrengens far, der blot elsker at klæde sig ud i dametøj, men ikke helt vil stå ved det. Alle synes dog at det er sejt og nu kan han give den gas. Vi kan kun svinge med håret, knipse og sige: You Go Girl. Vi har din ryg.

Det er et prisværdigt koncept, at få vækket de klassiske, samt nye elskede bøger til live og får folk købt billetter, så det kan løbe rundt, så er der her skabt en tradition der kan holde i mange år. Og at hele overskuddet så går til et godt formål, ja, det er jo kun i juleånden.

Glædelig cirkusjul og hej, kom afsted, hiv hele regnbuefamilien en tur i cirkus.

Fire regnbuejule stjerner herfra.

 

Teamet bag:

Iscenesættelse og manuskript: Heinrich Christensen,

Kostume og scenografi: Karin Gille,

Komponist:Adi Zukanovic.

Medvirkende

Clint Ruben, Amalie Husted Mørup, Bertram Klem og Bertram Jarkilde, Jacob Moth Poulsen, Jasmine Gordon, Kristian Holm, Ylva Maia Havndrup, Eivind Øverland, Jonathan Bendtsen

Spilleperiode: Aarhus, Tangkrogen 7. – 18. dec.

Billetter og spilletider finder du her.

Læs også: Intrios juleshow er alle stjernerne værd