Transkønnede slettes fra liste med psykiske sygdomme (2017)
Fra den 1. januar 2017 blev transkønnede i Danmark ikke længere defineret som psykisk syge, men de skal dog fortsat igennem en længere udredninger.
Som det første land i verden har Danmark nemlig pr. 1. januar 2017 slettet transkønnethed fra listen over psykiske lidelser og derved gjort de transkønnede raske, en ændring der fjerner den stigmatisering, der har været af transpersoner i sundhedsvæsenet.
Samtlige partier bakkede op, da Folketingets Sundhedsudvalg i foråret 2016 besluttede at fjerne transkønnethed fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme.
Transkønnede har de seneste år fået større synlighed i medierne bl.a. ved det europæiske Melodi Grand Prix Eurovision i 2014 hvor man kunne opleve den transkønnede sangerinde Conchita Wurst som vinder og ikke mindst da man i foråret 2016 kunne se filmen The Danish Girl om den danske kunstmaler Lili Elbe, der i 1931 var den første mand i verden, der fik foretaget en kønsskifteoperation.
Transkønnet eller transperson er betegnelser om personer, hvis kønsidentitet ikke stemmer overens med det biologiske køn, de blev registreret med ved fødslen.
Der er forskel på begrebet transseksualitet, som bruges til at beskrive en undergruppe af transkønnede, og begrebet transkønnet der også dækker over personer med en ikke fastlåst kønsforståelse.
I Danmark foretrækker mange bruger betegnelsen transkønnet frem for transseksuel, hovedsageligt for at undgå misforståelser og tydeliggøre at der er tale om kønsidentitet og ikke om seksualitet.
Juridisk kønsskifte
I mange lande bliver indbyggerne ved registrering tildelt status som enten juridisk mand eller juridisk kvinde, enten i landets personregister eller i kraft af en fødselsattest. Juridisk kønsskifte er den proces, man skal igennem for at ændrer status fra juridisk mand til juridisk kvinde eller omvendt. I flere lande, herunder Danmark, er det også muligt at få tildelt et helt tredje juridisk køn. Begrebet ”tredje køn” anvendes af nogle transkønnede for at beskrive, at de hverken kan eller vil identificere sig som enten mand eller kvinde.
Medicinsk behandling af transkønnede
Transkønnede søger ofte hjælp fra læger og lægemidler for at få lavet de ønskede ændringer i deres kroppe. Det mest almindelig er ved brug af hormonerstattende behandling, kønskorrigerende operation, fjernelse af brystvæv, brystimplantater, plastikkirurgi i ansigtet eller fjernelse af uønsket hårvækst.
Transkønnede børn og unge
Transkønnede børn og unge identificerer sig ikke med det køn, som de blev tildelt ved fødslen. En transdreng identificerer sig som dreng, men blev tildelt et kvindeligt køn ved fødslen. En transpige identificerer sig som pige, men blev tildelt det mandlige køn ved fødslen.
Siden januar 2016 har det været muligt for transkønnede børn og unge at få stop-hormoner, der kan udskyde puberteten. Behandlingen er velkendt gennem flere årtier til behandling af for tidlig pubertet hos børn og tåles overordnet set godt. Behandlingen sætter puberteten på pause og hvis behandlingen standses, kan kroppen vende tilbage til pubertetens oprindelige udvikling. Men hos unge i 15-17 årsalderen, hvor puberteten ofte allerede overstået, ses ingen eller næsten ingen effekt. En anden mulighed er krydshormoner, det er østrogen til transpiger og testosteron til transdrenge.
Det kan være af stor betydning for transkønnede børn og unge, at have et navn, der svarer til det køn, som man identificerer sig med. Da ens navn hænger sammen med det juridiske køn som man fik tildelt ved fødslen og som man skal være over 18 år for at ændre til et andet køns navn, så kan løsningen være at skifte til et navn, der er kønsneutralt og derfor kan forbindes med det køn, som man identificerer sig med.
Hvor mange transkønnede der er i Danmark
Der er stor uenighed om hvor mange transkønnede der er i Danmark. LGBT Danmark mener, at cirka 1-2 % af danskerne, hvilket svarer til mellem 50.000 og 100.000 personer, er transkønnede i Danmark (både transvestitter og transseksuelle er indregnet). Men det tal er alt for højt, mener Ellids Kristensen, der er overlæge, klinisk lektor og leder af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet.
Statistik over kønsskifter
I perioden 1. juli 2005 til 23. september 2013, var der 16 der søgte om kønsskifte fra mand til kvinde og 38 der ønskede at skifte fra kvinde til mand, der blev givet 47 tilladelser og 7 fik afslag, alle afslag var til mænd der ville skifte køn til kvinde.
De fleste er nok af den opfattelse at der er flere der ville ønske kønsskifte fra mand til kvinde end fra kvinde til mand. At statistikken viser det modsatte, kan skyldes at personer, som søger kønsskifte i udlandet for egen regning, ikke skal have Sundhedsstyrelsens tilladelse, og derfor ikke fremgår af statistikken.
Da noget tyder på at det er hovedsageligt er kønsskifte fra mand til kvinde, der bliver udført i udlandet, så ville statikken, hvis disse var indregnet, nok udvise at det samlede antal der ønskede at skifte fra mand til kvinde, ville være væsentligt højere end det fremgår af statistikken.
Definer din egen kønsidentitet
Den seneste tendens, som også dukkede frem i 1990’erne, men som dog først slog igennem herhjemme i midten af 00’erne, er queer-tankegangen, som også drejer sig om kønsidentitet.
Når man taler om identitet, så har man fokus på det, man har tilfælles med dem, man deler identitet med. En identitet er den måde, hvorpå man ligner nogle andre. Det betyder også, at identiteter har det med at ekskludere det, som ikke passer til identiteten. Hvis man opfatter sig selv som en mand – altså påtager sig
identiteten ”mand”, så ekskluderer man samtidig sine feminine sider. Når man identificerer sig selv som bøsse, så ekskluderer man den lille tiltrækning, man måske har til kvinder.
Queer-tankegangen gør op med de stive og stereotype opfattelser, vi ofte har af, hvordan man skal være som mand, som kvinde, som homoseksuel, som heteroseksuel. Ingen er et hundrede procent maskulin mand, og de færreste homoseksuelle har kun homoseksuelle tendenser. Queer-tankegangen vil åbne op for, at identiteter kan være mere flydende, mere individuelle og mindre stereotype end de typiske identitetskasser, vi normalt sætter os selv og hinanden i. Vi kan få lov til at være den, som vi er, med
de personlighedstræk vi nu engang har.
Kilder: TV2.dk, wikipedia.org og Bjarne Henrik Lundis bog ”Da vi fik ret”.
