OPINION

Tak for sangene – Schwanzen Sänger Knaben

Schwanzen Sänger Knaben.
Foto: Pressefoto

Schwanzen Sänger Knaben er gået til de evige ”jagtmarker”, det blev, med deres egne ord, 18 fantastiske år i et vidunderligt, skævt univers. De vil aldrig blive glemt, men gemt i vore hjerter!

Af Kaj Erik Andersen

Her i Haderslev har vi været så heldige, at de har givet koncerter de sidste fem år. Hvert år afholdt de to – tre koncerter. Deres nytårskoncert 2012 skulle vise sig at blive deres afskedskoncert.

På deres hedengangne hjemmeside præsenteredes tre af schwanzerne:

Ole H. Christensen er gruppens jyske hingst. Han kan virke ældre end han ser ud. Men det er han ikke!! Han mener godt at man kan være morsom uden at være sjofel – bare det har en kunstnerisk begrundelse.

Brian Grønbæk Jensen er korets Marlene Dietrich: Han kan synge bas, har pæne ben, og gir gerne autografer. Han karakteriserer sig selv som en bly og følsom natur. Går i afslappet tøj, dyre sko, og kan li og se godt ud – også når han synger!

Bent Jacobsen er gruppens store evigt unge karaktersanger. Med sine dybe rødder tilbage til mellemkrigstidens smukke kabarettradition formår han at bringe nutidig friskhed ind i ellers glemte chansons. Han ER gift!

Desuden kan jeg tilføje, at kvartettens fjerdemand, Niss Stricker, der kom til i 2011, er en høj og flot yngre fyr med fuldskæg og han har et ordentligt organ (sangstemme).

Inden Niss kom med, havde vi fornøjelsen af Christian Michaelsens flotte stemme og perfekte optræden.

For de ikke-indviede er der tale om fire meget velsyngende bøsser, som synger barbershop-inspirerede skamløse sange om bl.a. “egne” seksualerfaringer. De benytter sig af, at alt kan synges, bare de vokale harmonier og det sceniske udtryk er i orden.

Første gang Schwanzen Sänger Knaben optrådte i Haderslev var i oktober 2008, i forbindelse med en Spil Dansk Dag.

Det var vi en lille flok, fra den lokale lgbt-klub Profil, der oplevede. Og det var en kulturbegivenheden noget ud over det sædvanlige på Teateret Møllen i Haderslev, da de første gang gav en koncert i byen.

Den første koncert beskrev jeg således:

Man kan roligt sige at de gav den hele armen, og i deres input til samfundsdebatten bliver der ikke stukket noget under stolen, men “den” bliver stukket alle de steder hen som man kan forestille sig, og deres personlige introduktions historier til sangene var, ligesom sangene, vanvittig morsomme.

Der var alt fra de jyske countryschlagere over sangen om barnelokkeren Ib Jensen, den medlevende gospelsang om livet i munkeklosteret, Bollywoodsangen om Guru Humduguan, en sang fra et sønderjyske indremissionske miljø og mange andre emner blev taget under kærlig behandling.

Kostumerne var flotte, arrangementerne helt i top, og deres sangstemmer supplerer hinanden godt og er simpelthen i en klasse helt for sig, som én af Møllens skuespillere sagde i pausen: “Her kan Asger Reher (som Møllens skuespillere samarbejder med) og Ørkenens Sønner godt pakke sammen”.

Det er så sandt som det er sagt, og det var en oplevelse for os bøsser at overvære koncerten sammen med et overvejende heteroseksuelt publikum, begejstringen var stor, der blev grinet og klappet i den helt store stil.

Efter den sidste sang ville klapsalverne ingen ende tage, de måtte da også give to ekstranumre, og hvis det stod til os publikum kunne vi sagtens have klaret endnu flere sange.

Tak for en herlig aften til Schwanzen Sänger Knaben, I må godt lægge vejen indenom Haderslev en anden gang, vi skal nok troppe op til en ny omgang skønsang med vid og bid.

Næste gang jeg omtale en koncert med Schwanzen Sänger Knaben, på Profils hjemmeside, var i 2010:

Denne nytårsaften blev noget ud over det sædvanlige, idet vi var et par stykker af Profils medlemmer der startede med et brag af en koncert med Schwanzen Sänger Knaben kl. 16 på Teatret Møllen her i Haderslev.

