Transkønnedes rettigheder skal forbedres nu!

Det er meget trist, at ingen af de øvrige folketingspartier støttede Enhedslistens forslag om at fjerne transkønnede fra sygdomslisten over psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser.
Af Kaj Erik Andersen
Som vi kan læse her på Out & Abouts website, så fastholder Folketinget transkønnede på sygdomslisten over psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser. Fordi Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti stemte imod Enhedslistens forslag om at fjerne transkønnede fra Sundhedsstyrelsens sygdomsliste, vil de fortsat være udsat for diskrimination fra statsmagtens side.
Det er meget trist, at de, selv om de udtrykte forståelse for forslaget, nedstemte det.
Vore transkønnede medborgere kan ikke bruge den udtrykte forståelse til noget, hvis der ikke følger handling med.
Sundhedsminister Astrid Krag, det kalder sig folkesocialist, understregede at hun ikke anser transkønnede for i sig selv at lide af en medicinsk eller psykiatrisk lidelse.
Hvorfor i al verden stemte hun så imod forslaget, det giver da ikke mening. Og en erklæring om, at hun vil påvirke WHO til at slette transkønnede fra deres sygdomsliste, er simpelthen for vattet.
I Danmark fjernede vi homoseksuelle fra sygdomslisten i 1981, WHO fulgte først efter i 1990. Hvorfor går Danmark ikke også foran denne gang?
Forud for folketingsvalget i november 2011 skrev jeg blogindlægget ”Valget set med lgbt-briller”, hvor jeg bl.a. fastslog:
”Diskrimineringen af transkønnede trænger i den grad også til at komme på dagsordnen.
De står stadig opført på Sundhedsstyrelsens liste over psykiske afvigere. Deres berettigede krav er, at voksne mennesker får lov til frit at vælge navn, et andet krav er, at den overflødige opdeling af ulige personnumre for mænd og lige personnumre for kvinder afskaffes.”
Og jeg kan tilføje, at den behandling transkønnede får på Rigshospitalets Seksologiske Klinik er under al kritik. Det samme er kravet om, at de skal igennem en psykologisk udredning samt, at der kræves kastration for at kunne anerkende deres kønsskifte.
Dengang var min konklusion:
”Også på disse områder mangler VKO-blokken enhver form for forståelse for, hvor ydmygende og diskriminerende lovgivningen er. De transkønnede må ligeledes ty til S, SF, RV, LA og EL, for at finde støtte og opbakning til deres krav.”
Men jeg tog åbenbart fejl af Socialdemokraternes, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Liberal Alliances vilje til at give transkønnede et værdigt liv.
Derfor er jeg nød til at gentage mine ord fra dengang:
”Transpersoner kan notere sig, at alt er ved det gamle, deres rettigheder er ikke blevet forbedret.”
Jeg vil gerne takke Stine Brix og resten af Enhedslistens folketingsgruppe, for deres ihærdige indsats for at få transkønnede fjernet fra sygdomslisten og for at have gjort forsøget på at tage et skridt på vejen, for en ligeværdig behandling af transkønnede.
For det er fuldstændig uacceptabelt, at transkønnede i Danmark ikke har de samme menneskerettigheder og den samme tryghed som alle andre. Alle har ret til en tryg hverdag og til selvbestemmelse over deres krop og deres køn. Det er på tide, at transkønnedes menneskerettigheder bliver respekteret.
Jeg håber, at det lykkedes for de progressive kræfter, fra det politiske liv, fra lgbt-organisationerne, fra lgbt-medierne og fra Amnesty International Danmark, at få overbevist de tøvende politikere fra regeringspartierne og Liberal Alliance om, at det ikke er nok at udtale deres støtte til vore transkønnede medborgere, det kræver handling, og det skal være nu!
Statement 3. juni, foranlediget af et andet blogindlæg:
Jeg vil gerne slutte dette blogindlæg med at slå fast, at jeg mener, at transkønnede er de bedste til at vide hvilke krav der skal opfyldes, for at de kan få et godt og ligeværdigt liv.
Dermed tager jeg også afstand fra de bøsser, lesbiske og bloggeren, der mener, at de er bedre til at definere hvilke krav der er realistiske at fremsætte.
Jeg bakker ubetinget op om de transkønnedes krav, det mener jeg også alle andre i lgbt-familien bør gøre. For deres kamp er også vores kamp.