KULTUR

Tys tys: Copenhagen Pride afslører Sigmund og…

Sigmund Trondheim deltager i sin første pride i København.
Foto: Wilfred Gachau // www.wilfredgachau.com

X Faktor-stjernen Sigmund Trondheim får en stor drøm opfyldt, når han går på scenen ved Copenhagen Pride. Et af dansk musiks største ikoner er også på plakaten.

”Jeg håber, at jeg kommer til pride til sommer. Jeg har set det på nettet, og det ser mega fedt ud, og jeg ville elske at gå all in og tage et par stiletter på. Både Aarhus, Aalborg og Copenhagen Pride har spurgt om jeg vil være med til at lave noget sammen. Så måske kommer jeg endda på scenen.”

Sådan sluttede Sigmund et stort interview med Out & About i maj-udgaven, og nu får han sin drøm opfyldt.

”Sigmund åbner Under the Rainbow på Pride Square om torsdagen, hvor det er LGBT-kunstnere der optræder. Det fortæller Copenhagen Prides kommunikationschef Thomas Rasmussen til Out & About, og nævner samtidig, at han glæder sig helt vildt til at præsentere torsdagens hovednavn. ”Det er et af dansk musiks ABSOLUT største navne, men mere kan jeg altså ikke sige lige nu”, skærer han igennem, da vi presser ham for navnet.

Udover Sigmund spiller den engelske dj Robin Skouteris ved årets Copenhagen Pride. Fredag er der naturligvis Drag Night som tidligere år, hvor creme de la creme de danske drag queens optræder.

Resten af programmet offentliggøres senest i slutningen af juli, men får vi bekræftet musiknavne inden da, offentliggør vi dem løbende.

Copenhagen Prides store parade foregår lørdag den 18. august, og den tegner til – igen – at slå alle rekorder med hensyn til antal tilmeldte deltagere.

 

Læs også: Sigmund fratages AXGIL-nominering efter udfald på Instagram

Se også: Sigmund: Med Priden kan jeg føle mig fri og vigtig