Den begyndte med et glas champagne sammen med det fire vidunderlige sangere, for, som de sagde, at have noget at stå imod med, til den næste times strabadserende oplevelser.

Det er tredje år i træk Schwanzen er i Haderslev for at give koncerter, to-tre koncerter hvert år, og vi har haft fornøjelsen at opleve dem hvert år.

Denne gang blev vi ført igennem deres specielle jule univers, set fra et bøsse synspunkt, hvor de, som altid, bevægede sig på grænsen mellem det pornografiske og blasfemiske.

De billeder vi fik ind på nethinden kom, ifølge dem selv, fra højre side, hvorved vi fik tanker og associationer som vi aldrig havde drømt om, men de lovede at de ville fortage sig igen, langt farligere var de påvirkninger der kom fra venstre, de kunne godt blive hængende i ens indre univers, og ville kunne være behandlingskrævende, derfor tilbyder de også, at man kan få hjælp i deres basisgruppe, via deres hjemmeside.

Det vi oplevede var fire veloplagte og julepyntede schwanze, der gav et brag af en koncert, hvor deres a cappella skønsang som altid var smuk, deres tekster, til de kendte julesange, går lige til grænsen af det anstændige og gerne et stykke over, men det var så opløftende, at man er parat til at tage fat på et nyt år, som en del af en minoritetsgruppe, der stadig må døje med at blive betragtet som ikke ligeværdige mennesker, også i vores oplyste Danmark.

I 2011 blev det en ganske speciel oplevelse for mig, fordi jeg fik en ekstra gave af Bent Jacobsen:

Det var fjerde år Schwanzen Sänger Knaben var i på Teatret Møllen Haderslev, og det var andet år, de sang julen ud. Vi har haft fornøjelsen af, at opleve dem hvert år.

Schwanzenes præsentation af sangene indeholdt også små politiske statements, om bøsselivets gang i Dannevang. De kom bl.a. ind på, at der med det nye politiske flertal i Folketinget lysner forude, så vi lgbt’ere måske kan se en ende på, at blive betragtet som ikke ligeværdige mennesker.

Da de talte om, at nogle biskopper er modstandere af, at homoseksuelle kan kalde sig ægtefæller, nævnte de biskop Nissen, for ikke at tale om Haderslevs biskop, som de behændigt formulerede det.

Den historie er der en lille krølle på. I snakken med Bent bagefter, tog et medlem af Profil emnet op, dertil sagde Bent, at det var bevidst, at de ikke talte om den lokale biskop, til det kunne han fortælle Bent, at biskop Karsten Nissen faktisk er en Haderslev-dreng.

I år fik jeg en ekstra bonus, for i 1975 udgav gruppens store evigt unge karaktersanger, Bent Jacobsen, pladen ”Bøsse”, som jeg overvandt mig til at købe i Fona i Aabenraa. 36 år efter gjorde han mig lykkelig, fordi han skrev sin autograf på pladecoveret. That’s what facebook friends are for :o)

Nytårsaftensdag 2012 skulle vise sig, at blive den sidste gang Schwanzen Sänger Knaben optrådte i Haderslev. Denne femte gang var selvfølgelig en lige så stor en oplevelse som de foregående år.

Jeg havde nær skrevet, at Schwanzen Sänger Knaben har det som en gammel ost, for ét er sikkert, de bliver bedre og bedre for hver gang de optræder i Haderslev, men de har også publikum i deres hule hænder og det sønderjyske publikum elsker de fire gutter fra det københavnske. Det skal dog lige tilføjes, at én af gutterne har sønderjyske rødder og det æ jo it så ring endda.

Jeg slutter med at sige mange tak for sangene Schwanzen Sänger Knaben. Vi kommer til at savne jeres veloplagte, finurlige, grænsesøgende og bundsjofle sange og jeres veloplagte optrædener. I vil aldrig blive glemt, men gemt i vore hjerter, og de smukke minder tager vi med os videre i livet.

TAK SCHWANZEN SÄNGER KNABEN!